Forskning og samtidskritik
Ikke mange nationer fremkalder i disse dage så voldsomme reaktioner som den russiske. Rusland associeres med rette med Vladimir Putins autokratiske styre, men samtidig er Rusland også meget andet og mere. Men hvad?
Historisk set har det noget (u)sammensatte land været rigt på litteratur, filosofi, kunst og politisk kamp. Det har gennemgået en dramatisk ideologisk rejse fra tsarstyre til Sovjetkommunismen til liberalt (pseudo)demokrati til autokratisk krigsregime på knap hundrede år. Den moderne russiske historie har udviklet sig i en vekselvirkning mellem frigørelseskamp og undertrykkelse. Revolution, modstand og opstand er gået hånd i hånd med radikal politisk tænkning og grænseoverskridende kunst og litteratur, men er ofte blevet slået ned, forfulgt eller undertrykt. Kampen for frigørelse og modstand – i nutid såvel som fortid – glemmes ofte i den måde, hvorpå Rusland skildres i dag.
Velvet Terrorisms øredøvende larm og overvældende tekstmængde åbner for en ny indlevelse i Pussy Riots aktivisme, og derfor kan 12 års iltre og livsfarlige aktioner sagtens forvandles til en museumsudstilling på Louisiana.
Krig og fred og Anna Karenina er kendte værker af den verdensberømte russiske forfatter Lev Tolstoj. Peter Bock Nielsen skriver derimod om en anden side af den kendte forfatter; hans kristent-anarkistisk filosofi, hvis pacifistiske indhold har været en torn i øjet på staten fra tsardømmet over Sovjetunionen til nutidens Rusland.
Ruslands nationalisme er den ultimative drivkraft i invasionen af Ukraine, men hvordan skal vi forstå denne nationalisme? Netop det undersøger den canadiske professor i teatervidenskab Yana Meerzon, der besøgte Aarhus Universitet juni i år. Turbulens interviewede hende om hendes aktuelle forskning, der vil forstå den russiske nationalisme, og dem der gør modstand mod den.
Ikke mange i Danmark har hørt om den russiske forfatter Maria Stepanova, men hendes erindringsprosa udgør et vigtigt bidrag til at forstå den kunstneriske russiske modstand og måske gentænke et nyt Rusland.
Pussy Riots fortælling om modstand, undertrykkelse og politisk-kunstnerisk revolution blev udødeliggjort gennem Maria Alyokhinas bog Riot Days (2017). Turbulens bringer her et uddrag fra bogen om optakten og udførslen af deres berømte aktion i Frelserkirken i Moskva.
At russiske fængsler igen skulle blive fyldt med politiske fanger, var for få år svært at forestille sig. I Rusland er vidnesbyrdlitteratur stadig – desværre kan man sige – en produktiv genre, særligt er fængsels- eller lejrlitteraturen en gammel og ustolt tradition, som paradoksalt nok har skabt meget god litteratur.
Umiddelbart efter Ruslands invasion af Ukraine kunne man i vestlige medier læse om opblussende modstand mod Putin og stigende utilfredshed i den russiske befolkning. Nogle diskuterede sågar, hvorvidt en opposition kunne samle sig mod Putin. Protesterne er dog langsomt ebbet ud. For aktivister og systemkritikere møder barske vilkår, og så mangler de et fælles projekt. Læs med her når Turbulens tegner et omrids af den politiske modstand og opposition i Rusland i forbindelse med vores tema om russiske modhistorier.
Turbulens har været med i Grand Teatret d. 26. marts for at overvære en visning af dokumentarfilmen Silent Sun of Russia (2023) med en dertilhørende paneldebat om situationen i Rusland lige nu. Paneldebatten putter nye skelsættende perspektiver på de unge russeres dystre fremtidssyn, og hvad der sker med den opposition, som kritiserer Vladimir Putins invasion af Ukraine.
10.05.2023 Ikke mange nationer fremkalder i disse dage så voldsomme…
