velgørenhed

Velgørenhed – filantropi, godgørenhed, altruisme, gavmildhed, velgerning. Kært barn har mange navne, som det siges, hvilket også gør sig gældende i alle de forskellige praksisser, som vi i dag forbinder med velgørenhed. Men er det egentlig så kært et barn, som mange går ud fra? I sin Menneskets sjæl under socialismen skriver Oscar Wilde, at “det er langt lettere at leve sig ind i andre menneskers lidelser, end det er at leve sig ind i alternativ tænkning”.

Diskussionen om, hvad velgørenhed egentlig er, og om det bør opfattes som en positiv praksis, er i de seneste årtier bølget frem og tilbage både inden og uden for de akademiske mure, hvilket blandt andet ses i den løbende debat om effekten af udviklingshjælp, multinationale virksomheders filantropiske aktiviteter og i spørgsmålet om, hvem der egentlig er ‘værdige’ til at få hjælp. I dette tema sætter Turbulens fokus på velgørenhed ud fra en række forskelligartede perspektiver, og ud fra den væsentlige præmis, at velgørenhed muligvis slet ikke er en entydig, sammenhængende eller positiv størrelse.

Menneskets sjæl under socialismen

Menneskets sjæl under socialismen

,

“Det rette ville være at forsøge at gentænke samfundet på et grundlag, der umuliggør fattigdom. Og de altruistiske dyder har i virkeligheden forhindret os i at opnå dette mål. Ganske som de værste slaveejere var dem, der behandlede deres slaver godt og dermed forhindrede dem, der led under systemet, i at indse dets sande rædsel og dem, der betragtede systemet udefra, i at forstå det til fulde”. Således beskriver Oscar Wilde velgørenhedens væsen i sin tekst “Menneskets sjæl under socialismen”, som Turbulens her bringer et uddrag af som første del af serien om velgørenhed.

Redaktionens introduktion til temaserien om velgørenhed

Redaktionens introduktion til temaserien om velgørenhed

,

Turbulens undersøger i denne temaserie begrebet “velgørenhed”, om hvilket forfatteren Oscar Wilde i 1800-tallet skrev følgende:
“Vi får ofte at vide, at de fattige er taknemmelige for velgørenhed. Det er nogle af dem utvivlsomt, men de ædleste blandt de fattige er aldrig taknemmelige. De er utaknemmelige, utilfredse, ulydige og oprørske. Det er de i deres gode ret til. De føler, at velgørenhed er en latterligt utilstrækkelig måde at slå halv skade på, eller en sentimental tvangsmæssig uddeling, som oftest ledsages af et upassende forsøg fra den sentimentales side på at tyrannisere deres privatliv. Hvorfor skulle de være taknemmelige for de krummer, der falder fra den rige mands bord? De burde sidde med ved bordet, og det begynder at gå op for dem”.