De Gule Veste som politisk bevægelse

Det franske demokrati befinder sig i en krise. Lav valgdeltagelse, stigende ulighed samt manglende politisk handling på klimaudfordringerne har ledt til fortvivlelse, oprør og protest i den franske befolkning. De Gule Veste legemliggør på mange måder den folkelige protest mod de franske politiske institutioner. Turbulens har sat Anne-Sofie Dichman i stævne, for at tale om De Gule Veste og de demokratiske potentialer som dele af bevægelsen rummer.     

23.02.2022

Af Andreas Beyer Gregersen & Frederik Kirst Müntzberg

Det franske demokrati befinder sig i en krise. Lav valgdeltagelse, stigende ulighed samt manglende politisk handling på klimaudfordringerne har ledt til fortvivlelse, oprør og protest i den franske befolkning. De Gule Veste legemliggør på mange måder den folkelige protest mod de franske politiske institutioner. Turbulens har sat Anne-Sofie Dichman i stævne, for at tale om De Gule Veste og de demokratiske potentialer som dele af bevægelsen rummer.     

Kan du starte med at fortælle, overordnet set, hvad dit ph.d.-projekt handler om?

I mit ph.d.-projekt studerer jeg nye sociale bevægelsers demokratiske potentialer med fokus på klima og køn. Jeg følger mere specifikt en gruppe kvinder fra De Gule Veste i Frankrig, der eksperimenterer med at skabe lokale bæredygtige fællesskaber blandt andet i form af en social kantine baseret på økologisk overskudsmad, fleksible priser og en horisontal arbejdsdeling. Aktivisterne anvender begrebet commons til at beskrive sådanne demokratiske rum, og med afsæt i feministisk nymaterialistisk teori ønsker jeg at udvikle et commons-begreb, der orienterer sig mod demokratiske organiseringsformer, der er bæredygtige og kønspluralistiske. Foruden denne specifikke begrebsliggørelse argumenterer jeg i mit ph.d.-projekt for, at politisk teori generelt bør udvikle begreber, der inddrager kropslige aspekter af politik frem for at formulere abstrakte begreber, der ikke indfanger, hvordan politiske begreber (op)leves.

Hvordan vil du egentlig beskrive De Gule Veste i Frankrig, hvorfra du følger en gruppe kvinder? Kan De Gule Veste beskrives som en unik social bevægelse?

Det er ikke let at beskrive De Gule Veste, da det er en meget heterogen social bevægelse. Man kan nok alligevel sige, at De Gule Veste er utilfredse med det franske demokrati og de mange former for ulighed, der eksisterer i dagens Frankrig. De Gule Veste kan desuden læses ind i en bredere bevægelse af sociale oprør som blandt andet Occupy Wall Street, Indignados og det folkelige oprør i Chile i 2019. Trods denne brede bølge er der selvfølgelig konkrete forhold i Frankrig, der gør De Gule Veste til en situeret og særlig bevægelse.

Køn og særligt kvinder spiller samtidig en særlig rolle i dit forskningsmæssige fokus på De Gule Veste – hvorfor er dette et interessant perspektiv at undersøge?

Jeg forsker i feministisk teori, og har fra starten af været interesseret i at studere nogle af de mere ”skjulte” former for politisk aktivisme blandt De Gule Veste. Store dele af medie- og forskningsbilledet har fokuseret på de voldelige optøjer på Champs-Élyssée samt højtråbende mænd i rundkørsler. Jeg zoomer ind på en gruppe kvindelige Gule Veste, som forsøger at skabe et solidarisk og bæredygtigt lokalsamfund nord for Paris. Denne vinkel på bevægelsen overses generelt i studierne af De Gule Veste.

De Gule Veste kan med deres mange protester, siges at have stillet spørgsmålstegn ved de franske politiske institutioners legitimitet. Men samtidig startede den i 2018 som en konkret protestbevægelse omkring stigende brændstofpriser og økonomisk ulighed. I hvor høj grad vil du sige, at De Gule Veste faktisk arbejder for at skabe et andet politisk system end det eksisterende – og ikke bare for en anden type politik?

De Gule Veste arbejder i høj grad for at skabe et andet politisk system. De kæmper for demokratiske institutioner, der er mere decentrale og horisontale, hvor borgere deltager mere i den politiske proces end blot ved at afgive en stemme hver femte år. Borgerting, folkeafstemninger og mere magt til kommunerne er nogle af de tiltag, mange Gule Veste kæmper for.

Samtidig undersøger du også De Gule Vestes “demokratiske potentiale” i dit ph.d.-projekt. Men hvad forstår du egentlig ved demokrati i denne sammenhæng?

I mit ph.d.-projekt lægger jeg ud med at argumentere for, at det liberale demokrati befinder sig i en krise. I Frankrig har vi set det i form af lav valgdeltagelse, stigende ulighed og en manglende demokratisk respons i forhold til klimaforandringer og grøn omstilling. På baggrund af den kritik forstår jeg demokrati i en mere radikal forstand, hvor mennesker og ikkemennesker inddrages på måder, som vores nuværende institutioner ikke kan gøre. De Gule Veste kan bidrage med vigtig viden til en sådan radikal feministisk/nymaterialistisk demokratiteori.

Ud fra De Gule Vestes retorik og politiske strategi kan det udefra godt virke som en reaktiv protestbevægelse uden særlig mange visioner eller forslag til, hvad der skal være i stedet for det bestående. Kan du følge en sådan kritik?

Det er præcis denne type kritik, jeg ønsker at nuancere i mit forskningsprojekt! Hvis man graver lidt dybere, end de voldsomme billeder vi har fra optøjerne på Champs-Élyssée, kan vi lære meget af De Gule Veste i forhold til at nytænke demokratiet.

Du er også inspireret af økofeministisk teori i forhold til at tolke nogle af De Gule Vestes mere lokale fællesskaber som både bæredygtige, demokratiske og kønspluralistiske. Hvordan kan du, udefra set, vurdere, at de er det?

I mit etårige lange feltarbejde med en gruppe af Gule Veste – som jeg stadig følger i dag – har jeg fået et dybt indblik i deres fællesskab. Et fællesskab som helt praktisk er bæredygtigt ved, at de anvender overskudsmad til deres sociale kantine, og også er grønt teoretisk set, når de diskuterer rettigheder til ikkemenneskelige aktører, nye genbrugssystemer mm. Selvfølgelig kan vi ikke finde alle svar hos De Gule Veste, og det er her eksisterende feministisk og nymaterialistisk teori, kan hjælpe os med at formulere nye begreber om demokrati og køn. Det kan De Gule Veste ikke gøre alene, men jeg ville heller ikke kunne gøre det uden De Gule Veste. Desuden er jeg klar over, at den gruppe af Gule Veste jeg studerer, ikke er ”repræsentativ” for hele den mangfoldige bevægelse.

Ud fra dit kendskab til fransk politik og samfundsudvikling har du så et bud på, hvordan De Gule Veste kommer til at udvikle sig i de kommende år?

Mit seneste møde med De Gule Veste fandt sted for nogle uger siden, og jeg var overrasket over at se, hvor ’svækket’ gruppen var blevet. Den seneste Covid-bølge har haft stor indvirkning. Mange har været syge, og andre har forladt gruppen midlertidigt – enten for at besøge Zapatisterne i Mexico eller for at lave økofeministisk aktivisme imod atomkraft andre steder i landet. Jeg skal tilbage til april for at følge gruppen op til præsidentvalget, og dér tror jeg, at der vil komme mere gang i bevægelsen igen. Jeg kan ikke spå om fremtiden, men det er jo sikkert, at problemerne der førte til De Gule Veste ikke er løst, så menneskene og bevægelsen er stadig ”derude”.

Har du gjort dig nogle overvejelser om, hvorvidt vi i Danmark kan lære noget af den form for demokratisk organisering, som du fokuserer på hos De Gule Veste?

Jeg tænker, at commons-begrebet er lige så relevant i Danmark som i Frankrig i forhold til at nytænke demokratiet i en mere bæredygtig retning, og jeg ved også, at andre danske forskere er interesseret i begrebet, der på dansk oversættes til fælleden.