Kapitalisme og humanisme

Kapitalisme og humanisme har i de seneste årtier nærmet sig hinanden og indgået nye interessante forbindelser. Er denne udvikling udtryk for en humanisering af kapitalen eller en kapitalisering af det humane?

Leder: Kapitalisme og Humanisme

Med denne udgave af Turbulens.net sættes der fokus på to ismer, der oftest tænkes i opposition til hinanden. Den kyniske kapitalistiske maskine, hvori alt omsmeltes og alle forskelle nivelleres til den ene: prisforskellen. Og humanismen, der karakteriserer dels en levemåde, der skal fremme det enkelte menneskes dannelse frem imod det gode, det sande og det skønne, og dels det studium, hvis emne er videnskaben om det menneskeskabte i form af litteratur, sprog, retorik og meget andet godt. Kort sagt pengene eller mennesket som altings målestok.

Humanismens tvang

Interview med Rasmus Willig: Kapitalismen legitimerer sig i dag ved hjælp af humanistiske idealer om selvrealisering og autenticitet. Men hvor disse idealer traditionelt set skulle frisætte subjektet og udvide dets mulighedsrum, har de i dag fået tvangskarakter.

Virksomheden mellem etik og økonomi

Artikel af Jacob Dahl Rendorff: Den moralske oprustning, man i øjeblikket kan se virksomhederne gennemføre, virker måske overraskende, men skal i virkeligheden ses som en naturlig konsekvens af den sammenhæng, der altid har været mellem økonomi og religion. Jacob Dahl Rendorff viser her, hvorledes betoningen af det religiøse indhold i to af det 20. århundredes væsentligste økonomiske teoridannelser, hhv. Chicago-skolen og Cambridge-skolen, kan give fornuftge forklaringer på virksomhedernes nutidige behov for etisk og moralsk legitimering

Kapitalisme og Ånd

Artikel af Anders Fogh Jensen: Med udgangspunkt i Luc Boltanski og Eve Chiapellos hovedværk om kapitalismen Le nouvel esprit du capitalisme leder Anders Fogh Jensen i det følgende læseren gennem kapitalismens 500 år gamle historie, for her igennem at lede efter nogle af svarene på kapitalismens formidable overlevelsesevne og uomgængelige succes.

Glashuse og åbenhedens dogmatik

Interview med Marie Stender: De præstigefyldte byggerier med glasfacader, store åbne rum og glaselevatorer kan ses som en sammensmeltning af kapitalismen og humanismen. De signalerer ikke blot økonomisk overskud, men udtrykker samtidig de moderne livs- og virksomhedsværdier: åbenhed, gennemskuelighed og fleksibilitet. Men i kølvandet på den visuelle åbenhed følger også nye former for afgræsning, kontrol, og selvkontrol.

Fra tanke til faktura – eller fra universitet til undervisitet

Universitetets humanistiske fag har gennem de sidste 100 år været præget af tre idealsæt: først Aristokratiets, siden Adornos og nu Arlas. Først skulle humaniora være elitært, kosmopolitisk og unyttigt. Siden skulle det være folkeligt, politisk og kritisk. Og nu skal det være effektivt, nyttigt og underholdende. Hans Hauge viser her, hvordan tanken om det kritiske universitet i dag er anakronistisk, hvordan grundforskning er blevet grundfosning, og hvordan universitetet er blevet et undervisitet – og måske dermed endelig borgerligt.

Logikken bag den politiske frygt

Artikel af Lila Sjevtsova: Som supplement til beskrivelsen af vilkårene for en kapitalistisk markedsøkonomi i Rusland bringes her i uddrag en artikel, som er skrevet af politologen Lilia Sjevtsova. Artiklen giver et særdeles tankevækkende og kritisk signalement af den kultur, der gør sig gældende i russisk politik i dag.