Om moralens indre og ydre dynamikker

Selv hvis vi ikke selv bruger udtrykket, har de fleste af os en vis idé om, hvad et ’moralsk fremskridt’ går ud på. Det kunne f.eks. være afskaffelsen af slaveriet eller indførelsen af stemmeret til kvinder. Men er enhver forandring i vores moralske kompas over tid en god forandring, som mange ellers vil mene, at førnævnte eksempler peger på? Og hvad sker der egentlig, når selve vores moral forandrer sig? I anledning af hendes nyudgivne bog ”Moral Change – Dynamics, Structure, and Normativity”, der handler om sådanne spørgsmål, har Turbulens taget en snak med filosof Cecilie Eriksen om det nogle gange forstyrrende og andre gange befriende faktum, at vores moralske idéer, idealer og principper har forandret sig – og stadig gør det den dag i dag

11.03.2021

af Andreas Beyer Gregersen

Selv hvis vi ikke selv bruger udtrykket, har de fleste af os en vis idé om, hvad et ’moralsk fremskridt’ går ud på. Det kunne f.eks. være afskaffelsen af slaveriet eller indførelsen af stemmeret til kvinder. Men er enhver forandring i vores moralske kompas over tid en god forandring, som mange ellers vil mene, at førnævnte eksempler peger på? Og hvad sker der egentlig, når selve vores moral forandrer sig? I anledning af hendes nyudgivne bog ”Moral Change – Dynamics, Structure, and Normativity”, der handler om sådanne spørgsmål, har Turbulens taget en snak med filosof Cecilie Eriksen om det nogle gange forstyrrende og andre gange befriende faktum, at vores moralske idéer, idealer og principper har forandret sig – og stadig gør det den dag i dag. For hvordan forholder vi os overordnet set til dette, og er vi nogle gange lidt for selvsikre i forhold til, om vores nutidige moral er den eviggyldigt rigtige?  

Du er for nyligt blevet ansat som postdoc på Utrecht Universitet i Holland. Kan du starte med at give et overblik over, hvad du arbejder med forskningsmæssigt for tiden?

Jeg arbejder bl.a. på en tværfaglig antologi om moralsk forandring med både antropologer og filosoffer. Moralantropologer kan nemlig komme med helt fantastiske beskrivelser af, hvad det er for nogle problemer, som almindelige mennesker bakser med, og hvordan voldsomme begivenheder kan forandre ens grundlæggende værdier. Samtidig er jeg i gang med et EU-støttet forskningsprojekt med titlen ”Enemies of the Good: Moral Progress”, hvor vi er en række forskere, som undersøger, hvad ’moralsk fremskridt’ er for en størrelse. I min del af projektet vil jeg særligt kigge på teknologi som noget, der kan være med til at forandre vores moralske værdier. Jeg har især fokus på digitalisering, kunstig intelligens og automatisering, som Danmark på mange måder er et foregangsland indenfor, idet politikerne i mange år har skubbet på denne udvikling. Samtidig er danskere generelt meget tillidsfulde, og det ser ud til, at vi også er det med hensyn til nye tiltag på det digitale område. Men der er også grund til bekymring, og noget af det, som jeg vil se på, er det juridiske område, hvor det muligvis kan sætte retssystemets grundlæggende værdier under pres, hvis vores love mere og mere fortolkes af digitale agenter. En digital agent bliver bl.a. trænet på tidligere sager, men den besidder f.eks. ikke et menneskes dømmekraft og evne til kritisk refleksion, og det er langt fra klart, om en digital agent vil kunne varetage de grundlæggende værdier, der informerer f.eks. den offentlige forvaltning, nemlig at beslutninger skal være ’for borgerens bedste’, hvilket allerede nu bekymrer jurister. Brugen af digital teknologi kan dermed komme til at udfordre nogle af de værdier, som vi har i vores samfund på nuværende tidspunkt. 

Sidste får fik du udgivet bogen “Moral Change – Dynamics, Structure, and Normativity”, som undersøger, hvad moralsk forandring egentlig indebærer. Hvad vil du sige, at man skal lægge i dette udtryk, som også er titlen på din bog?  

Jeg opererer med en bred forståelse af moralsk forandring. Verden forandrer sig jo generelt, og der kan så nogle gange være en moralsk dimension ved dette. F.eks. kan vi sige, at klimaforandringerne i dag skaber moralske udfordringer, samtidig med at vi også kan tale om, at en enkelt person forandrer sig moralsk. Hvis vi nu forestiller os, at jeg i mange år har haft et alkoholproblem, og at jeg har været en dårlig forælder, drukket penge op og så videre – og så får jeg på et tidspunkt rettet op på sagerne, så vil vi her kunne tale om, at der er sket en moralsk forbedring på et individuelt plan. Der findes samtidig forskellige samfundspraksisser såsom børneopdragelse, skolevæsen og straffesystemet, hvor der også kan finde moralske forandringer sted. Et eksempel på det er eksempelvis, at tidligere bestod straffe ofte i lemlæstelse og tortur, og de fleste vil sige, at det er en positiv forandring, at vi ikke længere bruger sådanne straffe. Den juridiske afskaffelse af slaveriet på globalt plan er et lignende tilfælde. Nogle vil derudover argumentere for, at moralen i sig selv og vores grundlæggende værdier kan forandre sig. 

I den forbindelse nævner du i bogen, at der er noget tvetydigt i netop at snakke om moralsk forandring, fordi det er uklart, om der menes, at moralen i sig selv forandrer sig, eller om det bare er vores forståelse af, hvad der er moralsk rigtigt. Hvad skal vi stille op med en sådan tvetydighed?

Vi bruger begrebet om forskellige ting, og det kan selvfølgelig skabe forvirring. Derudover er moralfilosoffer også uenige på en række punkter. Nogle vil f.eks. sige, at moralen er objektiv og ligesom den fysiske virkelighed uafhængigt af, hvad vi tror og synes. I den forstand er det kun vores opfattelse af moral, der forandrer sig. Andre vil argumentere for, at moralen selv kan forandre sig – at det ikke bare er et spørgsmål om, at vores ideer og værdier kan være i mere eller mindre overensstemmelse med en ’moralsk virkelighed’. Det er emner, det er svært at yde retfærdighed. Jeg hælder selv til den opfattelse, at det kan give mening at tale om, at moralen forandrer sig – og samtidigt vil jeg f.eks. også sige, at det altid har været forkert at holde nogle som slaver; at dét ikke har forandret sig. 

I løbet af bogen fokuseres der ikke blot på revolutioner og andre dramatiske eksempler på en massiv forandring i vores levevis og måder at tænke på men lige så meget på mere almindelige eksempler. Hvor almindeligt vil du egentlig sige, at moralsk forandring er? 

Det er klart, at hvis man som jeg opererer med en bred forståelse af moralsk forandring, så er fænomenet mere udbredt, end hvis man har en smal definition af begrebet. Jeg mener, at vores liv er præget af både større og mindre moralske forandringer. De fleste af os har f.eks. fået den moralopfattelse som barn, at man ikke må lyve, og så kan man blive meget striks med dette og være hudløst ærlig i enhver situation – men på et eller andet tidspunkt kan det gå på for én, at det heller ikke er moralsk rigtigt altid at agere på den måde. I stedet kan man lære at omgås sandheden på moralsk gode måder i en form for udvikling gennem livet. Et andet eksempel af mere samfundsmæssig karakter er rygning, som jeg er vokset op med som en ’moralsk neutral aktivitet’. Det var noget, som voksne mennesker gjorde, ligesom de drak kaffe, og de gjorde det overalt. Jeg kan godt huske, at det egentlig ikke var særlig rart, men jeg måtte bare udstå det som barn – lidt ligesom dét at gå med uldundertøj. Men det ændrede sig så lynhurtigt. Da jeg startede min forskning i moralske forandringer, havde jeg en klar tese og intuition om, at det var dårlige erfaringer, måske endda lidelse, som førte til sådanne skift i vores moralske værdier og opfattelser. I dette tilfælde kunne det jo være, at det var opmærksomhed på, hvordan rygning kan føre til kræft og andre negative påvirkninger af kroppen, som satte forandringen i gang. Men det var altså ikke det, der var afgørende. Tværtimod var det ganske enkelt, fordi vi begyndte at få love, der forbød rygning forskellige steder. På den baggrund fandt der en massiv ændring sted i folks indstilling til rygning i løbet af forholdsvis få måneder, og det var ikke bare deres opfattelse af rygning, men også deres praksis omkring rygning, der forandrede sig. Det var faktisk lovgivningen, der flyttede os moralsk set. 

Hvad siger det generelt om moralsk forandring, at det nogle gange finder sted via lovgivning? 

Først og fremmest at der ikke findes én vej til moralsk forandring, for vi kan finde masser af eksempler på, at politikerne i et land vedtager nogle love, som ikke ændrede en tøddel. Moralsk forandring opstår på mange forskellige måder. Nogle gange findes der moralske pionerer, som går foran på et område og får os andre med, men det er ikke altid, at dette flytter noget. Der er altså ikke én central dynamik, der driver moralske forandringer. 

I slutningen af bogen opsummerer du din tilgang til normativitet og moralsk forandring som pluralistisk, holistisk og kontekstuel. Kan du udfolde, hvad der ligger i disse prædikater, og hvorfor de er vigtige i forhold til at forstå netop moralsk forandring?

I min forskning fandt jeg som sagt ud af, at moralsk forandring kan finde sted på forskellige måder. Det er det pluralistiske. Det kan f.eks. finde sted indirekte i kraft af, at man har gjort noget andet såsom at vedtage en række love med det formål at have en mere konsistent lovgivning. Det var især dette, som gjorde, at homoseksualitet i høj grad blev normaliseret i Danmark – at man gik fra at have en stærk moralsk fordømmelse af homoseksualitet til, at man anså det som naturligt og på linje med andre former for seksualitet. Dette skete altså til dels som en bivirkning af, at man forsøgte at skabe en mere konsistent lovgivning. Det holistiske aspekt kommer ind, fordi jeg yderligere fandt ud af, at nogle former for forandring ikke sker på grund af bestemte dynamikker, såsom love der vedtages, et fysisk klima der forandrer sig eller moralske pionerers arbejde men nærmere opstår ud af ’situationen som et hele’. Én af grundene til at fokusere på moralske forandringer er at bruge den viden strategisk i forhold til at finde de effektive dynamikker og bruge dem direkte til at skabe moralsk forandring, hvor vi mener, at der er behov for det. Det kan f.eks. være æresdrab, som vi gerne vil af med og derfor gerne vil finde ud af, hvordan vi kan få folk til at holde op med det. Men når der altid også er en konkret kontekst, som man skal tage højde for, så giver det ikke nødvendigvis mening at bruge de samme redskaber overalt. En af forudsætningerne for, at danskernes moral kan forandre sig på baggrund af vedtagelsen af love er, at vi har en meget høj grad af tillid til politikerne og det offentlige system. Der er mange samfund, den ikke var gået i.

Samtidig kan refleksioner over moralsk forandring relateres til vores forståelse af, hvad etik og moralfilosofi egentlig går ud på. Man kan selvfølgelig sige, at opmærksomhed på, hvordan moralske standarder har udviklet sig gennem tiden, kan gøre os mere ydmyge og selvkritiske. Men kan det måske også få os til at tvivle for meget, at reflektere os selv væk fra det rigtige igen?

Det er klart, at i vores kultur er der en vis dogmatik på spil i forhold til vores måde at forstå rigtigt og forkert, godt og ondt på, men samtidig er de fleste af os også vokset op med, at vi skal være forholdsvis åbne, fordi tingene kan være anderledes. Dette fokus kan i princippet føre til en eller anden form for handlingslammelse. Hvis man bliver ved med at reflektere over, hvordan man muligvis kan være en del af at gøre ondt, uden selv at kunne se det, på samme måder som tidligere tider f.eks. fordømte børn født uden for ægteskabet eller anså slaveri for en naturgiven praksis, så kan det føre til, at man ikke tør stole på sine egne værdier og eventuelt ender med at svigte, fordi man ikke handler, hvor man burde have gjort det. Hvis man er for dogmatisk, er det moralsk problematisk, og det er det også, hvis man tøver for meget. 

Til allersidst i bogen nævner du et citat fra K.E. Løgstrup, hvor han skriver, at vores liv etisk set er en ‘modsigelse’. I hvor høj grad er du enig i en sådan karakteristik?

Ifølge Løgstrup er det væsentligt, at vi hver især overtager og tager ansvar for det spændingsfelt, der ligger i, at vi bør gøre det, der er etisk fordret af os, at et ’bør’ ifølge ham forudsætter et ’kan’, men selv når vi prøver vores bedste, så fejler vi hele tiden moralsk set. Modsigelsen er altså, at vi både kan og ikke kan leve op til det, der er etisk fordret af os. I nutidens danske samfund er vi ofte vant til at have kontrol over tingene, og vi er dermed ikke særligt trænede i at håndtere at være magtesløse. Men i de tilfælde, hvor vi f.eks. fejler voldsomt eller vores nærmeste dør, der kan vores følelser og oplevelser af virkeligheden være paradoksale, og det må vores moralske tænkning gerne tage højde for. Det er Løgstrup god til.

Når man snakker om moralsk forandring og særligt ‘moralsk fremskridt’ er det ofte eksempler fra fortiden, som bringes frem såsom udviklingen i ligestilling. Men hvis vi fokuserer på vores tid, er der så nogle eksempler på moralsk forandring her og nu, som du vil fremhæve?   

Jeg er sikker på, at f.eks. mange homoseksuelle i dag vil sige, at der er sket en vis normalisering, men at vi er ikke i mål endnu – og det samme i forhold til racediskriminering og ligestilling mellem mænd og kvinder. Klimaforandringer er et andet eksempel, som sætter et pres i forhold til vores måde at leve på, som gør, at vi er fordrede til at værdsætte andre ting. Det kan være alt fra et øget fokus på madspild til mere genbrug samt kritik af ensidige mål om økonomisk og materiel vækst. Som tidligere nævnt mener jeg også, at digital teknologi kommer til at skabe moralske forandringer for os. Samtidig er den måde, som vi tidligere – og særligt inden for vestlig filosofi – har set på andre dyrearter, under voldsomt opbrud. Filosofiske genier i tidligere århundreder kunne skrive, at dyr ikke er andet end ’kødautomater’. Det syn på dyr er i opbrud i dag, hvor der sættes spørgsmålstegn ved det skarpe skel mellem mennesker og dyr på forskellige måder. Så disse er alle oplagte eksempler på nutidige moralske forandringer.