Leder:Terrorisme

Begivenhederne omkring 9-11 markerer et før og et efter. En lille gruppe terrorister formåede med relativt simple midler at ryste vor gældende tankemønstre og begreber.
Men har begivenhederne virkelig ændret vores måde at tænke og handle på?
Turbulens.net vil svare ja til det spørgsmål, men med den vigtige tilføjelse, at vi ikke har ændret vores måde at tænke og agere på i forhold til terrorismen nok.

Marts 2005

”Det er vore liv og tanker, som nu er besat. Denne katastrofale begivenhed ændrer vor måde at tænke og handle på, fra øjeblik til øjeblik, fra uge til uge, i et ukendt antal kommende uger og måneder og stålhårde år”

Således skrev den amerikanske forfatter Don Delillo i et essay umiddelbart efter 9-11, og der kan vist ikke herske tvivl om, at han på mange måder fik ret i sin profeti.
9-11 er stadig omdrejningspunktet for den politiske dagsorden og har afstedkommet en lang række gennemgribende ændringer. Men har det virkelig ændret vores måde at tænke og handle på?

Turbulens.net vil svare ja til det spørgsmål, men med den vigtige tilføjelse, at vi ikke har ændret vores måde at tænke og agere på i forhold til terrorismen nok.

Vi holder stadig krampagtigt fast i vores vante forestillinger om hvordan verden ser ud i vores forsøg på at forstå og bekæmpe de meningsløse scenarier vi præsenteres for når et terrorattentat igen har brændt sig igennem skærmen og fast på vores nethinde.

Turbulens.net har i marts måned valgt at fokusere på nogle centrale begreber i diskussionen om terrorisme. Vi kalder det eksempelvis ”krigen mod terror”, selvom krigens hvem, hvad, hvor og hvornår har ændret sig så radikalt, at det er tvivlsomt, hvad der nu menes med begrebet.
I den traditionelle betydning af begrebet krig, er det forudsat, at det er klart defineret hvem, der kæmper – nemlig nationalstater med deres veldefinerede hære, hvad der kæmpes om – f.eks. et stykke land og en politisk dagsorden, og hvor der kæmpes – ofte selv samme stykke land og hvornår – nemlig fra krigserklæring til fredsslutning

Ingen af disse faktorer kan siges at være klart defineret i terrorismens tilfælde. Dette afføder naturligvis forståelsesproblemer. Disse søges dog i højere grad overvundet gennem en intensivering af den traditionelle krigsretorik end gennem en reflekteret transformation af vores begreb om krig.

I forlængelse af vores bestemmelse af konflikten som en krig mod terror er det ganske naturligt at indføre en undtagelsestilstand. I en undtagelsestilstand suspenderes loven for en klart defineret periode, nemlig fra krigens start til krigens afslutning, for derigennem at redde loven.
Problemet er, at det er uvist hvad det vil sige at krigen mod terror har nået sin afslutning. Hvad vil det sige, at vi har sejret?
Truslen fra terror vil vel altid være der, hvorfor undtagelsestilstanden snarere vil manifestere sig som reglen end som netop undtagelsen. Spørgsmålet er derfor om vi per automatik skal indføre denne tilstand, som det traditionelle begreb om krig ligger op til?

Selv samme krigsretorik får os også til at forstå attentaterne i New York og siden Madrid som rene politiske anliggender. Eller som Karl von Clausewitz definerede det i ”Vom Kriege”: Politikkens forlængelse med andre midler.
Spørgsmålet er om denne betragtning ikke skygger for andre vigtige aspekter af den moderne terrorismes måde at virke på. Her var nemlig intet politisk statement eller krav om løsladelse af politiske fanger.

Ligeledes virker den politiske optik utilstrækkelig som forklaringsmodel på at terrorismen her fire ”stålhårde” år efter angrebet den 11.9 stadig formår at sætte sig så markant på den politiske dagsorden.
Tager man højde for forskellen i landenes størrelse ville en katastrofe tilsvarende 11.9 have kostet ca. 150 mennesker livet i Danmark.I dette perspektiv er den kyniske antagelse at angrebet d. 11.9 på nuværende tidspunkt burde have fortonet sig og fundet sin plads blandt andre katastrofer i historien.
Spørgsmålet er om denne gennemslagskraft ikke i høj grad skyldes den symbolværdi, der lå i at ødelægge netop de bygninger i mediesamfundets centrum. Hovedeffekten var ikke de direkte ramte, men de millioner, der den tirsdag morgen verden over lammedes af usikkerhed og fortolkningsunderskud som vidner til verdens største reality TV show.
Produceret og koreograferet ned til den mindste detalje.
Turbulens.net mener derfor den æstetiske iscenesættelse af terrorismen fortjener større opmærksomhed, hvis vi vil forstå terrorismen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *