21.6.2015
Ungarns premierminister Viktor Orbán bragte sig på kant med store dele af det internationale samfund, da han i 2014 fremlagde sin vision om et ‘illiberalt’ demokrati – en politisk model, som, forklarede han, i langt højere grad end det liberale demokrati er i stand til at sikre nationalstater velstand og fremgang.
Udtalelsen gav yderligere næring til den kritik af Orbán, som særligt vestlige kommentatorer har udtrykt i årene siden 2010, hvor Orbán og partiet Fidesz (Fiatal Demokraták Szövetsége, DK: Alliancen af Unge Demokrater) kom til magten. Bl.a. er regeringen blevet anklaget for at undergrave domstolenes uafhængighed, begrænse civile rettigheder og censurere pressen.
I denne artikel skitserer Søren Riishøj de vigtigste begivenheder i Orbán-regeringens første 5 år ved magten og diskuterer en lang række eksperters bud på, hvad der kendetegner ‘Orbánismen’ som styreform.
Indledning
Da jerntæppet forsvandt for 25 år siden, var det den udbredte forventning, at Ungarn ville være i førerfeltet, når det gjaldt overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi og fra autoritært styre til demokrati. Årsagen var, at Ungarn før 1989 under János Kádár havde haft et af de mest reformvenlige styrer i Østeuropa. Men sådan kom det ikke til at gå. Ungarn havde fra start en åben og derfor meget sårbar økonomi, og det demokratiske fundament var ikke så stærkt som ventet på forhånd, slet ikke i økonomiske nedgangstider. I de første år efter 1989 havde Ungarn en borgerlig regering, men allerede i 1994 kom de reformvenlige kommunister, nu socialdemokrater, tilbage. De havde forinden oprettet deres eget socialdemokratiske parti, Socialistpartiet, der helt frem til 2010 styrede Ungarn i koalition med Alliancen af Fri Demokrater, kun afbrudt af en Fidesz-ledet regering i årene mellem 1998 og 2002.
Fra årtusindeskiftet blev ungarsk politik mere brutal og polariseret. Og efterhånden fik også yderliggående nationalisme et godt tag i vælgerne, frem for alt manifesteret i det højreradikale parti Jobbik.
Efter valget i 2006 fik modsætningerne en skrue ekstra. Befolkningen var i stigende grad blevet utilfreds med den socialistisk-liberale regering og med landets økonomiske situation, og da Socialistpartiet straks efter valget i 2006 varslede nye barske økonomiske indgreb for at få rettet op på økonomien, gik mange på gaderne i protest. Bedre blev det ikke af, at der var sluppet et bånd ud fra et lukket møde i Socialistpartiet, hvor partilederen og ministerpræsidenten Ferenc Gyurcsány erkendte, at han og partiet havde ‘løjet over for vælgerne morgen, middag og aften’ om landets reelle økonomiske situation. Det førte til protester og kampe i Budapests gader.
I årene derefter blev ungarsk politik stadig mere radikaliseret. Socialistpartiet og de liberale styrtdykkede i meningsmålingerne, og Viktor Orbáns parti Fidesz og yderpartiet Jobbik stormede frem. Alt pegede derfor i retning af en storsejr for Fidesz og højrefløjen ved valget i 2010. Fidesz fik den ventede sejr, og også Jobbik fik et solidt fodfæste i parlamentet. I det følgende søges beskrevet, hvilke følger dette fik, og der gøres status for Orbáns Ungarn, 5 år efter.
Regeringer i Ungarn siden 1989:
1990-1994: Borgerlig regering ledet af Ungarns Demokratiske Forum og Husmandspartiet
1994-1998: Socialistisk regering ledet af Socialistpartiet og Alliancen af Fri Demokrater
1998-2002: Fidesz-ledet regering med Viktor Orbán som statsminister
2002-2010: Socialistpartiet ved magten, mod slutningen af perioden en teknokratregering
2010- : Fidesz ledet regering, absolut flertal i parlamentet, Orbán fortsat statsminister
Grundlovsændringerne
Valget i 2010 vendte op og ned på ungarsk politik. De to regerende partier, Socialistpartiet og Alliancen af Fri Demokrater oplevede noget nær selvudslettelse. Alliancen af Fri Demokrater mistede al parlamentarisk repræsentation, og Socialistpartiets repræsentation i parlamentet blev kraftigt reduceret. Viktor Orbán og Fidesz kunne danne regering alene og endda uden at være afhængig af Jobbik. Partiet havde et 2/3 flertal bag sig i parlamentet, nok til at sikre Fidesz præsidentposten og ændre landets grundlov. Orbán agtede at vise handlekraft og indfri valgløfterne, også i den hensigt at sikre sig en sejr ved de lokalvalg, der skulle finde sted kort tid efter valgsejren.
Frem for alt gjaldt det for Orbán og Fidesz om at vise, at tingene var blevet anderledes, og det skulle gå hurtigt. Derfor blev der startet en veritabel ‘lynkrig’ rettet mod det gamle system, denne gang ikke blot et regeringsskift, men også et regulært system-skift, en revolution via stemmeboksene og parlamentetBoss, Ellen (2011):‘Ungarnunter Spannung, Zur Tektonik des politischen Systems’,Osteuropa,61. Jahrgang, Heft 12, Dezember, pp. 52-53.. Der blev lagt op til hurtig vedtagelse af en ny grundlov, der skulle indeholde en påberåbelse af Gud, folket, de historiske traditioner og Kong Stefan, et forbud mod abort – kort sagt symbolpolitik – og dertil formuleringer om de ungarske mindretal i nabostaterne samt en række bestemmelser, der ville kunne krænke seksuelle mindretal. Antallet af medlemmer af parlamentet skulle næsten halveres (ned til 199), og valgsystemet skulle ændres, således at ungarere i udlandet fik mulighed for at stemme, i første omgang på den nationale partiliste, hvilket utvivlsomt ville komme Fidesz til stor gavn mandatmæssigt. Det grundlovsforslag, der blev forelagt parlamentet og vedtaget med det nødvendige 2/3 flertal i parlamentet, levede i indholdet fuldt ud op til den nye linje. Der var tale om en langstrakt tekst, over 30 tætskrevne sider. Især præamblen, der indeholdt de mest kontroversielle formuleringer, vakte debat. Målet var endegyldigt at få lukket den postkommunistiske fase, sådan som formuleret af Viktor Orbán selv‘Orbán: Hungarymust close the post-communist chapter’,www.politics.hu,21.11.2011..
I den ny grundlov blev der også stillet krav om et balanceret budget og loft over den samlede gæld på 50% af BNP. Et fiskalt råd fik reelt vetoret over for kommende regeringers økonomiske politik. Vigtige dele af den økonomiske politik kunne således kun gennemføres med kvalificeret flertal, hvilket ville indskrænke fremtidige regeringers handlefrihed markant. Forfatningsdomstolens magt blev indskrænket, idet domstolen ikke længere fik mulighed for at gå statsbudgettet, skatter og pensionsordninger efter i sømmene. Det vakte også bekymring, at den ny grundlov oprettede et nyt ‘nationalt juridisk kontor’, hvor formanden, udpeget af Fidesz, fik magt til at udnævne dommere. Samtidig blev de nuværende dommeres obligatoriske pensionsalder med kort varsel nedsat til 62 år. Oprettelse af et nyt agentur for databeskyttelse stødte også på modstand. Også den nye grundlov indeholdt bestemmelser, hvorefter visse love, ‘kardinallove’, kun kunne vedtages med 2/3 flertal, hvilket gjorde det svært for senere regeringer at gennemføre deres egen økonomiske politik, eksempelvis at ændre skattelove og sammensætningen af de offentlige udgifter. Kontroversielle forslag som forbud mod abort og flere stemmer ved valg til flerbørnefamilier, stillet af de kristelige koalitionspartnere, måtte dog opgives pga. folkelig modstand. Grundloven mødte kritik også fra Venedig-kommissionen. Kritikken gik både på forberedelsen og gennemførelsen af grundloven, frem for alt hastigheden, samt på kontroversielle bestemmelser i den ny grundlov, såsom de omtalte kardinalloveBoss Ellen (2011):‘Ungarnunter Spannung, Zur Tektonik des politischen systems’,Osteuropa,61. Jahrgang, Heft 12, dezember, p. 54.. Skarp kritik blev også rettet mod en særlig lov (kaldet ‘constitutional amendment’), hvorefter Socialistpartiet, efterfølger for det gamle kommunistiske parti, blev kaldt en ‘kriminel organisation’ og gjort ansvarlig for forbrydelserne under det gamle regimeFor en gennemgang afgrundloven, se eksempelvis Gábor Halmai (2011): ‘Towardan illiberal democracy – Hungary’s new constitution’,www.eurozine.com..
De andre partier i parlamentet boykottede arbejdet med grundloven på grund af de snævre tidsrammer for arbejdet. Regeringen rundsendte før selve vedtagelsen et spørgeskema til befolkningen, hvor der kunne stilles ændringsforslag, men kravene om en folkeafstemning blev afvist. Spørgeskemaet indeholdt 12 spørgsmål. Tidsfristen for at svare var kort, 14 dage. Også den ungarske valglov blev ændret, sådan at en ændret procedure med valg i enkeltmandskredse blev indført. Det nye valgsystem ville give det største parti ekstra fordele. Beregninger viste, at havde det nye system været gældende tidligere, ville Fidesz have vundet alle valg siden 1998, og 30-35% af de afgivne stemmer ville måske være nok for Fidesz til at sikre partiet 2/3 af pladserne i parlamentet endnu engangSzlanko, Balint(2011): ‘FideszVersus Enlightened Civilization’,www.tol.cz,7.12.2011 & ‘Hungaryunder Orbán’s rule: the constitutional consolidation of power’,www.osw.waw.pl,9.1.2012..
De instanser, der skal kontrollere regeringen, blev svækket eller besat med Fidesz-folk. Kort sagt, de ‘checks and balances’, der kendetegner et konstitutionelt liberalt demokrati, blev begrænset. Orbán var imod at give stor magt til for eksempel forfatningsdomstolen og forholdt sig kritisk til de internationale konventioner og de IMF- og EU-bestemmelser, der i særlig grad gik Ungarn imod. Den ny præsident, Pál Schmitt, var Fidesz-tilhænger og således ikke præsident for hele folket. Men det var først, da Ungarn blev EU-formandsland i 2011, at kritikken udefra for alvor blev rejst, hvilket vel kan undre, al den stund Orbán gik længere med illiberale indgreb, end Kaczynski-brødrene gjorde efter valget i Polen i 2005Jarslaw og Lech Kaczynski lededehøjrepartiet Ret og Retfærdighedspartiet, der havde regeringsmagten2005-07. Lech Kaczynski omkom ved en flykatastrofed. 10. april 2010.. Det kan skyldes, at Ungarn er mindre, og at Kaczynski’erne, modsat Orbán, kom i åben konflikt med Tyskland og Rusland, hvilket som bekendt ikke gøres ustraffet.
Orbán lagde også ud med at tildele ungarere i udlandet dobbelt statsborgerskab og gøre årsdagen for Trianon-traktaten til en form for minde- og sørgedagVedTrianon-traktaten tilbage i 1920 mistede Ungarn meget storelandområder, og det nederlag er landet aldrig siden kommet sig over. Til symbolpolitikken hørte også ændringer af adskillige navne på gader og pladser. Administrativt blev antallet af ministerier skåret ned til blot 10. Ungarn fik således ikke et selvstændig ministerium for finans, ligesom uddannelse, kultur og sundhed og sociale emner blev koncentreret i ét ministerium.
Den ny ‘uortodokse’ økonomisk politik
Nok så vigtigt nægtede Orbán at følge IMFs krav til den økonomiske politik. Blev kravene fra IMF fulgt, ville det opfattes som løftebrud. De nødvendige lån skulle derfor optages uafhængigt af IMF. Regeringen gjorde ikke brug af den fjerde lånepakke fra Verdensbanken, IMF og EU. I vinteren 2011 måtte Orbán dog krybe til korset og bede EU og IMF om at stille nye ‘stand by’-lånemuligheder til rådighed, men de to finansinstitutioner stillede betingelser, som var svære for Orbán at acceptere. Underskud i udenrigshandelen blev dog vendt til overskud, og balancen på statsbudgettet blev forbedret, hvilket mest skyldtes engangsindtægter til staten på grund af nationalisering af visse private ordninger. Der skulle afdrages meget på gammel gæld, da den samlede gæld oversteg 80% af BNP, og derfor var der behov for en lånefacilitet hos IMF.
De økonomiske indgreb koncentrerede sig om en særlig bankskat og begrænsninger i de offentligt ansattes lønninger og pensioner, især i toplønningerne, hvilket var IMF meget imod. Ansatte i statsadministrationen skulle kunne fyres med få måneders varsel, perioden for tildeling af arbejdsløshedsunderstøttelse sættes ned til blot tre måneder, ligesom der skulle strammes op i tildelingen af sociale ydelser efter ‘noget for noget’ princippet. Kort sagt blev den økonomiske top pålagt særskatter og den sociale bund pålagt store forringelser. Fidesz’ målgruppe var således hverken toppen eller bunden, men den kristne middelklasse og mindre erhvervsdrivende af ungarsk herkomst. En særlig økonomisk plan, Széchenyi-planen, skulle yde mere økonomisk støtte til oprettelse af ungarsk-ejede små og mellemstore virksomheder. I overensstemmelse hermed blev der vedtaget en særlig kriseskat på store udenlandsk ejede virksomheder inden for produktion, energi, telekommunikation og detailhandel, hvilket bragte regeringen på konfrontationskurs med EU og nedbragte tilliden til Ungarn blandt de udenlandske investorer. Ønsket var at gøre økonomien mere ‘national’ og dermed mindre afhængig af udenlandske investeringer. Pensionsordningerne skulle samles i det statslige system uden at gøre brug af det private system. Der blev gennemført økonomiske lettelser for dem, der havde taget store lån i hårde udenlandsk valutaer, og som havde tabt penge på grund af devaluering af den ungarske valuta.
De ‘ikke-konventionelle’ og ‘uortodokse’ økonomiske planer bragte snart Fidesz i konflikt med Nationalbanken og dennes chef, András Simor. Uanset ønsket om en særlig lånefacilitet fra EU og IMF var Orbán ikke meget for at bøje sig for de betingelser (‘konditionaliteter’), der blev stillet udefra. Orbán tordnede til stadighed mod bureaukraterne i Bruxelles, der ville Ungarn det ondt. Trods advarsler fra IMF og EU-Kommissionen gennemførte regeringen i december 2011 en særlig stabilitetspakke, der bl.a. indeholdt en flad, nu 19% beskatning, der kun kunne ændres med 2/3 flertal i parlamentet, og indskrænkninger i Nationalbankens beføjelser, eksempelvis gennem udvidelse af det monetære råd og udnævnelse af en tredje vicepræsident, hvilket blev kritiseret også af ECB. Planen om at overdrage tilsynet med finanssektoren til Nationalbanken blev dog opgivet. Orbán var generelt utilfreds med bankens satsning på lav inflation og den deraf følgende høje rente, som holdt den økonomiske aktivitet nede. Samtidig blev arbejdsmarkedspolitikken ændret gennem nedlæggelse af det særlige Forsoningsråd (OÉT). Orbáns ‘ikke-konventionelle’ politik førte ikke umiddelbart til en negativ udvikling, målt makroøkonomisk. De dårlige tal fra ‘rating’-bureauerne af landet bundede snarere i regeringens generelle politiske og økonomiske retning, eller sagt med andre ord: Var det den faktiske økonomi eller snarere den politiske kurs, der reelt blev ‘downgraded’?
Før lokalvalgene i efteråret 2010 var Orbán ikke indstillet på at gennemføre upopulære indgreb og betragtede dem heller ikke som nødvendige. Målet var at opnå økonomisk vækst på mindst 3%, holde inflationen nede på 3.5 og statsunderskuddet på 3.8% af BNP eller mindre gennem en kombination af nedskæringer og ekstra skatteindtægter. De særlige aftrædelsesordninger for offentligt ansatte blev konfiskeret gennem en særbeskatning på 80%. Statsgælden var nået op over 80% af BNP, så regeringen var tvunget til at reagere. Penge fra EUs kasse skulle afhjælpe en del af problemerne, men ofte kom regeringen i konflikt med EU-institutionerne i forbindelse med ansøgninger om støtte. Spørgsmålet var, hvor længe regeringens særlige ‘suveræne økonomiske politik’ kunne vare ved. Løfterne om skattelettelser kunne ikke opretholdes fuldt ud, men til gengæld blev det muligt at afdrage på den store udlandsgæld. Sloganet fra Fidesz lød på ‘nationalt samarbejde’, det at tage stilling ‘ud fra realiteter’, undgå at give falske løfter og ikke fortsætte den ‘kriminelle gældsætning’, som ifølge partiet havde fundet sted i årene under den socialistisk-liberale regering i årene førOrbán evaluatesgovernment’s first 100 days’,by MTI, www.politics.hu13.9. 2010; Boss, Ellen (2011): ‘Ungarnunter Spannung, Zur Tektonik des politischen Systems’,Osteuropa,61. Jahrgang, Heft 12, dezember, p. 52. Det blev ligefrem bragt på tale at stille hele tre tidligere ministerpræsidenter for retten, og det uanset at gældsætningen var begyndt i Orbáns første regeringsperiode i årene 1998-2002.
Efter genvalget i 2014 valgte Fidesz at fortsætte den ‘uortodokse” økonomiske politik. Filosofien var, at den økonomiske krise skyldtes den forrige regerings uansvarlige politik, og at løsningen på de økonomiske problemer ville kræve en dyb politisk og økonomisk omstilling. Vejen frem var frem for alt større økonomisk vækst. Det vækstorienterede syn på økonomien blev også en del af oplægget til det ungarske EU-formandskab i første halvdel af 2011, men målsætningen lod sig vanskeligt realisere på grund af krisen i eurozonen, også selvom der i andre europæiske lande Europa blev rejst kritik af de krav, der blev stillet fra de internationale finansielle institutioner til gældstyngede lande.
Tesen om etablering af en stærk stat kom til udtryk i det hurtige og hårde indgreb fra Orbáns side efter ‘det røde mudder-katastrofen’ på aluminiumsfabrikken MAL i oktober 2010, der førte til arrestationen af direktøren og nationalisering af virksomheden, og som var et godt vidnesbyrd om den nye og barske politiske stil. Umiddelbart lykkedes strategien. Regional- og lokalvalgene i efteråret 2010 viste i hvert fald, at Fidesz indtil da havde formået at fastholde en meget høj vælgeropbakning.
Som EU-formandskabsland med et blakket renommé var Ungarn i høj grad sårbar over for kritik. Den blev ikke mindre, da Hillary Clinton i et brev åbent kritiserede tilbageslagene for demokratiet. Men Orbán var ikke til sinds at bøje sig og veg ikke tilbage for at sammenligne politisk pression fra Bruxelles med presset fra Moskva før 1989 og undertrykkelsen under det Habsburgske Monarki. Det skete i særlig åbenlyst og i meget provokerende form den 15. marts 2011 i en tale til minde om opstanden og revolutionen i 1848‘EU frontier -Achievements of the first Hungarian EU Council Presidency’,policy paper no.8, CEUENS June 2011.. Han så selv gerne et ændret EU og et Europa mere præget af intergovernmentalisme og mellemstatslig rivalisering og uden ret megen overstatslig indblanding.
Medieloven
Regeringen gennemtrumfede også den kontroversielle medielov, der bragte landet i konflikt med det internationale samfund og kom til at volde Viktor Orbán særlig store problemer, da Ungarn overtog EU-formandskabet. Især Det Nationale Medie og Telekommunikations bemyndigelser var i fokus. Andre lande i Europa, eksempelvis Italien og Rumænien og i realiteten alle EU-lande, har haft problemer, når det gælder censur og politisk pression over for medier, og Orbán krævede derfor, og vel ikke med urette, at også de problemer skulle tages op, dersom Ungarn skulle trække sin medielov tilbage.
I februar 2011 blev der indgået et kompromis med EU-Kommissionen, hvorefter regeringen i Budapest indvilgede i at ændre visse formuleringer i medieloven såsom kravet til de audiovisuelle medier om ‘balanceret dækning’ og bødestraf for at krænke visse samfundsgrupper. Sidst i 2011 fik Orbáns regering også underkendt love af forfatningsdomstolen, herunder medieloven og loven om religion, uanset alle forsøg på at stække forfatningsdomstolen. Men Fidesz’ magt over styringen af medierne blev stort set fastholdt. Især problemerne for den regeringskritiske ‘Klub Radio’ og senere RTL vakte stor opsigt og debat. Gennem forskellige indgreb sikrede Fidesz sig varig kontrol over medierådet, forfatningsdomstolen, det juridiske kontor, budgetrådet og nationalbanken, gående ud over næste valg. Fokus på statsmagten og magten som sådan var meget iøjnefaldende. Med den ny valglov vil Fidesz som sagt kunne opnå flertal i parlamentet med et mindretal af vælgerne bag sigwww.osw.waw.pl9.1.2012, ‘”Hungaryunder Orbán’s rule: the constitutional consolidation of power”’..
EU og Ungarn
EU frygtede med god grund, at ‘Orbánismen’ ville sprede sig til andre lande, for med 27 ‘Orbán’er’ ved roret i EU og med det frontalangreb på den herskende liberale konsensus, dette indebærer, kunne det europæiske projekt blive bragt i dødelig fareKrastev, Ivan(2011): ‘Niechcemy miec w Unii 27 Orbánów’,Gazeta Wyborcza 15.-16.1,p. 24.. Sagt med andre ord var EU ikke blot i fare for at falde fra hinanden af økonomiske årsager, men også fordi medlemslandene forfølger egne og meget ofte antidemokratiske politikkerSagt i en ‘appel’udsendt af György Dalos, Miklós Haraszti, György Konrád, LászlóRajk, ‘TheDecline of democracy – the rise of dictatorship’(2011), www.eurozine.com .. Ikke mindst derfor påbegyndte EU-Kommisionen en procedure, hvorefter Ungarn kunne blive dømt ved EU-domstolen, dersom regeringen ikke inden for kort tid trak de mest kontroversielle dele af visse love tilbage, herunder ændringer i forfatningen, i love om databeskyttelse og om Nationalbanken. Desuden ville Ungarn, i henhold til ‘sixpack’-bestemmelserne og finanspagten med kravene om finansiel stabilitet, kunne blive frataget midler fra EUs Samhørighedsfond. En fratagelse af stemmeretten ville, i henhold til Lissabon-traktatens artikel 7, indebære en både besværlig og tidskrævende fremgangsmåde og givetvis møde modstand fra især de nye EU-medlemslande fra øst, der ikke ønskede at lide samme skæbne.
Orbán måtte agere på to meget forskellige arenaer, den hjemlige, hvor det gjaldt om at redde mest muligt, og den internationale arena, hvor han var tvunget til at give indrømmelser, men efter bedste evne forsøgte at begrænse dem. En fuldgyldig accept af IMFs og EUs krav ville bringe Orbáns og Fidesz’ eget projekt, at bevæge Ungarn bort fra den konstitutionelle liberale regimetype, i fare og skabe troværdighedsproblemer. Modstanden mod bureaukratiet i Bruxelles var åbenlys, og meningsmålinger i 2013 viste, at et flertal af ungarere betragtede EU som mere skadelig end gavnlig for Ungarn. Men Orbán har ikke interesse i at bryde med EU – dertil er overførslerne fra EUs kasser, svarende til ca. 5% af landets BNP, for store. Fidesz blev delt mellem ‘høge’ og ‘duer’, når det gælder EU. Lederen af parlamentet László Kövér talte i efteråret 2014 ligefrem om en international ‘kold krig’ rettet mod Ungarn og om en ‘gradvis’ ungarsk tilbagetrækning fra EU. Ungarn nedlagde ikke veto over for sanktionerne mod Rusland, men kritiserede dem helt åbent. Set fra Bruxelles havde Fidesz som parti bevæget sig for langt bort fra et liberalt ‘mainstream’ parti og langt over mod et populistisk, euroskeptisk og lederstyret kartelparti, der satser på øget kontrol over staten, måske ligefrem erobring af staten (‘state capture’)Bózoki,András(2008): ‘Consolidationor Second Revolution? The Emergence of the New Right in Hungary’,Journalof Communist Studies and Transition Politics,Vol. 24, no. 2, June 2008, pp. 191-231: 216., og på stemmemaksimering (‘vote-seeking’) med ikke-demokratiske midler som manifesteret i eksempelvis indførelsen af den ny valglov og medieloven. Det skal ikke glemmes, at flere af regeringens mest ‘skæve” udmeldinger kom fra koalitionspartneren De Kristelige Demokrater og dets formand og viceministerpræsident Zsolt Semjén, der ikke følte et behov for politisk moderation og søgen mod den politiske midteInterview med LászloTamás Papp i ‘GazetaSrodkowoeuropejska’,et tillæg til Gazeta Wyborcza31.3. 2011:14.. Orbán har formået at forebygge dybere intern splittelse, men der har dog været uenighed i partiet omkring eksempelvis uddannelsesreformer og ændringer i lovene om kommuner og regioner samt håndtering af krisen i forhold til EUBoss, Ellen, ‘Ungarnunter Spannung, Zur Tektonik des politischen Systems’,Osteuropa,61. Jahrgang, Heft 12, Dezember, p. 57.
Protester og opposition
Ministerpræsident Gyurcsány og parlamentsmedlemmer fra De Grønne gennemførte flere aktioner uden for parlamentet for at gøre omverdenen opmærksom på de problemer, som især vedtagelsen af den ny valglov og den ny grundlov ville medføre. I Europaparlamentet blev der især rejst kritik fra De Grønne, socialister og liberale – og Orbán selv lagde ikke skjul på, at det er i de kredse, ‘fjenderne’ af Ungarn skal findes. Fidesz var blevet ikke blot et lederstyret parti, men også et særligt kartelparti med fokus på opretholdelse af politisk magt og kontrol over staten. 2. januar 2012 kom det til protester uden for Operaen i Budapest, hvor vedtagelsen af den ny forfatning blev højtideligholdt. Jobbik holdt egne protestdemonstrationer og stillede her krav om ungarsk udmeldelse af EU og erklærede ‘krig’ mod det liberale demokratiSe eksempelvis‘Jobbikhead says party rejects ”corrupted democracy’;predicts armed conflicts as crisis of liberalism escalates’,www.politics.hu,30. Januar 2012.. Fidesz kunne samle en støttedemonstration med deltagelse af flere hundredetusinde. Meningsmålingerne i sommeren og efteråret 2013 viste, at Fidesz havde opbakning fra omkring halvdelen af de vælgere, der vidste, hvad de ville stemme, hvilket var nok til et generobre regeringsmagten ved valget i 2014. De to stærkeste oppositionspartier, Socialistpartiet (MSZP) og ‘Sammen 2014’ (‘Együtt 2014’) forsøgte at danne en fælles front op til valget, men med begrænset succes. På nationaldagen den 15. marts 2012 samlede Fidesz igen hundredetusinder til demonstration i det centrale Budapest. Som året før fremsatte Orbán kontroversielle udtalelser, bl.a. at Ungarn ikke, som i 1848, skulle være en ‘koloni’, i år 2012 af EU og IMF.
Genvalget i april 2014
Ved valget i april 2014 genvandt Fidesz regeringsmagten og 2/3 flertallet i parlamentet, men med en noget lavere stemmeandel – 44% mod 53% i 2010. Ved Europaparlamentsvalget i maj 2014 opnåede Fidesz 51% af stemmerne, og at dømme efter senere meningsmålinger har partiet fastholdt føringen. Ved parlamentsvalget gik Jobbik frem – til godt 20% af stemmerne. Efter valgsejren fastholdt Orbán den utraditionelle økonomiske politik og gentog sin kritik af det vestlige liberale demokrati. Mest åbenlyst skete det i en berømt tale i juli 2014, hvor han erklærede, at fremtiden tilhører lande i øst som Rusland, Indien og Kina.
Regeringen blev dog tvunget til at gennemføre offentlige besparelser og flere skatter på grund af øget underskud på statsbudgettet, bl.a. som følge af nedsættelsen af energipriserne og indgrebene over for energisektoren. En af de nye skatter, den særlige internet-skat, måtte midlertidigt trækkes tilbage efter uventet store protestdemonstrationer. Arbejdsløsheden blev holdt kunstigt nede via 200.000 ‘nyttejobs’. Samtidig hermed udviste Orbán fortsat forståelse for Putins politik over for Ukraine og rettede en kritik af regeringen i Kiev og dens behandling af det knap 200.000 store ungarske mindretal i Ukraine. Kravet lød på autonomi. Orbán veg heller ikke tilbage for at indgå en 10 mia. dollars aftale med russerne om udbygning af atomkraftværket i Paks og godkendte også det russiske ‘Southstream’-gasprojekt. Kritikken af vestlige sanktioner over for Rusland har været helt åbenlys – sanktioner er som at ‘skyde sig selv i hælen’, erklærede Orbán flere gange. Orbán nærmede sig også Erdogans Tyrkiet, eksempelvis ved at oprette en repræsentation i Nordcypern. Samtidig blev ambassaden i Estland lukket. Presset fra USA og EU tog til i efteråret 2014. Samtidig blev der satset på udvidet økonomisk samarbejde med Kina. I Centraleuropa er de fleste kinesiske investeringer gået til Ungarn, i alt omkring 3.5 mia. dollar‘Hungary Matters’28.10. 2014..
I NATO har Ungarn optrådt mere beredvilligt, eksempelvis omkring stigninger i forsvarsbudgettet og deltagelse i NATO-aktioner, der skal berolige de stater, særligt de baltiske, der føler sig mest truet af Rusland. Ikke desto mindre kom Ungarn sidst i 2014 på alvorlig konfrontationskurs med USA, der forbød seks topembedsmænd fra told og skat indrejse til USA, angiveligt grundet korruptionsanklager. Modsætningsforholdet til Polen i Rusland-politikken kom åbent frem under Orbáns besøg i Warszawa i februar 2015. Selv modstandere af Orbán i Ungarn fandt behandlingen af Orbán krænkende. Når alt kommer til alt, blev det sagt, har Polen selv indgået langsigtede aftaler om gasleverancer med russerne, og polakkerne veg ikke tilbage for at omgå den russiske fødevareembargo og sælge til Rusland gennem (re)eksport via eksempelvis Hviderusland. Den amerikanske senator McCain kaldte ligefrem Orbáns styre ‘neofascistisk’!
På grund af det voksende indre og ydre pres var der omkring årsskiftet 2014-15 tegn på en vis intern uenighed i Fidesz. Orbáns position som partileder og ministerpræsident var om ikke direkte truet, så i hvert fald ikke så sikker som tidligere. Ved et suppleringsvalg i februar 2015 mistede Fidesz to tredje dele af flertallet i parlamentet. Omtrent samtidig rystede en skandale regeringen, da investeringsfonden ‘Quaestor’ gik bankerot og berøvede titusinder af ungarere deres opsparing. Der var stridigheder i partiet om ledende enkeltpersoners såkaldt ‘extravagante livstil’, om EU-politikken (mellem József Szájer og János Kövér), loven om forsamlingsfrihed (Lászlo L. Simon og Gergely Gulyás), om indvandringspolitikken og om politikken over for romaerne (‘segration eller ej’). Zoltán Illés stemte som den eneste i Fidesz-parlamentsgruppen imod bygningen af den ny atomreaktor ved Paks, og Jánosz Bencsik offentliggjorde et kritisk indlæg om sit parti på sin hjemmeside‘Signs of internaldivisions within the Hungarian governing party’,Hungarian Spectrum,3 February 2015..
Den ungarske befolkning blev på samme tid mobiliseret og demobiliseret. Over halvdelen af vælgerne var, at dømme efter meningsmålinger, mere eller mindre gjort politisk hjemløse. Ifølge meningsmålinger i begyndelsen af 2015 ville 40% ikke stemme, hvis der var valg. Ved to suppleringsvalg i 1. halvår af 2015 tabte Fidesz, den anden gang til Jobbik, og mistede dermed sit 2/3 flertal i parlamentet. At dømme efter meningsmålingerne er det primært Jobbik, der vinder stemmerne fra Fidesz. Tilsammen har Fidesz og Jobbik stadig et stort flertal bag sig, men Jobbik er tilsyneladende det parti, der er i stand til at vinde flest nye vælgere. Vælgerne er utilfredse, men partierne i opposition, frem for alt Socialistpartiet, har indtil nu ikke udgjort et bæredygtigt alternativ. Det fremgik af både det nationale valg i april 2014 og valget til Europaparlamentet kort tid derefter. At Orbán rejste debatten om indførelse af dødsstraf og lagde en særdeles hård linje, når det gjaldt flygtningestrømmen til Ungarn fra Balkan og Mellemøsten, skal uden tvivl ses i sammenhæng med den skærpede konkurrence fra Jobbik.
‘Orbánisme’ som regimetype
Men hvad kendetegner helt grundlæggende ‘Orbánismen’? At regimeformen er gået i retning af det illiberale demokrati og majoritetsdemokratiet i den ‘tyranniske’ variant er uafviseligt, ligesom symbolpolitik har været en central del af partiets ideologiske profil. I det følgende vil jeg præsentere forskellige svar fra eksperter og forskere i og uden for Ungarn.
‘Orbánisme’ har haft et vist præg af ‘putinisme’, men som Ivan Krastev påpeger, har Orbán ikke været imod demokrati forstået som et system med frie valg. Derimod var han fra starten imod, at det parti, der vinder valget, ikke har ret til at lovgive og regere på grund af alle mulige indre og ydre ‘checks and balances’. Paul Lendvai ser Orbán som en ‘talentfuld opportunist’, en dygtig taktiker og grådig magtpolitiker, af natur et intolerant menneske. Og Ungarn ser han som et provinsielt og trist land, ensomt i Europa, klemt inde mellem slaviske befolkningsgrupper og tyskereInterview med Lendvai i det polskePolityka no. 45 5.11.-11.11. 2014, pp.12-14.. Charles Gati mener at, Ungarn under Orbán er blevet lederstyret, semi-autoritært og har åbnet sig mod Rusland og Asien. Orbán har været imod sanktioner over for Rusland og mener, at der er en ‘konspiration’ rettet mod Ungarn i udlandetGhati, Charles(2014): ‘WhatViktor Orbán’s means for Hungary and the West’,Washington Post7 April 2014.. Balázs Jarábik advarer mod blot at gå efter personen Viktor Orbán, der trods alt er af den pragmatiske type og er valgt af et flertal af ungarere og som nyder stor opbakning i befolkningen. De fleste ønsker, at Orbán gør det bedre, ikke nødvendigvis at han skal gå af. EU bør forholde sig konkret til den politik, der føres, og her søge at lede Orbán bort fra udemokratiske tiltag. Kort sagt kan Ungarns Orbán ikke sidestilles med Hvideruslands Lukasjenko, og Jarábik advarer i det hele taget mod at dæmonisere personen Orbán. Det er bedre at kræve udemokratiske tiltag ændret eller taget helt af bordeJarábik, Balácz(2012): ‘Pressureand tact are the right response to Victor Orban’,Centre of European Reform, February 23, 2012.. András Lánczi taler om en ‘ublodig revolution’, der er understøttet af en nostalgi for ‘goulashkommunismen’ under János Kádárs styre og med støtte fra især den nedre og forarmede del af middelklassenInterview i det polske Politykano.26, 21.6.-28.6. 2011, pp. 42-44, ‘Boze,poblogoslaw Wegrów’.. Papp László Tamás mener, at Viktor Orbán kan placeres et sted mellem de Gaulle og Kádár, at sammenligne ham med folk som Putin, Lukasjenko og Chavez er efter hans mening forsimplet og meningsløst og er da også kun fremført i vestlige medier. András Bozóki genfinder gaullistiske træk, men den franske ‘gloire’ savner han. Regimeformen er for ham nærmest på partikratiet med tesen om indførelse af et nyt system for ‘nationalt samarbejde’ under Fidesz-hegemoniBozóki, András(2011): ‘AuroritäreVersuchung, Die Krise der ungarischen Demokratie’,Osteuropa,61. Jahrgang, Heft 12, Dezember 2011: 69,78., og satsningen på mediepolitik minder ham om ‘Forza Italia’ og Silvio Berlusconi. Årsagerne til Fidesz’ fremgang ser han i den politiske kultur, frem for alt i det generelle fravær af institutionelt ansvar og tendensen til at omgå de formelle institutioner og forlade sig på netværk og klientelismeBozóki, András(2011): ‘AuroritäreVersuchung, Die Krise der ungarischen Demokratie’,Osteuropa,61. Jahrgang, Heft 12, Dezember 2011: 67.. János Kornai betegner det politiske system efter valget i 2010 som ‘autokratisk’ og henviser i den forbindelse til den kontroversielle økonomiske politik og de mange brud på de ‘checks and balances’, der skal kendetegne et liberalt demokratiKornai, János(2012): ‘TakingStock’,engelsk oversættelse af artiklen ”Számvetés’,Népszabadság online6.1. 2012.. Balint Magyar, i sin tid en af grundlæggerne af Alliancen af Fri Demokrater, er endnu hårdere i sin kritikMagyar, Balint(2011): ‘ArchipelagGulasz’,Gazeta Wyborcza14.-15. maj 2011: pp. 22-25.. For ham er Orbán og Fidesz en blanding af national og social populisme med appel til de mange, især ældre, der sukker efter trygheden i János Kádár’s regime. I Fidesz finder vi, al højrepopulisme til trods, en del med baggrund i det gamle system, eksempelvis udenrigsminister János Martonyi og ministrene Sándor Pintér og György Matolcsy. At Orbán har haft så stor opbakning i befolkningen er bekymrende. Mange vælgere, siger han, fralægger sig ansvar for egen skæbne og kaster skylden over på andre. ‘Synderne’ er fremmede, kommunister, bankfolk, oligarker, liberale, jøder, homofile og romaer. Fidesz’ ledere er dog ikke som sådan racister eller xenofober. Frem for alt er de kyniske ‘vote-seekers’. Er ekstreme holdninger vejen til valgsejr, viger Fidesz ikke tilbage for at bruge dem.
Ungarn har haft erfaringer med ‘Orbánisme’ i to perioder, fra 1998-2002 og fra 2010. Der har været fremført flere forklaringer på, hvorfor drejningen i retning af illiberalt demokrati har fundet sted i netop i Ungarn, som mange i 1989 så som et fremtidigt mønsterland i demokrati og markedsøkonomi. György István Tóth og Eszter Rádal peger på den politiske kultur. Når det gælder interpersonelle og politiske holdninger er ungarerne, hævdes det, nærmere bulgarere, moldavere og russere end vest-europæerne. Under det kommunistiske system havde ungarerne lært sig ‘doublespeak’, at sige noget udadtil og noget andet indadtil, i privatlivet, og mistede helt tilliden til de politiske partier og de offentlige institutioner som parlamentet og domstolene. Tilliden til de demokratiske institutioner er på et lavt niveau, og deltagelsen i civilsamfundsaktiviteter også lav. Men befolkningen kan mobiliseres og vækkes, som vi så det i forbindelse med protesterne mod internet-skatten. De mange ‘dag til dag frustrationer’ har betydet endnu lavere tillid til de demokratiske institutioner. ‘Business’ – og ikke mindst politik – ses som ‘beskidt arbejde’, skatteunddragelse som noget helt naturligt, og det samtidig med at kravene til offentlig service er urealistisk højeEszter Radál,István György Tóth, ‘Closerto the East or the west?’,www.eurozine.com..
János Kis, tidligere dissident, fremhæver især middelklassens betydning. Forarmningen af middelklassen i Ungarn har i høj grad bidraget til at kaste mange veluddannede i armene i på Fidesz og Jobbik. Csilla Kiss Kiss, Csilla (2003):‘FromLiberalism to Conservatism: The Federation of Young Democrats on Post-Communist Hungary’,East European Politics and Societies, Vol. 16, No.3:731-763; 752.fremfører to forklaringer på Fidesz’ optur, den ene med udgangspunkt i vælgernes efterspørgsel (‘demand side’) og den anden ud fra de vigtigste skillelinjer i samfundet. Fidesz har dygtigt udnyttet vælgernes utilfredshed og evnet at koble sig til vigtige nationale og kulturelle skillelinjer, eksempelvis by-land og de ungarske mindretal i nabostaterne. Situationen i Polen før valget i oktober 2011 var mindre dramatisk, selv om der her, belært af årene 2005-07 med PiS ved magten, eksisterede en vis frygt for en ‘ungarsk epidemi’I en interessant rundbordssamtale i‘Gazeta Wyborcza’28.-29. maj 2011:27, ‘Grozinam wegierska epidemia’?. Kort sagt har efterspørgslen efter blød og hård populisme været stigende. Den systemiske skillelinje, ‘Vi-Dem’, havde vokset sig stærkere og skabt gode muligheder for at slå på blød og hård populisme i valgkampe.
Andre forklaringer på Fidesz’ fremgang har i højere grad taget deres udgangspunkt i forholdet mellem partierne og partiernes stræben efter at erhverve sig den bedst mulige position inden for det ‘politiske rum’Rovny, Jan and EricaE. Edwards (2012): ‘Struggleover Dimensionality: Party Competition in Western and EasternEurope’,East European Politics Societies,Volume 26, number 1: 56-74.. Sagt med andre ord er ét partis nedtur et andet partis ‘brød’, og frem til valget i 2010 til fordel for Fidesz’Kiss, Csilla(2003): ‘FromLiberalism to Conservatism: The Federation of Young Democrats onPost-Communist Hungary’,East European Politics and Societies,Vol. 16, No.3: 731-763.. Der var med valget i 2006 blevet skabt et tomrum, en ‘opportunity structure’, som Fidesz dygtigt har forstået at udnytte. Venstrefløjen lå til gengæld underdrejet, og udviklingen i ungarsk politik efter valget i 2010 har ikke ændret herved. Konkurrencen kom fra det yderste højre, frem for alt fra Jobbik.
De to nævnte forklaringer, vælgernes efterspørgsel og ledernes strategiske valg, er nært forbundne, og begge skal derfor tages i betragtning for fyldestgørende at forklare Fidesz hegemoniske position efter valget i 2010. Fidesz viste sig i 2014 i stand til generobre regeringsmagten, fastholde hegemoniet med et ønske om at forene modernisering og markedsøkonomi med opretholdelse af en generøs velfærdsstat med vægt på traditionalisme og nationalisme – kort sagt: ‘konservativ modernisering’. Men presset mod Ungarn vokser både ude- og indefra, og Orbáns position mere truet end set tidligere. Stabilitet vil afhænge meget af økonomiens tilstand. At mobilisere tilhængere alene gennem henvisninger til nationalisme, EU-skepticisme og fjendtlige kræfter ude fra er ikke nok i længden.
