13.5.2016
Turbulens.net indleder i dag en artikelrække der behandler udvalgte, aktuelle emner med en særlig vægt på deres moralske og etiske implikationer. Temaet skydes i gang med en begrebsafklarende filosofihistorisk artikel og vil senere hen belyse såvel flygtningespørgsmål som sociale og militære robotter, dansk idéhistorie, økonomisk spekulation og juridiske gråzoner.
Der er naturligvis mange indgange til læsninger af bidragene, der beskæftiger sig med såvel militær- og teknologihistorie, forståelsen af nationalstaten og nutidens magtfulde finansielle institutioner. Som lektor Jakob Wolff i et kommende interview påpeger, er der et etisk aspekt i alle teorier. Det samme kunne med en vis rette siges om alle begivenheder – moral og etik er dybt forbundet til menneskelivet.
Skal man forsøge at anskueliggøre denne forbindelse, er det værd at fremdrage den franske filosof Emmanuel Lévinas, der talte om den etiske modstand i mødet med den anden. Lévinas kobler spørgsmålet om etik til oplevelsen af mødet med et ”du” og dermed også til oplevelsen af jeg‘et og vi ‘et.
En kulturel konsekvens af globaliseringen kan netop siges at være, at det er blevet sværere at definere, hvad det vil sige at tilhøre et vi, eller at bestemme, hvilket vi man tilhører. Fra monopolets ophævelse og flow tv’ets profeterede død til nye smage, sange, rejser og forretningsvaner har vores verden udvidet sig i takt med, at de faste rammer for vores erfaringer, i form af en monokulturel nationalstat, vi engang oplevede, er blevet mindre faste og i takt med fremkomsten af nye teknologier. Det synes åbenlyst, at vi lever i en på en gang formindsket og forstørret verden. Vi kan bringe andre dele af kloden helt tæt på, og vi ved mere om det, der før var os helt ukendt. Mange har samtidig oplevelsen af at befinde sig i en stadigt mere kompliceret og uoverskuelig virkelighed, hvor grænserne mellem, hvad både den enkelte og kollektivet skal forholde sig til – og hvad man med god samvittighed kan ignorere – er vanskelige at tegne.
Dette er ikke i sig selv nødvendigvis negativt, og det er svært at se, hvordan det skulle være muligt eller ønskværdigt at tilbagerulle den udveksling og udvikling, som er resultatet af disse komplekse bevægelser. Men det synes ikke ulogisk, at en konsekvens af, hvad man kunne kalde en vi-acceleration er et noget ustabilt fællesskab og en vis begrundet tvivl på selvet. For selvom sociale medier, posthumane ”kropsudvidelser” og finansielle transaktioner giver os glimtvise fornemmelser, og stresseksperter fortæller os, at vi prøver på det, evner vi måske ikke at være alt for meget, eller for mange steder, på en gang.
Modernitetserfaringen er stadig gældende, men det synes over de seneste par årtier mere og mere relevant at tale om en postnational nuance. I hvert fald synes det åbenlyst, at mulighederne og frustrationerne forbundet til den ovenfor beskrevne udvikling er centralt i de konflikter, der udspiller sig i verden i dag. I forhold til personlige og materielle ressourcer på et konkurrencepræget arbejdsmarked, og i forholdet til stater, vi ikke tidligere ænsede eksistensen af, men som vi nu rejser til, og hvis beboere omvendt rejser mod den del af verden, vi bebor. Det er det enkelte menneskes udfordring, og det er en kamp om vi ‘et. Hvor går vores, og hvor går mine grænser for hvad jeg vil og kan, for hvad jeg vil tillade andre at ville, for hvad jeg har pligt og lyst til at kæmpe for? Her i Danmark vil vi gerne have trygheden fra Europol; at de andre holder øje for os og med os. Og måske ligger der, selv hos de mennesker, der omfavner globaliseringen, et vist håb og ønske om en eller anden mere fast form for vi – også selvom dette ikke kan defineres absolut meningsfuldt i hverken madvaner, religiøse præferencer eller grænser for nationalstaten? De aktuelle bevægelser flere forskellige steder i det politiske landskab for mindre suverænitetsafgivelse til EU, handler måske om mere og andet end nationalstatens genkomst, transnational kriminalitet og religionsforskelle – nemlig om længslen mod den erfaring, at der er en grænse for, hvad jeg og vi er?
Måske skal EU-modstanden og ønsket om at styre ”os selv” derfor tages helt bogstaveligt i en verden, hvor vi oftere end tidligere konfronteres med den anden og det andet? Hvordan skal jeg som menneske, og vi som nation handle, når vi er stillet overfor andres lidelse og anderledes livsbetingelser? Med hvilke metoder og med hvilket formål kan vi gå i krig mod andre mennesker? Hvordan forandrer det ”jeg‘et” og ”vi‘et”, at vi lader robotter i form af militære stedfortrædere eller elektroniske sociale ”hjælpere” handle på vores vegne? Hvordan, hvis overhovedet, har vi I Danmark en anden forståelse af rigtigt og forkert end de har det i andre lande?
De tematikker – der over de kommende par måneder vil blive behandlet på Turbulens.net – kredser om hvordan moral og etik blandt andet er spørgsmålet om, hvordan menneskets jeg og vi i verden udfordres, og hvordan dette er måske er værd at holde sig for øje, hvis man vil forstå nogle af tidens vigtigste udfordringer og problemstillinger.
Vi håber at teksterne her medvirker til at kvalificere debatten og engagere jer i den.
Rigtig god læselyst!
På vegne af redaktionen
Lars Brund Jensen og Vanessa Bowns Poulsen.
