Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/turbulens.net/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2539

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/turbulens.net/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2543

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/turbulens.net/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/output.class.php on line 3525
Turbulens | Kritikkens (u)mulighed – superflex som sociale entreprenører
 

Kritikkens (u)mulighed – superflex som sociale entreprenører

17.2.2010

Mange af informationerne om Superflex og entreprenørskab i denne artikel er hentet fra opgaven “Art-preneurship – kunsten at skabe” skrevet sammen med Isaac Larsen, Jesper Juul Hansen og Mette Nelund på HA(fil.), CBS i foråret 2007, og jeg takker dem for at lade mig bruge meget af vores fælles arbejde i en ny sammenhæng.Med Luc Boltanski og Eve Chiapellos Kapitalismens Nye Ånd fra 1999 blev det klart, at forholdet mellem kapitalismen og den kritik, der rettes mod den, langt fra er så simpelt, som man umiddelbart skulle tro. Boltanski og Chiapello viser med al tydelighed, at hvis man kritiserer kapitalismen, må man acceptere, at der er risiko for, at kritikken bliver indoptaget og brugt til at legitimere og optimere det, der egentlig skulle kritiseres – nemlig kapitalismen selv.
Alternativet til indoptagelsen er nemlig en kritik uden effekt. En kritik, som kapitalismen enten kan ignorere eller en kritik, som den kan undvige og neutralisere ved at ændre sig, og gøre arbejds- og akkumulationsprocesserne sværere at gennemskue for kritikerne.For en hurtig introduktion til Kapitalismens Nye ånd og nogle af de pointer, der kort refereres i det nedenstående se artiklen Kapitalisme og ånd af filosoffen Anders Fogh Jensen fra vores tematik Kapitalisme og Humanisme. I den og vores tema om kritik er der også mange andre artikler, der kredser om samme problemstillinger.

Det efterlader kritikere af kapitalismen i en lidt besværlig situation. For skal kritikken have en effekt, må kritikken i en vis forstand formuleres på kapitalismens præmisser på en måde så kapitalismen kan forholde sig til den. Men så må man også  acceptere og affinde sig med, at kritikken kan blive indoptaget og på den måde komme til at fungere som en drivkraft i udviklingen af kapitalismen. Ikke desto mindre er kritik nødvendig for udvikling og forbedring af de bestående forhold. Men hvordan kan et aktuelt bud på en effektiv kapitalismekritik så se ud?
Et bud er det sociale entreprenørskab.

Socialt entreprenørskab
En social entreprenør skaber sociale innovationer, og har som sit mål at ændre den sociale struktur.
Innovationer har altid medført ændringer af den sociale realitet i form af et social impact – dvs. de ændringer af den sociale struktur, kultur, organisations- og tænkemåde, der følger med innovationer, når de etablerer sig og bliver en integreret del af samfundet. Tænk bare på hvilke ændringer i måder at tænke og være på, flyet eller Internettet førte med sig.
Ligesom med kritik er utilfredsheden med tingenes nuværende tilstand også en drivkraft i innovation. Det er en utilfredshed med forskellen på, hvad der er, og hvad der kunne være (Larsen: Social Innovation; Boltanski & Chiapello 1999:27). På den måde kan man se socialt entreprenørskab og social innovation som en måde at kritisere kapitalismen – og en mulighed for at ændre uretfærdighederne. Sociale entreprenører  har nemlig netop ændringer af den sociale realitet som sit formål – og ikke blot som en sekundær effekt. Og herved adskiller han/hun sig fra den klassiske entreprenør.

Den klassiske entreprenør
Ifølge den østrigsk-fødte økonom og entreprenørtænker Joseph A. Schumpeter (1883-1950) er der ikke noget i økonomien selv, der driver økonomien fremad. Som system søger økonomien altid efter ligevægt og er dermed ikke fremadskridende og selv-udviklende.  Økonomisk udvikling kan ikke forklares rent økonomisk – men må trække på grunde  uden for økonomien selv (Schumpeter 2002:405).
Det, Schumpeter mener driver økonomien og samfundet fremad, er entreprenøren. Økonomien er de givne omstændigheder (af Schumpeter kaldet the circular flow), som alle forsøger at få det optimale ud af (Schumpeter 2002:411). Entreprenøren opererer derimod på en anden måde. Ved at kombinere ting fra de givne omstændigheder på en ny måde forandrer han økonomien, men også den sociale realitet for alle andre (Schumpeter 2002:406).
Det er kombinationen  af eksisterende forhold på en ny måde, som Schumpeter kalder the carrying out of new combinations, der driver økonomien og samfundet fremad. For Schumpeter er det en forudsætning for al udvikling at bruge eksisterende ressourcer (Schumpeter 1961:68), og det er en sådan nytænkning og -kombinering, der konstituerer hele udviklingens natur (Schumpeter 2002:412). Var det ikke for entreprenøren, ville der slet ikke være nogen udvikling. Udviklingen sker gennem det Schumpeter kalder creative destruction (Schumpeter 1961: 83). Det Schumpeters entreprenør gør, er at hive the circular flow, altså den statiske, ligevægtige økonomi, ud af og væk fra dens equilibrium (Kirzner 1999:7). Når en entreprenør på den måde ødelægger the circular flow, er der mulighed for profit. Når andre så at sige opdager fidusen og begynder at lave det samme, genoprettes ligevægten og entreprenøren må på den igen. Der skal hele tiden skabe nye kombinationer for at udviklingen skal kunne blive ved med at finde sted.
På den måde destrueres det gamle i skabelsen af det nye, derfor creative destruction. Det klassiske Schumpeter-eksempel er bilindustriens opkomst, der overflødiggør og dermed destruerer hestevognsindustrien (Kirzner 1999:14).
Den kreative ødelæggelse ændrer ikke blot økonomien, men hele samfundet som følge af de nye produkter og organisationsformer, der kommer fra entreprenøren. (Schumpeter 2002:406).
Dermed er entreprenøren ikke blot en økonomisk, men i høj grad også en samfundsmæssig og social aktør. Det kan godt være, at den klassiske entreprenør kun har økonomisk profit for øje, men han forårsager også en ændring af de sociale forhold (Schumpeter 2002:416).

Der hvor den social entreprenør adskiller sig fra den ´klassiske´ entreprenør er, at målet ikke er jagten på profit, men derimod den sociale forandring i sig selv. Den sociale forandring er ikke en afledt effekt af innovation, men derimod målet i sig selv. Den sociale entreprenør arbejder på at skabe nye rum indenfor den eksisterende orden, hvor der er en mulighed for at etablere en ny praksis.

Heterotopias
Ifølge professor ved CBS Daniel Hjorth er entreprenørskab en nytænkning og en udnyttelse og skabelse af rum, der endnu ikke er til. Dette sker med udgangspunkt i en sproglig refleksion over ordet entreprenør, der kommer af de to franske ord entre (`in between´, `imellem´) og prendre (`to grab´, `at tage/gribe fat i´) – at gribe fat i det, der er imellem (Hjorth 2003: 91).
Entreprenørskab er for Hjorth en åbning af, og en griben fat i, nye rum overalt i samfundet og bliver derfor set som skabelse af heterotopias (gr. andre steder). Heterotopias er et udtryk hentet fra Michel Foucault. Hjorth bruger det til at beskrive midlertidige rum, der ligger imellem de eksisterende og dermed også imellem og udenfor den dominerende ordens herredømme (Hjorth 2005: 392). Entreprenøren er dermed en aktør, der skaber nye rum imellem de eksisterende. Det er, som hos Schumpeter, en central pointe hos Hjorth, at nye heterotopias hele tiden skal skabes, da den gængse økonomiske orden hele tiden vil overtage, kontrollere og udnytte dem til sit eget formål (Hjorth 2005: 396).
Entreprenørskab er for Hjort en social kreativitet, hvor nye rum skabes indenfor en etableret orden, indenfor hvilke der kan skabes en ny praksis (Hjort 2005: 387). Entreprenørskab er dermed ikke selve skabelsen af det nye, ikke selve den kreative ødelæggelse, men det er en skabelse af (fri)rum hvor creative destruction, skabelsen, en ny praksis, kan opstå. En skabelse af sådanne rum er netop, hvad den sociale entreprenør vil.

Superflex
Det klassiske eksempel på en social entreprenør er Muhammad Yunus, ophavsmanden til  mikrolånstanken og grundlægger  af Grameen Bank. Pointen med miko-lånene er, at fattige mennesker, der ikke kan låne penge i en `normal´ bank, kan låne penge til at starte et projekt eller virksomhed, og dermed udnytte deres entrepreneurielle potentiale.
Den danske kunstnergruppe Superflex, er også meget fokuseret på, at mennesker skal have muligheden for at udnytte deres entrepreneurielle potentiale, hvilket kommer til udtryk i sloganet all beings are potential entrepreneurs, og deres projekter bygger på mange af de samme principper som ovennævnte mikro-lån. Læs desuden Turbulens.nets interview med Superflex

F.eks. i biogasprojektet Supergas, der er et biogas anlæg til brug for familier i underviklede landbrugsprovinser i Afrika. Anlægget er en simpel konstruktion, hvor afføring gærer i en beholder sammen med vand for således at udvinde metangas til køkkenbrug, el og opvarmning. Anlægget er sådan set en kendt konstruktion, men Superflex ville lave en simplere konstruktion, der kunne købes til en billig penge. Pointen er, at det skal være en økonomisk fordel for familierne at investere i anlægget, idet det på længere sigt skal opveje udgifterne til brændstof eller de indirekte udgifter i at bruge tid på at samle brænde, og på samme tid give dem kontrol over midlerne til de primære fornødenheder.
Gruppen beskriver deres projekter som værktøjer eller tools. Det er noget, der skal bruges – og kan bruges på mange forskellige måder, også uafhængigt af den kontekst Superflex skaber dem i: ”If art has traditionally aimed to reach an audience, Superflex’ projects hope to find users” (Will Bradley: Biogas in Africa).

To begreber, der er meget centrale i Superflex´ projekter, er selvorganisering og counter-economic strategies.
Selvorganisering betyder i Superflex’ termer et kollektiv, der organiserer sig selv uafhængigt af politiske strukturer, men ikke nødvendigvis i modsætning til dem. Et karakteristisk træk ved disse organisationer er, at beslutningsprocessen afhænger af gruppen som helhed. Der er intet hierarki, og organisationsstrukturen er åben og repræsentativ og eksisterer kun for at træffe kollektive beslutninger (Will Bradley: Superflex/Counter-Strike/Self-organise). Med counter-economic strategies menes der en strategi, der benytter en økonomisk problemstilling til at anskueliggøre og modarbejde en økonomisk magtbalance.
De to begreber er meget centrale i projektet Guaraná power. Guaraná Power projektet begyndte i 2003, da Superflex under et besøg i Amazonas blev bekendt med et kooperativ af guaranábønder (COIMA) og deres problematiske økonomiske situation. Over en periode på 3-4 år var salgsprisen på guaraná bærret blevet sænket med ca. 80 procent pga. en kartelsammenslutning mellem de store multinationale sodavandsproducenter, der købte bærret til deres produktion. Bønderne var forinden gået sammen i et kooperativ for at have en stærkere forhandlingsposition i forhold til den internationale kartelsammenslutning, men havde ikke været i stand til at opnå nogle favorable resultater, hvilket betød, at mange bønder havde været nødt til at forlade deres erhverv.
I samarbejde med bønderne lavede Superflex en projektstrategi, hvor ideen var at lave et kopiprodukt af en af kartelmedlemmernes sodavand, som guaranábærret oprindeligt indgik i produktionen af. Ideen var at give de få involverede bønder en fair pris for deres råvarer og samtidig anskueliggøre den problematiske økonomiske situation, bønderne stod i.
Strategien var altså at sælge produktet som et modprodukt. Som Bjørnstjerne Christensen fra Superflex siger, handlede det om ”at bruge eksisterende brands strukturerer, logistikker og identitet imod dem (det internationale kartel) – simpelthen bruge dem (brands osv.) som råmateriale. I stedet for at det er bønderne, der leverer et råmateriale, som de aldrig selv bestemmer prisen på.” (Interview i Kopenhagen 2005).
For at give sodavanden en egen identitet skabte de mærket Guaraná Power, hvor de benyttede de samme former og farver som én af kartelmedlemmernes produkter. Ved at give deres produkt et andet navn end originalen, forsøgte de at dække sig ind for eventuelle konflikter om ophavsretten (hvilket ikke virkede Efter beskyldninger om at have kritiseret globale varemærker måtte sodavanden trækkes tilbage fra markedet, men blev i starten af 2008 relanceret og censureret til at overholde markedsføringens love (www.guaranapower.org; Information: Guarana Power er tilbage).), samtidig med at de i høj grad spiller på netop problematikken om ophavsrettigheder, og forsøger at bruge de andre mærker til at promovere deres eget.
Formålet med projektet blev at vise, hvordan ”man som en mindre gruppe kan organisere sig og lave et modtræk – hvor man er medbestemmende i hele processen.” (Interview i Kopenhagen 2005).
Målet med projektet blev derfor også at give bønderne mulighed for at kunne løsrive sig fra de multinationale selskaber og producere deres varer i kooperativer, således at fortjenesten forbliver i lokalsamfundet og kan give mulighed for at forbedre de lokale forhold.

Superflex som sociale entreprenører
Det, Superflex gør med deres projekter, er at åbne rum, hvor muligheden for en ny praksis bliver mulig, hvor de involverede mennesker får mulighed for at organisere sig selv og ikke være afhængig af f.eks. store selskaber som i Guaraná Power, eller får kontrol over midlerne til deres primære fornødenheder som i Supergas. Det gør de i bogstaveligste forstand ved at kombinere ting fra den eksisterende orden på en ny måde, bedst eksemplificeret ved projektet Guaraná Power. På samme måde i projektet Supergas, hvor de introducerer en forbedret udgave af et produkt på et nyt marked. På denne måde kan man kalde dem entreprenører i Schumpeteriansk forstand. Og så alligevel ikke helt. For målet er ikke profit, men at forbedre den sociale situation for de involverede. Med udgangspunkt i Hjorth kan man sige, at Superflex “play the very role of creating disruptions and breaks with normalizing and regulating forces.” (Hjorth 2005: 396)
Dermed er det en kritik af den eksisterende orden, i og med at de sætter fokus på uretfærdigheder i fordelingen og marginaliseringen i den kapitalistiske produktionsproces. Men det er i høj grad en kritik, der foregår indenfor rammerne af den eksisterende orden. Den spiller med på de eksisterende regler. Den forsøger ikke at ændre eller kritisere hele systemet, men prøver derimod at forbedre forholdende for de involverede og gøre dem mere retfærdige. Idet der sættes spørgsmålstegn ved retfærdigheden i fordelingen, er det en kritik af kapitalismen, men en kritik, der slår ned i enkelte situationer og forsøger at ændre omstændighederne.
Det er en kritik, der er klar over muligheden for, at nogle af de ting de vil fremhæve som problematiske ved den nuværende situation, potentielt kan optages og bruges af kapitalismen til i højere grad at retfærdiggøre sig selv ved at sætte større fokus på de kritiserede elementer. Men hvis kritikken har en effekt på den måde, at de kritiserede elementer bliver en større del af den økonomiske orden, f.eks. med et større fokus på selv-organisering, kan man vel kalde det en forbedring, om end en lille en. Derfor er det vigtigt at blive ved med at kritisere og skabe nye rum. Hos Schumpeter og Hjorth er det en central pointe, at entreprenøren må blive ved med at skabe det nye, blive ved med at åbne nye rum, hvor der er mulighed for forbedringer. Sådan er det også med kritikken. For at samfundet kan blive bedre og udvikle sig, må man konstant kritisere det og se på, hvordan det kan forbedres og gøres mere retfærdigt. Socialt entreprenørskab kan være en måde at gøre dette på.

Referencer
Boltanski, Luc & Chiappelo, Eve (1999/2007): The New Spirit of Capitalism. Verso

Bradley, Will (2005), Biogas in Africa, Published for the exhibition Emergencies at
MUSAC, Museo de Arte Contemporáneo de Castilla y León, (tilgængelig på: www.superflex.dk under text/articles)Bradley, Will (2003), Superflex/Counter-Strike/Self-organise, skrevet for Kiasma and
the Superflex Solo Show, (tilgængelig på adressen www.superflex.dk under text/articles)

Hjorth, Daniel (2005): Organizational Entreprenurship – with de Certeau on   
Creating Heterotopias (or Spaces for Play) i Journal of Management Inquiry No 4

Hjorth, Daniel, Johannisson, Bengt & Steyaert, Chris (2003): Entrepreneurship as
discourse and life style i Czarniawska, B. & Sevón G.: The Northern Lights: Organization Theory in Scandinavia. Malmö/Copenhagen/Oslo: Liber/Copenhagen Business School Press/Abstrakt

Information (08.04.2008): Guarana Power er tilbage, tilgængelig på
http://www.information.dk/155896

Interview med Bjørnstjerne Christensen fra Superflex i Kopenhagen den 16. maj 2005    (tilgængeligt på:
http://www.kopenhagen.dk/interviews/interviews/superflex_om_guarana_power/)

Kirzner, Israel M. (1999): Creativity and/or Alertness: A reconsideration of
the Schumpeterian Entrepreneur. Review of Austrian Economics 11. Kluwer Academic Publishers.

Larsen, Gitte (2006): Social innovation i Fremtidsorientering no. 3

Schumpeter, Joseph A. (1911/1961): The Theory of Economic Development: An
Inquiry into Profits, Capital, Credit, Interest and the Business Cycle. Oxford University Press

Schumpeter, Joseph A. (1911/2002): Theorie der wirtschaftlichen Entwicklung.
American Journal of Economics and Sociology, Volume 61, no. 2

www.guaranapower.org

www.superflex.dk