velgørenhed

Velgørenhed – filantropi, godgørenhed, altruisme, gavmildhed, velgerning. Kært barn har mange navne, som det siges, hvilket også gør sig gældende i alle de forskellige praksisser, som vi i dag forbinder med velgørenhed. Men er det egentlig så kært et barn, som mange går ud fra? I sin Menneskets sjæl under socialismen skriver Oscar Wilde, at “det er langt lettere at leve sig ind i andre menneskers lidelser, end det er at leve sig ind i alternativ tænkning”.

Diskussionen om, hvad velgørenhed egentlig er, og om det bør opfattes som en positiv praksis, er i de seneste årtier bølget frem og tilbage både inden og uden for de akademiske mure, hvilket blandt andet ses i den løbende debat om effekten af udviklingshjælp, multinationale virksomheders filantropiske aktiviteter og i spørgsmålet om, hvem der egentlig er ‘værdige’ til at få hjælp. I dette tema sætter Turbulens fokus på velgørenhed ud fra en række forskelligartede perspektiver, og ud fra den væsentlige præmis, at velgørenhed muligvis slet ikke er en entydig, sammenhængende eller positiv størrelse.

Hvad er der i vejen med symptombehandling, hvis kapitalismen ikke kan afmonteres? Interview med Peter Singer

Hvad er der i vejen med symptombehandling, hvis kapitalismen ikke kan afmonteres? Interview med Peter Singer

Er der en modsætning mellem at bryde med årsagerne til global fattigdom og ulighed på den ene side og donere store mængder penge til uddannelse, sundhed og ressourcer i tredjeverdenslande på den anden? I dette afsluttende indslag i serien om velgørenhed bringer Turbulens et interview med moralfilosoffen Peter Singer, som i mange år har argumenteret for, at der er stærke moralske grunde til at donere store del af sin velstand til at bekæmpe global fattigdom samt til at frigøre ikke-menneskelige dyr.

Det sociale arbejdes genealogi

Det sociale arbejdes genealogi

Turbulens har foretaget et interview med Kaspar Villadsen, forfatter til bogen “Det sociale arbejdes genealogi”, som vi netop har bragt et uddrag fra. Bogen skitserer den historiske udvikling i det sociale arbejde i Danmark fra 1700-tallet og frem til 2004, og de implikationer det sociale arbejdes praksis har på vores forståelse af samfundsborgerskab. I interviewet uddyber Villadsen bogens analyser og konklusioner, og giver desuden sit bud på, hvorvidt disse stadig er retningssættende for socialpolitikken i dag.

Filantropiens genkomst?

Filantropiens genkomst?

I sin bog “Det sociale arbejdes genealogi” beskriver Kaspar Villadsen, hvordan filantropien er ved at blive genopdaget i det sociale arbejde. Hermed er principper for fattighjælp, som oprindelig blev udviklet af filantropiske foreninger sidst i 1800-tallet atter på fremmarch. Turbulens bringer her, som en del af vores tema om velgørenhed, sidste kapitel fra Villadsens bog, som beskriver filantropiens genkomst og dennes betydning for vores forståelse af medborgerskab, fællesskab og frihed.

Indblik i filantropiens mikroliv

Indblik i filantropiens mikroliv

I midten af 1800-tallets København begyndte et bemærkelsesværdigt boligprojekt af filantropisk karakter: Lægeforeningens Boliger. Turbulens har interviewet Lykke L. Pedersen fra Nationalmuseet for at blive klogere på dette projekt, og hvad det kan lære os om den moderne filantropis idealer og genvordigheder. Ifølge Pedersen, som bl.a. har været med til at udvikle og opbygge et bydelsmuseum i  Lægeforeningens Boliger, var filantropi nemlig en afgørende faktor i etableringen af projektet og dets særlige udvikling.

Kræftens bekæmpelse eller kæmpens bekræftelse?

Kræftens bekæmpelse eller kæmpens bekræftelse?

Når vi tænker på velgørenhed, tænker vi almindeligvis på donationer til fattige lande og nonprofit-organisationer, der hjælper fattige, syge eller på anden måde trængende. Men hvordan kan vi så fortolke en organisation som Kræftens Bekæmpelse, der har en massiv betydning i vores sundhedssystem, når de for eksempel sælger små armbånd ved kassen i Netto, eller når de afholder deres store, årlige TV-indsamlingsshow? Er det velgørenhed, altså filantropi, eller er det snarere rendyrket kapitalisme i forklædning?

Velgørenhed som brobygger i 1800-tallets København

Velgørenhed som brobygger i 1800-tallets København

Nutidens politikere er meget optaget af at kritisere ‘parallelsamfund’ og betragter dem som en trussel mod ‘det danske samfund’. I filantropiske skrifter fra midten af 1800-tallet genfindes en bekymring for en kløft mellem de to samfundsklasser. Dengang blev ‘de andre’ på den anden side dog anskuet med mere barmhjertige øjne. Velgørenhed blev set som en brobygger, og adskillige tiltag blev sat i værk for at undgå, at samfundet knækkede over på midten. Tilgangen var menneskekærlig, men der var ikke stor forståelse for kulturforskelle, og de trængende blev målt med middelklassens målestok. Alligevel kan vi i dag lade os inspirere af den tids medfølelse.

Menneskets sjæl under socialismen

Menneskets sjæl under socialismen

“Det rette ville være at forsøge at gentænke samfundet på et grundlag, der umuliggør fattigdom. Og de altruistiske dyder har i virkeligheden forhindret os i at opnå dette mål. Ganske som de værste slaveejere var dem, der behandlede deres slaver godt og dermed forhindrede dem, der led under systemet, i at indse dets sande rædsel og dem, der betragtede systemet udefra, i at forstå det til fulde”. Således beskriver Oscar Wilde velgørenhedens væsen i sin tekst “Menneskets sjæl under socialismen”, som Turbulens her bringer et uddrag af som første del af serien om velgørenhed.

Redaktionens introduktion til temaserien om velgørenhed

Redaktionens introduktion til temaserien om velgørenhed

Turbulens undersøger i denne temaserie begrebet “velgørenhed”, om hvilket forfatteren Oscar Wilde i 1800-tallet skrev følgende:
“Vi får ofte at vide, at de fattige er taknemmelige for velgørenhed. Det er nogle af dem utvivlsomt, men de ædleste blandt de fattige er aldrig taknemmelige. De er utaknemmelige, utilfredse, ulydige og oprørske. Det er de i deres gode ret til. De føler, at velgørenhed er en latterligt utilstrækkelig måde at slå halv skade på, eller en sentimental tvangsmæssig uddeling, som oftest ledsages af et upassende forsøg fra den sentimentales side på at tyrannisere deres privatliv. Hvorfor skulle de være taknemmelige for de krummer, der falder fra den rige mands bord? De burde sidde med ved bordet, og det begynder at gå op for dem”.