Thomas Piketty
En kort historie om lighed
Informations Forlag, 2021
14.05.22
af Andreas Beyer Gregersen
Thomas Pikettys En kort historie om lighed er ikke bare endnu en fremskridtsfortælling om, hvordan verden bliver et mere og mere lige samfund. Som økonom er Piketty særligt opmærksom på historiens svingninger mellem lighed og ulighed, samtidig med at han argumenterer for, at der faktisk er sket mærkbare fremskridt gennem de sidste par århundreder. For Piketty er der således grund til optimisme – men samtidig radikal politisk handling.
Hvad er lighedens historie? Ifølge den verdensberømte franske økonom Thomas Piketty er der særligt to aspekter af sådan en historie, som er særligt vigtige at have med. For det første er lighedens historie ikke bare en økonomisk fortælling – det handler lige så meget om politiske rettigheder og social status. Og for det andet er lighedens historie en global historie. I sidste ende giver det ikke mening at tale om lighed inden for en national ramme, selvom nationalstaten spiller en afgørende rolle for lighed og ulighed.
Pikettys bog giver et fascinerende indblik i globale tendenser inden for de seneste par hundrede år uden at give endelige svar på, hvor vi så står i dag. Med tankeprovokerende perspektiver og radikale politiske forslag til, hvordan vi også kan bevæge os mod mere lighed, er Pikettys nye udgivelse først og fremmest interessant som et politisk orienteringsværktøj. Med de historiske briller påpeger Piketty eksempelvis, at skatter for de allerrigeste på sådan noget som 90% eller 95% som et led i en radikal omfordeling ikke er en ny idé og faktisk er blevet afprøvet tidligere. Det vil således ikke være en fuldstændig ny ting – selvom det virker utænkeligt i dag – hvis f.eks. verdens rigeste mand Elon Musks værdier på over 300 milliarder dollars beskattes i en sådan størrelsesorden med det formål at udrydde ekstrem fattigdom i verden.
En kort historie om mindre ulighed
Som økonom er Piketty først og fremmest optaget af tal. Et vigtigt udgangspunkt, som Piketty begynder med, er den bemærkelsesværdige lighed mellem to tal. Siden 1700-tallet og frem til i dag er det nemlig sådan, at verdens befolkning er tidoblet, samtidig med at den gennemsnitlige købekraft for hvert menneske også er tidoblet i samme periode! Dette lyder umiddelbart som en succeshistorie, men ifølge Piketty er det vigtigt at fokusere på den enorme ulighed, som gemmer sig bag den sidste slags tidobling – i nogle dele af verden er rigtigt mange således blevet flere hundreder gange rigere, mens verdens allerfattigste stort set ikke har fået mere at leve for, end deres forfædre havde for 300 år siden.
Alligevel er det ifølge Piketty værd at understrege, at der trods alt findes større lighed i dag, end der gjorde dengang. Det skyldes især, at stort set hele verden har afskaffet tidligere tiders feudalsamfund, hvor en lille aristokratisk elite sad på næsten alt magt og ejendom. Den nærmest fuldstændige afskaffelse af slaveri og kolonialisme har også bidraget til, at vi står et andet sted i dag. Og endelig har det 20. århundrede budt på, hvad Piketty kalder for “den store omfordeling”. At man i USA tredoblede sine skatteindtægter fra 1914 til 1980 og firedoblede dem i Europa inden for samme periode har nemlig muliggjort et enormt løft på områder som især uddannelse, sundhed og arbejdsløshedsunderstøttelse. Denne udvikling af socialstaten er måske det største skridt mod lighed i verdenshistorien.
Men siden 1980 er mange ting også gået den forkerte vej – både hvad angår økonomiske forhold og med hensyn til politiske rettigheder, hvor demokratiet i hvert fald de seneste to årtier har været i tilbagegang. Fra det perspektiv er Pikettys retorik nogle gange lidt for positiv og optimistisk. Snarere end en “kort historie om lighed” burde bogen faktisk hedde en kort historie om mindre ulighed. Og indtil videre synes den historie altså at stoppe omkring 1980 og er desværre ikke blevet genoptaget igen.
På vej mod en socialistisk fremtid?
Piketty er selverklæret socialist. Det betyder ikke, at han advokerer for en afskaffelse af ethvert kapitalistisk foretagende. Men han går ind for en global omfordeling af ressourcer og privilegier – samtidig med at han giver læseren forfriskende bud på, hvordan vi kan opnå dette. F.eks. påpeger han, at en global beskatning på 2% af alle formuer på over 10 millioner euro ville indbringe omkring 1.000 milliarder euro om året eller 1% af verdens bruttonationalprodukt (BNP)! Til sammenligning svarer staters udviklingsbistand til verdens fattigste alt i alt til ca. 0,2% af verdens BNP. Samtidig argumenterer han også for at regulere, hvem der kan stille op og blive valgt til demokratiske forsamlinger ud fra især social klasse og køn – og for at alle større virksomheder har medarbejderrepræsentanter i de beslutningsdygtige organer.
Den underliggende tankegang, som Piketty gerne måtte udfolde mere, synes at være, at vi stadig lever i dybt ulige samfund, og at reel lighed derfor kræver, at de store institutioner inden for både stat, erhvervsliv og civilsamfund indrettes på en måde, der tager højde for de ekstremt ulige udgangspunkter. Et andet åbenlyst eksempel på dette er valgfinansiering, hvor den rigeste 1%’s mulighed for at ‘købe sig til et valg’, som det kaldes, er usammenligneligt større end de fattigste 50% i nutidens samfund. Pikettys holdning til en sådan problematik er derfor klar og kompromisløs: Vi bør efterstræbe den samme regulering af valgfinansiering, som vi allerede har ved stemmeret – nemlig at alle skal have det samme udgangspunkt.
Piketty glider ellers let hen over problemerne ved overhovedet at præsentere et overblik over, hvor lige eller ulige vi er på globalt plan. Hvordan kan vi eksempelvis sætte forhold mellem forskellige befolkningers frihedsrettigheder sammen med økonomiske statistikker om global lighed/ulighed til én samlet kalkule? Er vi ikke nødt til at acceptere, at lighed nødvendigvis findes i mange forskellige udgaver? På godt og ondt er Piketty en tænker, som forsøger at tænke det hele på én gang – politik, økonomi, samfund, miljø og klima med mere. Men netop derfor er Pikettys En kort historie om lighed også vigtig at forholde sig til. Den stiller det umulige og alligevel uomgængelige spørgsmål: Hvad er det for en verden, som vi lever i dag, og bevæger vi os mod en mere retfærdig fremtid?
