Litteraturhistorie i praksis

Hvordan finder vi nye veje ind i litteraturhistorien, og hvordan skaber vi kreative og inspirerende undervisning, både for de unge iPad-generationer i folkeskolen og for de litteraturhungrende studerende på landets seminarier og universiteter? Turbulens.net lægger i dette temanummer platform til oplæggene fra Netværk Ny Litteraturhistories konference ’Litteraturhistorie i praksis – en inspirationskonference’. Konferencen løb af stablen d. 24. oktober 2014 på Københavns Universitet Amager.

Leder

Endnu engang sætter Turbulens.net fokus på litteraturens historie. Det gør vi ved at lægge platform til oplæggene fra Netværk Ny Litteraturhistories konference ’Litteraturhistorie i praksis – en inspirationskonference’. Her kan du læse temaets leder.

De levende døde

Forfatteren Jesper Wung-Sung tager os på en tur ind i sit forfatterskab i et møde med de litterære forbilleder, der spøger i hans egne værker. Teksten kan samtidig læses som en lang refleksion over, hvad litteraturen kan: \”Jeg ved, at der findes læsere, der læser for at blive underholdt. Det gør jeg ikke. Jeg ved, der er læsere, som finder litteraturen underholdende. Det gør jeg ikke. Jeg synes litteraturen er mangt og meget underlegent, når det handler om at være underholdende. For eksempel fodbold og film. Men som middel til overlevelse – overlevelse gennem dannelse, om man vil – er litteratur overlegen. Jeg læser for at overleve. Og det er så enkelt, at mine litteraturhistoriske valgslægtskaber er med dem, der bedst holder mig i live\”.

Forankring gennem forgrening – Interview med Gry Worre Hallberg fra performancegruppen ‘Sisters Hope’

Turbulens har mødt Gry Worre Hallberg, den ene af grundlæggerne af performance-gruppen ‘Sisters Hope’. Gry Worre Hallberg fortæller her om fremtidsvisionen ‘The Sensuous Society’, der kæmper for en genopdagelse af det sanselige og æstetiske læringsrum. Ifølge gruppen er ”den æstetiske dimension” blevet fortrængt i samfundet siden oplysningstiden og industrialiseringen, der hhv. satte den rationelle erkendelse og akkumuleringen af kapital i centrum som samfundsmæssige strukturelementer. Uddannelsessystemet er – som det tager sig ud i dag – et af de områder, der er påvirket af yderliggjorte maksimerings-imperativer hidrørende fra oplysningen og industrialiseringen. Uddannelse i dag er dikteret efter kvantificerbare begreber som ”målvariabler” og ”gennemsnitseffekter”, og det er denne åndskalkulering, som opprioriteringen af den æstetiske dimension skal problematisere.