Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/turbulens.net/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2539

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/turbulens.net/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2543

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/turbulens.net/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/output.class.php on line 3525
Turbulens | Internettet – et vindue til frihed
 

Internettet – et vindue til frihed

1.6.2005

Necef har besøgt forskellige chatrooms og foretaget en række interviews med tyrkiske kvinder og mænd om seksualitet og adfærd på nettet. Der er en del, der tyder på, at kvinder (og mænd), der delvis lever under traditionelle begrænsninger, bruger internettet til at udforske en række nye – og frigørende – muligheder. I den forstand er internettet et vindue til frihed.

”Hver gang vi sætter os for at snakke med vores forældre, skal de snakke om problemer. Hele tiden er der problemer! Det bedste, der er sket for mig, er internettet på biblioteket” siger Samara, en 18-årige pige fra Irak, som har boet i Danmark i syv år. Hun og hendes to jævnaldrende veninder, Sara og Danna, har lærte internettet at kende, da de gik på ungdomsskolen. Derefter begyndte de at bruge folkebibliotekernes internetmaskiner. ”Siden er vi kommet her næsten hver eneste dag de sidste to år”, oplyser hun.

I de feministiske og sociologiske kredse har man i længere tid diskuteret, hvorvidt internettet er et frigørende eller fremmedgørende medium for kvinder. ”Cyberfeministerne” mener, at internettet har en frigørende effekt for kvinder, da man on-line kan påtage sig forskellige identiteter og lege med sin seksuelle identitet, køn, alder og udseende. Da man er anonym og ”kropsløs” på nettet, kan man genskabe sig selv uendeligt og udleve sine fortrængte fantasier. På trods af eller sågar på grund af skærmens upersonlighed, skaber den digitale zone uhørte niveauer af spontan kærlighed, intimitet og uformalitet. Internettet demonstrerer, ifølge cyberfeministerne, at andre medier, som afspejler ”det ægte liv”, medfører en række begrænsninger, barrierer og hindringer for kvinders udfoldelsesmuligheder så som overfokusering på udseende, hudfarve og alderen.

Liesbet van Zonen, professor i køn og multimedia ved Universitetet i Maastricht er af en anden opfattelse. I en artikel i Feminist Media Studies (2001) opsummerer hun internetpessimisternes kritik: ”Selv om der er få systematiske analyser af kønsrepræsentationer og –konstruktioner på internettet, er der tilstrækkelig mange indicier på (børne) pornografi, højreekstremisme, sexchikane, hadske angreb på forskellige befolkningsgrupper (flaming) og andre ubehageligheder til at tilbagevise alle utopiske visioner af internettet som uproblematiske kvindelige omgivelser”.

I den efterhånden omfattende forskning om internettet kan man dog se en bestemt mangel: Der er meget få analyser af, hvordan internettet påvirker kvinders intime sfære i samfund, der gennemgår en moderniseringsproces så som det tyrkiske og de arabiske samfund. Det samme gør sig gældende for kvinder i indvandrer- eller flygtningegrupper, som stammer fra disse samfund. For at tage stilling til, om det er de optimistiske cyberfeminister eller internetpessimisterne, der leverer den mest dækkende beskrivelse, bør man også inddrage disse kvinders oplevelser.

Det empiriske materiale

Denne artikel bygger på interviews og deltagerobservation. Jeg har lavet interviews med 10 unge tyrkiske kvinder i alderen mellem 22 og 32, og Ågot Berger, som er bibliotekar, har lavet 4 fokusgruppeinterviews med irakiske, somaliske og tyrkiske kvinder og mænd i alderen 13 til 26 år. Under et af de fokusgruppeinterviews var der også en 35-årig somalisk bibliotekarmedhjælper til stede. Udover interviews har jeg også brugt 14-15 timer på ofir.dk og i andre chat rooms så som arabia.com og dating.com. Det meste af tiden har jeg selv surfet og talt med de mennesker, som jeg mødte i chat rooms. En tyrkisk kvindelig forsker og jeg har brugt en del tid i chat rooms, hvor vi talte med unge mennesker. Vi brugte henholdsvis kvinde- og mandenavne som brugernavne. Desuden har jeg inviteret et tyrkisk ægtepar, hvis 18-årige datter har fundet en ægtefælle ved hjælp af internettet, til at kigge med på, hvad der foregår i chat rooms. Skiftevis talte vi med tyrkere i forskellige aldersgrupper, hvor de allerfleste var unge mænd mellem 25-30 år.

Internettet som en redning

Informanterne er ulykkelige over, at de ikke må en række ting, som deres jævnaldrende danske piger må. Den vigtigste kontrol handler om pigernes kroppe og deres seksualitet. Forældrene forsøger at forhindre pigerne i at omgås det andet køn både socialt og seksuelt, og de forsøger at kontrollere deres adgang til viden om seksualitet ved for eksempel at forbyde dem at købe et tv-apparat til deres værelser. Pigerne må ikke have sex før ægteskabet, og de skal bevare deres mødom. Flere af informanterne bruger begrebet ”kulturforskelle” til at forklare både begrænsningerne i deres livsudfoldelse og vanskelighederne med at omgås med ”andre” og ”de anderledes”.

Sara, der er en 17-årig pige fra Irak, som har boet i Danmark i tre år sammenligner situationen for de irakiske og danske piger: ”Der er store kulturforskelle. De unge danskere går til fester, tager på skiture eller festivaler, men de udenlandske piger – de må ikke komme med. Og det er ikke fordi, vi ikke kan lide danskerne, det er fordi vi ikke får lov af vores forældre”. Danna, en 18-årig pige fra Irak, som har boet i Danmark tre år, siger: ”Vi må ikke være sammen med drenge eller andre danskere. Om aftenen sidder vi måske på vores værelse i 6-7 timer”. Hun fortæller, hvordan forældrene reagerer, hvis de opdager, at datteren har kontakt med drengene på trods af forbud: ”En dag ringede en af de arabere, jeg havde chattet med, på min mobil, og så opdagede mine forældre det. Jeg sagde, at han ikke boede i Danmark, men at jeg havde mødt ham på internettet. Så blev de sure og sagde, at jeg ikke måtte chatte mere. De vidste ikke, at jeg havde mobiltelefon”.

De erfaringer, som danske piger får i virkeligheden, bliver pigerne med en indvandrerbaggrund nødt til at få virtuelt på cyberspace. Det er de godt klar over. Som Sara siger: ”Har du lagt mærke til, at det er meget få unge danskere, der sidder hernede på biblioteket og chatter? På det gymnasium jeg går på, er det også næsten kun udenlandske piger, som chatter efter skoletid. Danske piger er opdraget til at omgås drenge, og de ved, hvor grænserne går. For os er det forkert at snakke med drenge, så derfor chatter vi. Vi er nærmest henvist til at få de erfaringer på chat-rooms. Men det er jo også forkert, for vi møder jo aldrig dem, vi chatter med i det virkelige liv! Baggrunden for at udlændinge chatter, og at danskerne ikke gør det, er kulturforskelle”.

Pigernes oplevelse af kulturforskelle kan bekræftes af undersøgelserne om den seksuelle debutalder i Danmark. Debutalderen for pigerne har gennem de sidste mange år ligget uændret omkring 16 år. Det betyder, at halvdelen af alle piger har været i seng med en dreng, når de er omkring 16 år.

Ifølge en spørgeskemaundersøgelse blandt 7.355 13-25-årige fra seks danske amter, angav 57 procent at de havde haft samleje, heraf 59 procent af pigerne og 53 procent af drengene. Aldersgennemsnittet for første samleje var 16,8 år. Blandt de unge drenge med hel eller delvis indvandrerbaggrund havde 49 procent debuteret mod 59 procent af drenge med danske forældre. Forskellen var mest markant for pigernes vedkommende: Hvor 61 procent af danske piger havde debuteret, var det 23 procent blandt indvandrerpiger.

Ifølge den samme undersøgelse angav i alt 166 (7 procent) af de seksuelt erfarne piger, at de havde fået foretaget en provokeret abort. Antallet var knap dobbelt så stort for piger med indvandrerbaggrund som for piger med dansk baggrund (henholdsvis 12 procent og 7 procent). 23 procent af de, der havde fået en abort, var under 18 år.

Disse tal tyder på, at der er en del piger, som tilhører muslimske minoriteter i Danmark, der ikke lever op til de kulturelle idealer. Det siger ikke direkte noget om debutalderen blandt dem, men indikerer dog, at den stadig er markant højere end blandt de danske piger.

En tidligere undersøgelse, ”Ung 99. En seksuel profil”, sammenligner hvornår danske unge og unge med en anden kulturel baggrund har gjort deres første seksuelle erfaringer. Kigger vi kun på pigerne, er resultaterne således: 14 år: 19 procent danske og 10 procent ikke-danske; 15 år: 37 og 21; 16 år: 52 og 32; 17 år: 70 og 43; 18 år: 81 og 55; 19 år: 90 og 61. Ifølge disse tal er debutalderen for ikke-danske piger 18 år. Hvis man tager de kulturelle idealer i betragtning er disse tal meget overraskende. Umiddelbart ser det ud som om, der ikke er så stor forskel på danske pigers debutalder (16 år) og de ikke-danske pigers, men der er to forhold, som skal tænkes med: For det første ved vi ikke, om de 18-årige ikke-danske piger er gift, når de debuterer, dvs. om de oplever deres første samleje med deres ægtemænd. For det andet kan der være tale om en bias blandt respondenterne, således at dem, der er mere seksuelt aktive, har mere tendens til at udfylde spørgeskemaerne.

De største forskelle med hensyn til seksualitet mellem en gennemsnitlig dansk pige og en gennemsnitlig pige fra Tyrkiet, Irak og Somalia er, at førægteskabelig intimitet og seksualitet i Danmark betragtes som en naturlig del af en piges udvikling, mens ikke kun førægteskabelig seksualitet, men også social omgang med drenge er forbudt for piger fra de pågældende lande. Som en 20-årig tyrkisk pige formulerer det: ”Mødommen er kernen i den tyrkiske kultur. Den giver man ikke slip på”.

Informanterne fortæller, at mange piger underlægger sig og gør samfundets normer til deres egne. En 20-årig tyrkisk pige fortæller, at unge tyrkisk-alevitiske piger, som går på universitetet, stadigvæk går op i, at de skal bevare mødommen: ”Det sidder i rygraden, du kan simpelthen ikke komme af med det, og jeg tror ikke på, at det kan lade sig gøre på grund af samvittigheden. Jeg tænker ikke over, hvad folk forventer af mig, og hvad det vil medføre af konsekvenser. Jeg tænker mere på: Kan jeg leve med det her? Det vil simpelthen ikke kunne gå på grund af de moralske tømmermænd”. Hun ved ikke, hvor udbredt det er at pigerne får ”moralske tømmermænd”, da ”pigerne, som har mistet deres mødom ikke siger det til nogle. Det er meget vigtigt, at man skjuler det. På den anden side er det ikke ensbetydende med, at man er jomfru”.

Der er to fænomener, der i princippet sætter spørgsmålstegn ved de unge kvinders mødom. Det ene er, at ingen kan være sikker på, hvorvidt pigen har tabt sin ”sociale mødom” i cyber space ved at tale frækt med en fyr. Det andet fænomen er, at man kan få foretaget mødomsreparationer i en række klinikker i Danmark. Det betyder, at en mand, der forlanger, at hans ægtefælle skal være jomfru, ikke kan nøjes med at kontrollere eller få kontrolleret, om kvinden er jomfru – han skal også sikre sig, at hendes mødom er ”ægte”. Og hvordan gør man dét?

Løgn

At lyve bruges som strategi både overfor forældrene og de danske veninder. Overfor forældrene lyver pigerne om deres reelle og virtuelle kontakter med drengene og deres adgang til en række tekniske redskaber så som computere og mobil telefoner, som de bruger for at have kontakter med det andet køn uden begrænsninger og sanktioner. Danna siger: ”Vi lyver, vi lyver hver dag, og det er deres skyld, det er ikke vores skyld. For hvis vi siger sandheden går det helt galt… Og når vi lyver – så er de ikke bekymrede, og så har de det godt”. Samara forklarer således, hvordan hun skjuler sin chat-aktivitet, som ofte varer hele dagen, på det lokale bibliotek: ”Jeg er medlem af en klub. De tror, at jeg er der. Jeg betaler ca. 1400 kr. til klubben, så man kan sige, at jeg betaler penge for at have min frihed til at være her på biblioteket”.

Overfor veninderne lyver pigerne for at normalisere sig selv i deres øjne, dvs. for at holde en ”almindelig og normal” facade, da de ikke ønsker at fremstå som meget anderledes og mærkelige i forhold til de danske piger. De vil også gerne beskytte deres forældres image hos de danske veninder. De ønsker ikke at latterliggøre deres forældre. Sara siger: ”Tit må vi lyve, når vi bliver inviteret ud til danske venner, fordi vi ikke vil sige til dem, at vi ikke kan få lov. I stedet siger vi: ’Nej, jeg kan ikke lige denne weekend, vi får gæster’. Og næste weekend: ’Vi får gæster fra Tyskland’. Til sidst siger den danske pige: ’Helt ærlig, nu må du sige det som det er og holde op med at lyve for mig. Sig det som det er, at du må ikke for dine forældre’. Måske tænker de danske piger også, at vi ikke kan lide at være sammen med dem, men det handler kun om kulturforskelle”.

Tyrkiske piger lever et dobbeltiv. De holder deres intime forhold hemmelige. Som en 20-årig tyrkisk-alevitisk pige, der læser på universitet, siger: ”Jeg tror, der blandt pigerne internt er mere forståelse for, at vi også har behov for at have en kæreste. Jeg tror stadigvæk, at drengene har den holdning, at tyrkiske piger ikke må have en kæreste, så tyrkiske piger holder det stadig hemmeligt, når og hvis de har en kæreste. Det er tys-tys i hvert fald”.

Pigerne lever i en åbenbar loyalitetskonflikt: De vil gerne nyde kroppens og seksualitetens muligheder, men vil heller ikke såre deres forældre mere end nødvendigt ved at gøre ting, som de ikke vil acceptere. Desuden vil de helst undgå at få dårlig samvittighed, fordi de bryder med det moralkodeks, de er opdraget med.

Stærk kritik af forældrene

Pigerne er så utilfredse med forældrenes restriktioner, at de sammenligner deres egen situation med flygtninges. Danna siger: ”Iranerne flygter hertil, fordi de ikke får frihed i Iran. Det er lidt på samme måde for os i forhold til vores forældre: Fordi vi ikke får frihed, ønsker vi at flygte væk fra dem. Derfor gør jeg, som det passer mig. Jeg ved selvfølgelig godt, at de elsker mig, og jeg ved godt, at det er forkert at lyve. Men jeg gør det for at overleve”.
Sara bruger ordet ”dobbeltmoralsk” om sine forældre: ”Jeg har en storebror, som fortæller mig om sine hemmeligheder. Han er ikke så dobbeltmoralsk som mine forældre, og det er jeg en lille smule glad for”.

Pigernes ret stærke anklager imod forældrene er præget af modsætninger. Pigerne synes, deres forældre er ”gammeldags”, ”lukkede” og ”udannede”. De kontrasterer deres forældre med danske forældre, som de finder ”moderne”, ”udviklede” og ”dannede”. Samtidig lægger de vægt på at opnå og beholde forældrenes kærlighed.

Opgør med religion

Pigerne har tendens til at give ”religion”, uanset hvad religionen er, skylden for deres ufrihed. Sara siger: ”De eneste, som rigtig bliver integreret, er dem, der kommer fra Iran, og grunden er, at de jo er løbet væk fra religionen og de regler, der gælder i Iran. De kan spise svinekød og drikke, hvis de vil, og pigerne kan gå ud sammen med drengene. Der er meget få iranske piger, som ikke får lov til at gå ud med drenge”. Hun fortsætter: ”Jeg tror, at mange udenlandske piger tænker som os, men vi ved ikke, hvad vi skal gøre, og hvordan vi får vores frihed. Jeg er muslim, og jeg tror på Allah, men helt ærligt så tænker jeg: ’Hvor er Allah henne?’ Og det må vi ikke sige som muslimer, for så er man ikke længere muslim”. Saras udsagn skal ikke ses som et opgør med islam, men med de restriktioner, hun lever under, og de daglige modsætninger og ”kulturforskelle”, hun skal navigere i. Men det er klart, at hun giver ”religionen” skylden for de problemer, som hun lever med.

Det er i det felt, at internettet fremstår som en redning, som ”et vindue til frihed”. Selv om internettet ikke ophæver den manglende ligestilling mellem unge mænd og kvinder med hensyn til førægteskabelig seksualitet og intimitet med det andet køn, bidrager nettet alligevel til kønnenes ligestilling ved at skabe mulighed for mange flere og anonyme kontakter. Der er en del, der tyder på, at kvinder (og mænd), der delvis lever under traditionelle begrænsninger, bruger internettet til at udforske en række nye – og frigørende – muligheder.

Kilder:

Boelskifte, Saval & Leisgård Rasmussen: Seksuel aktivitet og præventionsvaner blandt unge gennem 14 år. En undersøgelse blandt Viborg Kommunes 9. klasser. I: Ugeskrift for Læger 164: 3207-11, 2002.

Flere får sene aborter. I: Ritzaus Bureau, 21. oktober 2002.

Graugaard, Rasmussen & Boisen: Seksuel viden, holdning og adfærd blandt unge danskere. En spørgeskemaundersøgelse. I: Ugeskrift for Læger 164: 4810-14, 2002.

van Zonen, Liesbet: Feminist Internet Studies. I: Feminist Media Studies, vol. 1, no. 1, 2001.

Ung 99. En seksuel profil. (Frederiksberg Kommunes Sundhedsafdeling, 1999).