1.12.2014
”Jeg ved, at der findes læsere, der læser for at blive underholdt. Det gør jeg ikke. Jeg synes litteraturen er mangt og meget underlegent, når det handler om at være underholdende. For eksempel fodbold og film. Men som middel til overlevelse – overlevelse gennem dannelse, om man vil – er litteratur overlegen. Jeg læser for at overleve”
– Jesper Wung-Sung, forfatter
Endnu engang sætter Turbulens.net fokus på litteraturens historie. Det gør vi ved at lægge platform til oplæggene fra Netværk Ny Litteraturhistories konference ’Litteraturhistorie i praksis – en inspirationskonference’. Konferencen løb af stablen d. 24. oktober på Københavns Universitet Amager, derude hvor der lugter umiskendeligt af humaniora – og dermed også af ærgerlige nedskæringer. Litteraturhistorien er ikke in, den er ikke åbenlyst nyttig, men den er, som forfatter og oplægsholder Jesper Wung-Sung skriver i citatet ovenfor, så absolut livsnødvendig. For ham personligt er den et middel til overlevelse – for andre en kilde til evig inspiration, historisk perspektiv, mødet med det fremmede, alle de små og store verdener, vi ikke vidste fandtes, og som litteraturen inviterer os med ind i.
Konferencen er sin anden af slagsen og følger op på sidste års konference ’Litteraturhistoriens fremtid i det danske undervisningssystem’ (hvis bidrag du også kan læse her på sitet). Og hvor litteraturhistorien sidste år blev diagnosticeret som ’hårdt trængt i danskundervisningen på alle skoletrin’ – en diagnose der stadig er lige gældende – så var der i år lagt op til inspirationskonference. For som professor i dansk litteratur Ivy York Möller-Christensen skriver i netværkets ’Charter – fra tanke til handling’, så må kampen for litteraturhistoriens plads i undervisningen kæmpes på to planer: et politisk, hvor der arbejdes helt konkret på at skaffe flere timer på skemaet til undervisningen i litteraturhistorie og et didaktisk, der udforsker de praktiske muligheder inden for danskundervisningen.
Da tiden endnu ikke er moden til politisk handling – en sådan kræver ifølge netværket forarbejde og omtanke – så fokuserer dagen på det didaktiske. Hvordan finder vi nye veje ind i litteraturhistorien og hvordan formidler vi den kreativt og inspirerende både for de nye iPad-generationer i folkeskolen og for de universitets- og seminariestuderende, der søger ind på dansklæreruddannelsen med en drøm om at fordybe sig i litteraturhistorien – noget, de desværre ikke altid kan komme til, da der udbydes færre og færre kurser selv på de danskfaglige linjefag.
Ivy York Möller-Christensen gør i charteret status over netværkets aktiviteter gennem det sidste år – og så stiller hun det tiltrængte spørgsmål: Hvad så nu? Ja, hvad så nu? For er der én ting, der bliver tydeligt i løbet af dagens konference i det store auditorium på KUA, så er det, at vi, de engagerede lærere, forskere og studerende, kan diskutere emnet nok så meget og nikke nok så anerkendende af hinandens udredninger om litteraturhistoriens fortræffelighed, men hvad batter det i verden uden for auditoriet?! Er det her oprøret skal komme fra? Og hvis ikke, hvorfra da?
Heldigvis findes nytænkningen ikke kun i auditoriet på KUA; den finder sted hver dag i praksis blandt ivrige og engagerede lærere på landets folkeskoler, ungdomsuddannelser og universiteter; den folder sig ud hos danske forfattere, der fortæller videre på litteraturhistorien i en dialog med de levende døde, som Jesper Wung-Sung kalder sine litterære forfædre. Den skabes af teaterinstruktører og performancekunstnere, der bearbejder de historiske fortællinger i nye, sansepirrende rammer. Og det er alle disse ildsjæle, Netværk Ny Litteraturhistorie har inviteret til dagens inspirationskonference.
I dette temanummer kan du udover charteret læse folkeskolelærer og næstformand i Dansklærerforeningen Anders Beier Stokkebæks oplæg ’Herfra hvor vi står – et optimistisk blik på litteraturdidaktik i grundskolen’. Her møder vi blandt andet folkeskoleelever, der har inviteret skolens lærere til en live-version af Babettes gæstebud, med Blinis Demidorff og alle de franske fristelser. Du kan også tage med Thomas Kingo ud på dybt vand med lektor og mag.art. Lars Arndal, der kaster nye perspektiver på Kingos forlisdigt Hierte-Suk, og du kan blive klogere på de nye muligheder den digitale teknologi giver os i vores formidling af litteraturhistorien, når Jens Bjerring-Hansen fra det Danske Sprog- og Litteraturselskab tager os med ind i en verden fuld af billeder. I den mere kunstneriske afdeling kan du lade dig forføre af forfatteren Jesper Wung-Sungs fortællinger om de zombier og grimme ællinger, der sniger sig umærkeligt ind i hans fortællinger. Sidst men ikke mindst kan du i interviewet med performancegruppen Sister’s Hope træde med interviewer og danskstuderende på KUA Markus Floris Christensen ind i søstrenes iscenesatte rum, der under dagens konference var indrettet i kælderen under auditoriet. Her blev du som æresgæst inviteret med ind i en hemmelighedsfuld, dragende verden, der kunne minde om et fransk bohême-paradis fra det 19. århundrede, med klaprende skrivemaskiner, flydende blæk, glas fyldt med portvin og en tilsløret mystisk værtinde, der inviterer dig ind i en mørk stue, kigger dig dybt i øjnene og stiller dig spørgsmålet: Hvilken drøm har du om litteraturens fremtid?
Rigtig god læselyst!
På vegne af redaktionen
Katja Marie Rønnike
Photo by jaci XIII