Category: Kapitalisme og Humanisme

Med denne udgave af Turbulens.net sættes der fokus på to ismer, der oftest tænkes i opposition til hinanden. Den kyniske kapitalistiske maskine, hvori alt omsmeltes og alle forskelle nivelleres til den ene: prisforskellen. Og humanismen, der karakteriserer dels en levemåde, der skal fremme det enkelte menneskes dannelse frem imod det gode, det sande og det skønne, og dels det studium, hvis emne er videnskaben om det menneskeskabte i form af litteratur, sprog, retorik og meget andet godt. Kort sagt pengene eller mennesket som altings målestok.

Artikel af Thomas Frank: Frigørelsesmarkedsføringen i 1990erne var vellykket fordi den udgav sig for at være kritisk diskurs. Men en af de mest sejlivede myter i \”Kulturkrigene\” som har foregået i mere end 30 år i USA, er den som siger at ungdommens modkulturer besidder overskridende kræfter. Teksten er på norsk.

Artikel af Lila Sjevtsova: Som supplement til beskrivelsen af vilkårene for en kapitalistisk markedsøkonomi i Rusland bringes her i uddrag en artikel, som er skrevet af politologen Lilia Sjevtsova. Artiklen giver et særdeles tankevækkende og kritisk signalement af den kultur, der gør sig gældende i russisk politik i dag.

Af Jørgen Hinsby: Resultatet af indførelsen af kapitalisme og demokrati i Rusland er et ideologisk kaos, der har ført til identitetskrise kulturelt, personligt og socialt.

Artikel af Carsen Sestoft: Nutidens økonomiske tænkning har bredt sig til talrige områder, som ikke er rent økonomiske. Det gælder især kultur, hvor økonomitænkningens forveksling af mål og midler har tendens til at destruere det, den ville profitere af.

Artikel af Jacob Dahl Rendorff: Den moralske oprustning, man i øjeblikket kan se virksomhederne gennemføre, virker måske overraskende, men skal i virkeligheden ses som en naturlig konsekvens af den sammenhæng, der altid har været mellem økonomi og religion. Jacob Dahl Rendorff viser her, hvorledes betoningen af det religiøse indhold i to af det 20. århundredes væsentligste økonomiske teoridannelser, hhv. Chicago-skolen og Cambridge-skolen, kan give fornuftge forklaringer på virksomhedernes nutidige behov for etisk og moralsk legitimering

Interview med Rasmus Willig: Kapitalismen legitimerer sig i dag ved hjælp af humanistiske idealer om selvrealisering og autenticitet. Men hvor disse idealer traditionelt set skulle frisætte subjektet og udvide dets mulighedsrum, har de i dag fået tvangskarakter.

Artikel af Finn Janning: På trods af de mange fordele ved partnerskabet mellem humanisme og kapitalisme advarer Finn Janning i denne artikel mod en yderligere applicering af den kapitalistiske model på menneskelivet. I takt med den kapitalistiske models fortsatte applicering på livet, udgrænses nemlig nogle af de allermest fundamentale mulighedsbetingelser for udvikling og liv.

Af stud.Idehistorie Christian Olaf Christiansen og Ph.d ved Idehistorie Mikkel Thorup.
I dette essay undersøges omfanget og substansen af kapitalens humanisering.

Artikel af Anders Fogh Jensen: Med udgangspunkt i Luc Boltanski og Eve Chiapellos hovedværk om kapitalismen Le nouvel esprit du capitalisme leder Anders Fogh Jensen i det følgende læseren gennem kapitalismens 500 år gamle historie, for her igennem at lede efter nogle af svarene på kapitalismens formidable overlevelsesevne og uomgængelige succes.

Artikel af Mette Kia Krabbe Meyer: Inden for det sidste århundrede har reklamefotografiet optrådt som det ideelle medium til at give varer et selvstændigt liv og camouflere arbejderes kummerlige vilkår. Forbrugere før og nu kan vælge at synke hen i reklamens drømmende fantastik eller åbne det ene øje på klem for den virkelige verden, hvor varen skabes.

Artikel af Merete Jankowski: En opfordring til hukommelsesøvelser, når talen falder på dansk kunstpolitik.

Artikel af Gitte Vang Sørensen: Samarbejder mellem kulturinstitutioner og virksomheder er i mange sammenhænge blevet en avanceret forhandling om bytteforholdet mellem symbolsk og økonomisk kapital, hvor den økonomiske kapital ofte spiller den dominerende rolle.

Universitetets humanistiske fag har gennem de sidste 100 år været præget af tre idealsæt: først Aristokratiets, siden Adornos og nu Arlas. Først skulle humaniora være elitært, kosmopolitisk og unyttigt. Siden skulle det være folkeligt, politisk og kritisk. Og nu skal det være effektivt, nyttigt og underholdende. Hans Hauge viser her, hvordan tanken om det kritiske universitet i dag er anakronistisk, hvordan grundforskning er blevet grundfosning, og hvordan universitetet er blevet et undervisitet – og måske dermed endelig borgerligt.