31. oktober 2021
Når vi tænker på velgørenhed, tænker vi almindeligvis på donationer til fattige lande og nonprofitorganisationer, der hjælper fattige, syge eller på anden måde trængende. Det kan også være de forbrugerrettede eller kommercialiserede aktiviteter, vi først kommer i tanke om, for eksempel at vi kan trykke på den grønne pantknap i supermarkedet og donere panten til et godt formål eller købe en stofpose fra en virksomhed, som for hver solgte pose donerer 5 kroner til udsatte. Velgørenhed handler om at gøre en positiv forskel for noget eller nogen.
Men nogle private virksomheder lukrerer også stort på deres (mere eller mindre) velgørende aktiviteter. En virksomhed har som primært formål at tjene penge, og derfor er det ikke med et uegennyttigt formål for øje, når de sælger varer med en etisk merværdi; det er, fordi det får os til at forbruge mere. De profitdrevne virksomheder ved, at det virker på os forbrugere. Men hvordan kan vi så fortolke en organisation som Kræftens Bekæmpelse, der har en massiv betydning i vores sundhedssystem, når de for eksempel sælger små armbånd ved kassen i Netto, eller når de afholder deres store, årlige TV-indsamlingsshow? Er det velgørenhed, altså filantropi, eller er det snarere rendyrket kapitalisme i forklædning? Eller er det snarere en blanding – eller noget helt tredje?
Denne artikel har til hensigt at undersøge, hvilke konsekvenser det har, når indsamlingsaktiviteter som Knæk Cancer indgår som et aktiv i vores samfund. Måske er det et udtryk for rettidig omhu og klog forvaltning af knappe ressourcer, eller måske er det snarere en aktivitet, der undergraver den danske model, som vi kender den. Artiklen vil beskræftige sig med om det moderne samfund kan, skal eller bør bekæmpe kræft uden at ændre på skatteprovenuet med aktiviteter som Knæk Cancer, eller om der i virkeligheden er tale om en samfundsundergravende, kommerciel industri-kæmpe, der slører vores blik for de fatale konsekvenser den selv medfører, ved at indvirke på os med en påtrængende pseudonødvendighed.
En privat organisation med stor offentlig betydning – og aktiebeholdning
Siden 2003 har TV2 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Nordisk Film lavet indsamlingsshowet “Knæk Cancer”. Knæk Cancer-indsamlingsshowet er en del af et koncept, hvor der siden 2002 i en uge årligt er særligt fokus på kræft i TV2-programmer såsom Go’morgen- og Go’aften Danmark, Vild med Dans og en række andre programmer. Deres store indsamlingsshow varer typisk tre og en halv time og indeholder en blanding af koncerter, konkurrencer, personlige historier og meget andet. Under showet kan seerne ringe ind til et callcenter, sms’e eller donere et beløb via MobilePay. Og du har formentlig allerede set programmet, da det vurderes, at showet har en kendskabsgrad på 95 % (TV2 2008).
Kræftens Bekæmpelse er en privat organisation, der ikke alene har private, men også offentlige interesser. Det skal forstås således, at Kræftens Bekæmpelse blandt andet understøtter de danske hospitalers funktioner, blandt andet med lokale vejledningscentre, forskning på kræftområdet og gennem oplysningskampagner. De modtager cirka 3 % i offentlig støtte, og resten af deres indtægter stammer fra Tips- og Lottomidler, salg fra genbrugsbutikker, store private testamenteringer samt private donationer og virksomhedsdonationer, herunder i forbindelse med Knæk Cancer-showet (Cancer 2017).
Kræftens Bekæmpelse skriver, at da der er en årlig forskydning (som betyder, at resultatet af indtægt og udgifter årligt varierer), har de valgt at investere en relativ stor sum af deres aktiver i værdipapirer. I 2020- årsrapporten udgjorde aktiebeholdningen 2.133,00 mio. kroner, hvoraf aktiverne fordeler sig: 11 % ejendomme, 5 % likvider, 4 % tilgodehavende samt 80 % værdipapirer.
Kræftens Bekæmpelse oplevede i 2017 en mediestorm, da Finans.dk undersøgte PFA Kapitalforvaltnings investeringer, som er et af de steder, hvor Kræftens Bekæmpelse har investeret en del af deres formue i en lang årrække (Finans 2016). Det fremgår af PFA’s aktieoversigt, at de har investeret store summer i både spiritus- og tobaksindustrien. Det betyder således, at Kræftens Bekæmpelse indirekte har støttet to af de industrier, som de i egne kampagner harcelerer mod. Dette kan indikere, at Kræftens Bekæmpelse er i intern strid mellem at være drevet som en godgørende forening og at agere som profitmaksimerende virksomhed.
Kræftens Bekæmpelses samfundsfunktion
For at forstå hvorfor det netop er en privat organisation, der er en så dominerende aktør i vores sundhedsvæsen, må vi se på den politik, der er gået forud. Tilbage i 2002 blev der under Fogh-regeringen indført en takseringsmodel for de offentlige hospitaler, hvilket indebar et krav om en årlig effektivisering på mindst 1,5 procent – og en målsætning om på sigt at kunne effektivisere 2,1 procent årligt for at følge den skønnede produktivitet i den private sektor. Denne effektivisering skal forstås sådan, at såfremt det enkelte sygehus leverede en årlig produktivitet, der oversteg ’baseline’, altså det fastsatte aktivitetskrav baseret på det sidste års resultat, da modtog det enkelte sygehus maksimalt statsligt tilskud fra den såkaldte aktivitetspulje (Finansministeriet 2002).
Professor i komparativ økonomi, Ove Kaj Pedersen, udgav i 2011 bogen ”Konkurrencestaten”, og overstående kan, med Pedersens ord, være en af de aktiviteter, der har indskrevet sig i det, han betegner som “den uendelige reformbølge” (Pedersen 2011: 206). Reformbølgen baserer sig på en neoliberal ambition om, at “[d]et er […] den offentlige sektors opgave at sikre, at afstanden mellem de tilgængelige og de faktisk anvendte ressourcer i en økonomi er mindst mulig“ (Pedersen 2011: 208). Eller sagt med andre ord: Det er statens opgave at udnytte ressourcerne så effektivt som muligt og derved opnå maksimalt udbytte af knappe ressourcer.
Kravet om højere effektivitet og bedre ressourceudnyttelse i den offentlige sektor var (efter en lang årrække med voksende skattetryk) blevet muligt at gennemføre politisk gennem en bred opbakning til skattestop og udliciteringer. Især gennem 80’erne og 90’erne blev en lang række funktioner udliciteret, herunder funktioner og opgaver, der tidligere var et statsligt anliggende, som skulle sikre de almene produktionsbetingelser og velfærd. Det sås eksempelvis i opkomsten og væksten af privathospitaler, private plejehjem, rengøringsfirmaer og firmaer inden for ældreplejen med flere. På forskningsområdet blev samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og private virksomheder intensiveret og styrket (Pedersen 2011: 257). Det skete i forskellige former, lige fra tilskud til grundforskning til egentligt bestillingsarbejde fra private virksomheder. På denne måde blev det muligt at udnytte de knappe, og faldende ressourcer, der var til rådighed i kraft af det lavere skatteprovenu, til at sikre visse nødvendige infrastrukturopgaver (hospitaler, skoler, veje, transport, osv.) uden at skulle hæve skatteprocenterne.
Kræftens Bekæmpelse er et eksempel på en forening, der opererer både i det private og i det offentlige. De har i skrivende stund over 400.000 medlemmer og 47.000 aktive frivillige (Cancer 2021), og som nævnt ovenfor harmonerer deres virke rigtig godt med ideen om maksimal ressourceudnyttelse. Endvidere har det betydning for det politiske niveau: Pedersen peger på, at der er sket en medialisering af politikken, som betyder en ændring i måden, hvorpå der træffes politiske beslutninger. Dette betegner Pedersen som “den politiske dagsorden” og forklarer, at denne nu i sig selv er blevet en institution (Pedersen 2011: 156). Han forklarer:
“Samlet kan udviklingen beskrives sådan: fra en situation, hvor det var de politiske partier, der gennem Folketingets dagsorden satte en politisk dagsorden, til en situation, hvor dagsordenen er genstand for politiske interessevaretagelse, og hvor deltagelse, temaer og relationer ikke længere kan tages for givet, men er blevet en del af kappestriden om at påvirke den politiske dagsorden.” (Pedersen 2011: 156)
Kræftens Bekæmpelse må i høj grad siges at være en del af den såkaldte kappestrid qua deres meget store kendskabsgrad – og funktion – i samfundet, som virker både politisk og ideologisk. Samtidigt er organisationen både en privat og en offentlig aktør, og derfor er det svært at indplacere den kategorisk, for på den ene side er deres meget væsentlige og betydningsfulde opgave i sundhedssektoren i vores offentlige interesse, men samtidigt skaber de indtægter gennem blandt andet et kapitalistisk og iscenesat Tv-show.
Vi har nu set på den politiske kontekst, som Kræftens Bekæmpelse er en del af, og med hvilken vi kan forklare Tv-showets medvind og Kræftens Bekæmpelses efterhånden massive position i samfundet. Men dét, der komplicerer sagen yderligere, må siges at være sammenblandingen af velgørenhed og kapitalisme, som altså indirekte bidrager til at løse væsentlige opgaver i sundhedssektoren, men som samtidigt ikke har været genstand for en demokratisk beslutning, altså f.eks. hvis det var vedtaget af det danske folketing.
Fra kreativ kapitalisme til omvendt filantrokapitalisme
Professor i idéhistorie Mikkel Thorup forklarer, at sammensmeltningen mellem velgørenhed og kapitalisme er en stigende tendens, hvilket han betegner som filantrokapitalisme. Han forklarer dette som
“[…] forestillingen om, at kapitalismen er eller kan gøres velgørende i og af sig selv; at de kapitalistiske mekanismer er alle andre (særligt statslige) overlegne i forhold til at skabe ikke kun økonomisk, men også menneskelig værdi; at markedet og markedsaktører derfor kan og skal være de primære skabere af det gode samfund; og at løsningen på verdens problemer er at markedsgøre hidtil private eller statslige processer” (Thorup 2012: 204).
Han forklarer også, at dette medvirker til, at mennesket pacificeres, fordi mange ser kapitalismen som værende i overensstemmelse med “det gode”, og derved vil en omvæltning være lig med at øge verdens problemer (Thorup 2012: 204). Dette betyder, at filantrokapitalismen er antirevolutionær. Thorup forklarer, at filantrokapitalisme kan ses som et forsøg på at “lukke den kreative kapitalismes legitimeringsunderskud i en verden, hvor stadig flere får rigtig meget, men endnu flere får mindre” (Thorup 2012: 205). Dette såkaldte legitimeringsunderskud kan blandt andet underbygges igennem den franske økonom Thomas Piketty, der i sit værk Kapitalen i det 21. århundrede fra 2016 viste, hvordan afkastgraden over tid har oversteget den økonomiske vækstrate, hvilket betyder, at store værdier akkumuleres og koncentreres på få hænder, mens den generelle ulighed stiger. Derved opstår legitimeringsunderskuddet, altså fordi uligheden sløres igennem den kreative kapitalisme. Den kreative kapitalisme er med andre ord en hæmsko for overhovedet at gøre oprør eller yde modstand, idet den baserer sig på en ideologisk-økonomisk forestilling om, at de frie markedskræfter bedre end noget andet kan genoprette balance.
Thorup forklarer med reference til den slovenske filosof Slavoj Žižek, at filantrokapitalismen er en ny underform af den kreative kapitalisme, som altså er fuldt ud integreret i kapitalismens virkemåde. Thorup forklarer, at forbrugsfilantropi er en stigende tendens, som vi møder, når vi for eksempel køber fairtrade-produkter, donerer vores flaskepenge eller køber et produkt med lovning om, at for hver krone, vi køber for, donerer virksomheden 10 øre til et godgørende formål. På den måde er der således indlejret en moralsk dimension i købet. Det kan også betegnes som en slags merværdi i produktet, som betyder, at når vi køber disse produkter, “får man i en vis forstand mere end man umiddelbart betaler for” (Thorup, 2012: 205-206). Køberen opnår altså merværdien i form af en moralsk tilfredsstillelse, og det betyder samtidigt, at forbruget er dobbelt: “[J]o mere man forbruger, desto mere godt gør man” (Thorup, 2012: 205-206). Derimod har Kræftens Bekæmpelse snarere integreret en materiel merværdi. Dette skal forstås på den måde, at når vi støtter foreningen ved for eksempel at købe et armbånd i dagligvareforretningen, hvor vi som forbrugere støtter Kræftens Bekæmpelse med en del af beløbet, eller når vi donerer penge til organisationen, som samtidigt er et lod, der giver mulighed for at vinde en bil eller en rejse, så er den fysiske vare det ekstra, mens den velgørende handling står i forgrunden. Derved er det altså ikke en moralsk merværdi, der er tale om, men snarere en materiel.
Derfor kan vi måske “omvende” Thorups idé, da det ikke alene er virksomheder, der søger at integrere filantrokapitalismen, men også organisationer, herunder Kræftens Bekæmpelse som forening. De synes blot at gøre det omvendte: Merværdien er ikke forankret i velgørenheden, men nærmere en fysisk vare.
Udøver Knæk Cancer en voldelig handling?
Den slovenske filosof Slavoj Žižek forklarer i sin bog Vold (2008), hvordan vi bør skelne mellem subjektiv vold, systemisk vold og symbolsk vold. Den subjektive vold knytter sig til et ikke-voldeligt udgangspunkt, hvor derindtræffer en åbenlys voldelig handling forårsaget af indlysende aktører (Žižek 2008: 7), for eksempel et brutalt, fysisk overfald. Den symbolske og systemiske vold er derimod mere skjult, den er snarere “indbygget i tingenes ‘normale’ tilstand” (Žižek 2008: 8), og den er usynlig for det blotte øje. Den symbolske vold er en vold,der er “indlejret i sproget” (Žižek 2008: 7), og denne vold kan sammenkoble den subjektive og den systemiskevold.
Det kan måske lyde abstrakt, men egentlig beskriver Žižek det ret simpelt med dette eksempel fra en velgørenhedskampagne: “I den tid det tager dig at læse denne linje, dør ti børn af sult” (Žižek 2008: 12). Det giver os som læsere en fornemmelse af, at vi skal handle her-og-nu, og derfor virker det som en usynlig, systematisk vold. Han forklarer endvidere, hvordan større virksomheder påkalder sig denne – som han kalder det – pseudonødvendighed, som for eksempel Starbucks, der på filantropisk vis lover, at de donerer en del afprofitten til fordel for sundhedspleje i Guate mala (Žižek 2008: 12). Det påkalder en oplevelse af, at når du køber en kaffe, så redder du liv. Men samtidigt kritiserer Žižek også denne type voldelige handling og kalder den en “falsk, påtrængende nødvendighed” (Žižek 2008: 12-13), der kalder på, at vi mennesker konstant forpligtes til at handle. Han siger endvidere: “[I] denne diskurs går abstraktion og grafisk (pseudo) konkretion hånd i hånd i iscenesættelsen af voldens scene – hvad angår kvinder, sorte, de hjemløse, bøsser […]” (Žižek 2008: 12). Detbetyder, at den voldelige scene på den ene side bliver sat i en pseudorelation til vores virkelighed, altså vi forstår, at disse voldelige hændelser finder sted i samme virkelighed som den, vi befinder os i, samtidig med, at der sker en abstraktion, og at det på samme tid bliver holdt på afstand.
Pointen er, at vi slet ikke reflekterer over, at vi med vores handling, når vi køber kaffen eller når Starbucks donerer pengene, er med til at opretholde det nuværende system. Vores syn er sløret af den påtrængende fornemmelse af, at vi skal handle hurtigst muligt. Derpå ydes der vold mod os og vores fornuft.
Og endnu mere kritisk skriver Žižek om velgørenhed, som han kalder “den humanitære maske, som gemmer den økonomiske udbytnings fjæs” (Žižek 2008: 28). Žižek eksemplificerer dette med filantroper såsom George Soros og Bill Gates, der bruger halvdelen af tiden på finansspekulation eller opkøb af konkurrenter, og den anden del af tiden på at samle midler til humanitære aktiviteter. Det er så at sige et selvudslettende kontrapunkt, for de selvsamme personer er medskyldige i, at denne givne struktur opretholdes (Žižek 2008: 27-28).
Žižek opponerer altså mod denne pseudoaktivitet, der for eksempel finder sted i relation til filantropisk velgørenhedsarbejde, da denne i sidste instans opretholdes netop gennem ulighed. Men kan vi overføre netop de tanker til Kræftens Bekæmpelse og deres indsamlingsaktiviteter?
I forbindelse med TV-indsamlingsshowet Knæk Cancer, kan vi forstå det sådan, at dette program netop understøtter den påtrængende følelse af nødvendighed og giver os en fornemmelse af, at vi skal handle hurtigst muligt. Der er konstante påmindelser om at donere penge, vinde præmier, handle, donere, lave en Knæk Cancer-blomst, donere, synge med, med andre ord: Handl! Og det virker tilsyneladende, for har du for eksempel bemærket, at der omkring Knæk Cancer-ugen er rigtig mange, der udskifter deres profilbillede på Facebook til et nyt profilbillede med et Knæk Cancer-filter, eller at mange maler, tegner eller på anden kreativ vis fremdrager Knæk Cancer-symbolet? Og har du nogensinde spekuleret på, hvor mange der er blevet helbredt af netop den handling? Det er næppe mange – og derfor kan vi med Žižeks definition med rette kalde det voldeligt. For selvom Kræftens Bekæmpelse ingenlunde i sig selv kan kaldes pseudoaktivitet, er der en lang række handlinger, vi udfører i forbindelse med showet, som er pseudohandlinger eller i det hele taget slører vores blik for, hvad det betyder, at filantrokapitalismen vinder indpas i vores sundhedsvæsen.
Kræftens bekæmpelse beskæftiger sig med forskning, lokal understøttelse af sygehusene, hjælp til pårørende med videre. Men samtidigt fastholder Knæk Cancer-showet, og mange af Kræftens Bekæmpelses øvrige aktiviteter, os i en liberal idé, hvor det private marked er løsningen på landets problemer. Dette er voldeligt, fordi den liberale ideologi ikke lader plads til andre muligheder. Der gives med andre ord ikke plads til at tænke andre tanker end den herskende idé om, at kapitalismen bedre end noget andet kan gøre det gode.
Børnene indlejres i den symbolske vold
Hvis du besøger Knæk Cancers Facebook-side, kan du se en masse kreative fortolkninger af Knæk Cancer-blomsten. Der er tilsyneladende mange børn, der har deltaget i de kreative forslag og det fremgår også, at mange børn har solgt alt fra slik til tegninger for at samle ind til Knæk Cancer-showet. Mon de børn, når de bliver ældre, som i deres barndom formentlig har været vandt til anderkendelse og ros for deres gode gerninger, vil stille spørgsmålstegn ved det retfærdige i, at der allokeres midler til at forske i en bestemt sygdomsform, alene fordi der står en massiv forening bag, der kan sælge lotterisedler med kæmpestore gevinster i form af luksusrejser og biler? Næppe, for vi voksne har vel ikke engang tænkt tanken.
I forhold til vores politiske styreform er det problematisk, da Kræftens Bekæmpelse har stor indflydelse gennem lobbyaktiviteter og ikke gennem demokrati, som hvis opgaverne blev varetaget offentligt. En direkte konsekvens ved, at vi lader de demokratiske spilleregler sættes ud af spil, er, at der opstår en skævvridning, fordi øvrige foreninger og organisationer ikke indgår i debatten.
Hvis vi skal lytte til Žižek og Thorups kritik, bør vi derfor, inden vi sender den næste SMS ind til Knæk Cancer, hvor vi kan vinde en bil, overveje, om vi med den handling er medvirkende til at devaluere sundhedssektoren og velfærdsstaten. For netop den handling legitimerer, at organisationer som Kræftens Bekæmpelse indgår i en filantrokapitalistisk kappestrid om at vinde opmærksomhed og indflydelse politisk – blandt andet gennem et voldeligt sprog, der påkalder pseudohandlinger, herunder nye profilbilleder og kreative fortolkninger af Knæk Cancer Blomsten, der ikke tjener andet formål end at, ja hvad, bekræfte den kommercialiserede TV-kæmpe. Endvidere er denne kæmpe og den påtrængende følelse af nødvendigheden i at handle her-og-nu sågar medvirkende til at sløre vores blik for de sande konsekvenser: At det liberale og filantrokapitalistiske usynligt og på antidemokratisk vis har sneget sig ind i en af kernefunktionerne i vores velfærdssamfund, i forskningen og på hospitalerne.
Store dele af tekst og idé er uddrag fra specialet: “Ideologiske konstruktioner og filantropi – om Kræftens Bekæmpelses virkemåde og funktion” fra 2018, Aalborg Universitet.
Kilder:
Pedersen, K. O. (2011): Konkurrencestaten. Hans Reitzels Forlag
Piketty, T. (2016): Kapitalen i det 21. århundrede. Gyldendal
Thorup, M. i Raffnsøe-Møller (2012): Pro Bono i Kapitalismens Ansigter. Forlaget Philosophia
Žižek, S. (2008): Vold. Forlaget Philosophia
Tv2 Marketing (2018): Marketing – Knæk Cancer. https://www.tv2mar- keting.dk/case/knaek-cancer/
Cancer.tv2.dk (2017): Fakta om Kræftens Bekæmpelse. https://cancer. tv2.dk/content/fakta-om-kræftens-bekæmpelse
Finans (2016): Medarbejdere i Kræftens Bekæmpelse sparer op til alderdommen med tobaksaktier.https://finans.dk/finans/finans/ECE8717203/medarbej- dere-i-kraeftens-bekaempelse-sparer-op-til-alderdommen-med-tobaksaktier/?ctxref=f- plive
Finansministeriet (2002): Aftaler om den kommunale økonomi for 2003. https://www.fm.dk/~/…/2002/aftaler-om-den-kommunale-oekonomi-for-2003.ashx
Kræftens Bekæmpelse (2021): Medlemmer og aktive frivillig: https://www.cancer.dk/skole/om-kraeftens-bekaempelse/
