Racisme og ulighed – nu på dansk

Cornel West
Et spørgsmål om race
Informations Forlag, 2021

 

 

 

 

 

03.11.2021

For nylig udkom Informations Forlag med en oversættelse af den amerikanske akademiker og aktivist Cornel Wests Race Matters (1993) som led i deres serie Antiracistiske klassikere. Selvom bogen først og fremmest er skrevet i en amerikansk kontekst og kritiserer den diskrimination og fattigdom, som afrikansk-amerikanske borgere er ramt af, lægger læsestoffet bestemt op til eftertanke i vores danske kontekst også.

Hvis man samler Cornel Wests essaysamling op, får man “ikke en egentlig systematisk analyse af raceproblemer i USA”, som chefredaktør på Information Rune Lykkeberg formulerer det i forordet. Til gengæld får man en velformuleret, indsigtsfuld og sprød samfundskritik af ulighed og racemæssig diskrimination i USA, der stadig 30 år efter første udgivelse vækker genklang hele vejen over Atlanterhavet til lille Danmark – hvor vi også kæmper med fremmedhad og racisme den dag i dag. For eksempel deltog flere end 15.000 demonstranter i Black Lives Matter (BLM) protesterne i Danmark i juni 2020. Dette var selvfølgelig i anledningen af de amerikanske protester af samme navn imod racistisk motiveret politivold, efter at Breonna Taylor og George Floyd blev dræbt af politibetjente. BLM-demonstrationerne viser, hvor meget Danmark bliver påvirket af amerikanske samfundsforhold samt amerikansk kultur og derfor også, hvorfor Cornel Wests kritik af forholdene for sorte i USA er interessante.

Men BLM-demonstrationerne viser også, at der er mange mennesker, som bliver udsat for racisme og diskrimination i Danmark, hvilket vi bliver nødt til at tage stilling til. Racisme er et emne, som ingen har råd til at ignorere, hvis vi vil bestræbe os på at skabe et retfærdigt og lige samfund for alle borgere – også i Danmark. Etniske minoriteter udgør en endnu mindre del af befolkningen i Danmark end i USA og er derfor alt andet lige mere i risiko for at blive udsat for chikane og racisme af en forholdsvis homogen befolkning i vores land. Hvis du læser Cornel Wests essaysamling, vil jeg vove at påstå, at du bliver klogere på, hvordan vi bør og kan tackle racisme – også selvom den er skrevet ind i en amerikansk kontekst.

Essays af en samfundskritisk venstreorienteret akademiker

West som venstreorienteret og kristen samfundskritiker inviterer læseren til at reflektere over bl.a. racemæssig diskrimination, patriarkatet, homofobi, positiv særbehandling, vores samfunds hedonistiske forbrugerisme og faldgruberne ved at sætte lid til, at konservatismen kan gøre kål på race-ulighed. Det er en bog uden henvisninger, og den er bestemt ikke af akademisk karakter. Til gengæld forsøger denne bog fra 1993 at tale ind i en samfundsdebat om sort fattigdom og diskrimination. West forsøger (og lykkedes for det meste med) at adressere de punkter, hvorpå hhv. konservative og demokrater ifølge ham tager fejl omkring løsningerne på afrikansk-amerikansk fattigdom og diskrimination, og at forsone den politiske splittelse ved at male et mere nuanceret billede. West kan dog godt nogle gange male lidt for meget med de brede penselstrøg, hvilket resulterer i, at præcisionen af hans kritik til tider halter lidt. Det virker også mere som om, at han forsøger at forsone politiske modstanderes uenighed for at modvirke polarisering. Dette gør West gennem en velformuleret og kyndig analyse af, hvorfor sorte stadigvæk ikke har samme rettigheder og muligheder som deres hvide medborgere.

Det er ikke kun den velkendte politiske kløft mellem konservative og demokrater, som Cornel West adresserer i sin tekstsamling. Han går også til angreb, hvis man altså kan kalde hans velovervejede og overbevisende kritik et ‘angreb’, på andre sorte politikere og intellektuelles fortolkninger af, hvordan fattigdom og diskrimination mod sorte amerikanere skal løses. Det kan f.eks. være hans kritik af de sorte konservative, som ifølge West mener, at alle afroamerikanere er deres egen lykkes smed, og at den bedste vej til ligestilling går gennem individuelt hårdt arbejde. Dette perspektiv, mener West, overser den strukturelle diskrimination, som sorte møder på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet – selvom West også giver konservative ret i, at der er et kulturproblem i mange sorte kredse.

Et andet eksempel på hans kritik er hans løftede pegefinger over for de middelklassesorte, som ignorerer den kollektive solidariske kamp for flere rettigheder og muligheder for sorte for blot at fokusere på karriere og materiel gevinst (hedonisme og forbrugerisme, som han kalder det). For West er sort lederskab og en kollektiv kamp (rettere end individualistisk karriereræs) for bedre forhold alfa omega for at opnå racelighed. Populære afrikansk-amerikanske figurer går dog heller ikke fri fra Wests granskning, såsom Malcolm X eller den sorte konservative højesteretsdommer Clarence Thomas. Ifølge Cornel West er det nemlig at skyde sig selv i foden, hvis man blindt viser sort solidaritet med alle prominente figurer af afrikansk-amerikansk afstamning, f.eks. ved at immunisere kontroversielle afroamerikanere fra kritik blot i kraft af deres hudfarve. Som Rune Lykkeberg også påpeger i hans forord, så kalder Cornel West rigtigt nok også sine politiske modstandere for brødre (s. 16-17), og det er tydeligt, at West sætter princippet om næstekærlighed lige så højt som hans sokratiske søgen efter sandhed. Wests behandling af raceulighed er i den grad også en velformuleret kritik af det senmoderne kapitalistiske samfunds fokus på individualisme, hedonisme og forbrugerisme – og en sørgen over tabet af det meningsskabende lokalsamfund.

Antiracisme er stadig aktuelt

Når nu en populær essaysamling som Et spørgsmål om race er blevet genudgivet et par gange siden den første udgivelse i 1993, har man fornøjelsen af at læse hele fire forord. Det første af Rune Lykkeberg, udgivet i anledningen af indeværende danske version fra Informations forlag, indfører læseren i biografiske detaljer og giver en karakteristik af Cornel West. Dernæst kommer Wests forord fra 2001-genudgivelsen; et forord som foregriber mange af de raceproblemer, vi stadig ser i USA i dag såsom politivold og diskriminationen mod fattige sorte. Som det tredje følger det oprindelige forord, som har en mere personlig vinkel på Cornel Wests møde med racisme i New York.

Det sidste forord af West fra 2017 lander lige i kølvandet på det chokerende amerikanske valg, der gjorde Donald Trump til præsident, men også her får man en nuanceret kritik af Barack Obamas regeringstid med krigsforbrydelser, droneangreb og krigen mod de muslimske lande i Mellemøsten. 2017-forordet giver derfor en antiimperialistisk kritik af det amerikanske samfund. Men det husker også at nævne – og signalere Wests støtte til – flere bevægelser, der knapt nok er nævnt i den oprindelige udgivelse, nemlig LGBTQ+-bevægelsen, klimaaktivister, folk med funktionsnedsættelse og de oprindelige folkefærd i USA. Derudover er forordet rigt på referencer til sorte musikere, aktivister, journalister, teologer, forskere, forfattere og andre kunstnere. Læser man Cornel Wests nyeste introduktion får man derfor også en velkommen introduktion til navnene på vigtige afrikansk-amerikanske stemmer. Der er derfor mulighed for at dykke endnu længere ned i samtidens og fortidens modige samt inspirerende sorte foregangskæmpere for rettigheder, kærlighed, frihed og fred.

Intellektuel-aktivistisk behandling af racediskrimination og fattigdom

For Cornel West er racespørgsmålet i dag “en del af en åndelig og moralsk krig om resurser, magt, sjæle og følelser” (s. 57). Gennem sit intellektuelle virke i denne bog nuancerer West racedebatten og sætter samtidigt høje forventninger til de moralske fremskridt, som USA såvel som andre vestlige lande burde tage til sig. Som West så glimrende formulerer det, så er racespørgsmålet for ham et presserende spørgsmål om magt og moral, mens det for andre handler om en daglig kamp på liv og død” (s. 36) – hvilket understreger alvoren af racediskrimination og fattigdom, samtidig med at det perspektiverer hans eget virke. Cornel West formår i denne bog således at eksemplificere og nuancere den fortsatte racisme, imperialisme, økonomiske ulighed og de patriarkalske strukturer, der desværre stadig er aktuelle problematikker her 28 år senere. Derfor er Wests essaysamling om amerikansk racisme og ulighed stadig højest relevant og inspirerende læsning i dag.