Artikler, anmeldelser og interviews

Leder du efter noget? Søg i toppen eller gå på opdagelse i de mange artikler, anmeldelser og interviews Turbulens har udgivet siden år 2000.

Naturfilosofien 2.0

I løbet af de seneste årtier er en ny sårbarhed i vores forhold til naturen blevet mere åbenbar. Coronapandemien, klimakrisen og biodiversitetsnedgangen blotlægger på forskellig vis vores skrøbelighed i forhold til den natur, der er vores fælles livsgrundlag. Selvom vi forsøger at udnytte vores tekniske og videnskabelige snilde til at holde naturen i en armslængde, afslører det antropocæne landskab, hvor tørke og oversvømmelser mange steder er blevet en ny normaltilstand, at vi også i høj grad er prisgivet naturens luner. Dette åbner for en filosofisk undren i forhold til menneskets rolle i forhold til naturen i dag.

Religionen som forvandlingsmaskine

Forvandlinger giver en grundlæggende introduktion til et religionshistorisk perspektiv på historiske og aktuelle kulturfænomener. Man kan i dagens Danmark nemt glemme, at religionens arv stadig strømmer igennem vores kultur. Men i denne bog bliver vi gjort opmærksomme på, at selv de fænomener vi ellers ville sætte under den sekulære eller verdslige rubrik faktisk har direkte forbindelser til religiøse ritualer og mytologier.

Ligheden kalder!

Thomas Pikettys “En kort historie om lighed” er ikke bare endnu en fremskridtsfortælling om, hvordan verden bliver et mere og mere lige samfund. Som økonom er Piketty særligt opmærksom på historiens svingninger mellem lighed og ulighed, samtidig med at han argumenterer for, at der faktisk er sket mærkbare fremskridt gennem de sidste par århundreder. For Piketty er der således grund til optimisme – men samtidig radikal politisk handling.

Mennesket i naturen, naturen i mennesket

Den vilde natur forsvinder med lynets hast, og det anslås, at op imod 94% af den danske natur har det skidt. Biodiversitetskrisen er altså allerede i gang med at forandre livet på jorden for altid. Dokumentarfilmen After Nature, der har været vist på årets CPH:DOX, er et detaljeret og nøgternt vidnesbyrd om livet i en antropocæn tidsalder. Turbulens bringer her et interview med instruktør Esther Elmholt.

Demokratiet er ikke i krise

Det er en ofte gentaget påstand, at demokratiet er i krise. Men det er lidt for tidligt til at skrive demokratiets mindetale, hvis man spørger Jan-Werner Müller. I sin nyeste bog “Demokratiet styrer” fra 2021 inviterer Müller læseren ind i et historisk perspektiv på demokratiet. Gennem anekdoter fra historien og referencer til mange af demokratiets fædre giver Müller et overbevisende argument for det repræsentative demokrati som den bedste styreform.

De Gule Veste som politisk bevægelse

Det franske demokrati befinder sig i en krise. Lav valgdeltagelse, stigende ulighed samt manglende politisk handling på klimaudfordringerne har ledt til fortvivlelse, oprør og protest i den franske befolkning. De Gule Veste legemliggør på mange måder den folkelige protest mod de franske politiske institutioner. Turbulens har sat Anne-Sofie Dichman i stævne, for at tale om De Gule Veste og de demokratiske potentialer som dele af bevægelsen rummer.     

At bryde menneskeheden op på ny

Wolfram Eilenbergers “Frihedens ild – filosofiens redning i en mørk tid, 1933-1943” fra 2020 er noget så sjældent som en samtidig indføring i fire fascinerende filosoffers tænkning såvel som levede liv. Med udbruddet af Anden Verdenskrig som den store kulisse viser Eilenberger på gribende vis således, hvordan både Simone Weil, Simone de Beauvoir, Hannah Arendt og Ayn Rand hver især har noget at fortælle os i dag om forholdet mellem den enkeltes frihed og verdenshistoriens gang. 

Filosofien i Frankrig – en smagsprøve

“Filosofien i Frankrig” er trods forfatterens antydninger intet filosofisk ‘tag-selv-bord’, hvor værten har helgarderet sig ved i behandlingen af sit emne at forsøge at få alt det mest velkendte med. Og den er bedre for det. I Søren Gosvig Olesens behandling af den franske filosofi præsenteres vi for en række nøje anrettede tænkere, der hver især behandles på forfatterens egne betingelser.

Mæglere mellem borgere og embedsværk

Borgere, politikere og embedsmænd – det er tre forskelligartede roller, som man kan siges at indtage i et demokrati i dag. Men i hvor høj grad kan disse roller overhovedet adskilles fra hinanden, når f.eks. folkevalgte politikere og embedsmænd hele tiden synes at ’blande sig’ i hinandens arbejde? Turbulens har interviewet filosof Tine Hindkjær Madsen om sådanne rollefordelinger i moderne demokratier. Ifølge Madsen, som lige nu arbejder på et forskningsprojekt om særligt politikeres moralske forpligtelser, både kan og bør politikere nemlig fungere som bindeled og dermed mæglere mellem borgere og embedsfolk.

Kønnede historier til en kønnet samtid

Køn fylder mere i vores offentlige debat end nogensinde før, som det f.eks. ses i diskussioner af #MeToo og transkønnethed. Derfor er forståelsen af alle kønnene og deres historie vigtigere end nogensinde før, hvis man vil forstå den verden, vi lever i. Hvis du vil vide mere om, hvordan køn har været – og til stadighed er – en social og kulturelt betinget kategori gennem historien, er bogen “Kønnets idéhistorie” fra 2020 lige for dig.

Hvid hud, sort brændsel

Zetkin-kollektivets nye og ambitiøse bog, “White Skin, Black Fuel – On the Danger of Fossil Fascism”, argumenterer for, at ekstreme højrefløjspartier verden over bærer en væsentlig del af skylden for den manglende handling i klimakrisen. Det yderste højre og klimabenægtelse går hånd i hånd. Og dermed bringer Zetkin-kollektivet også et yderst vigtigt perspektiv ind i debatten: At ultranationalisme som et projekt, der blandt andet går ud på at beskytte ‘vores’ eksklusive ret til at brænde fossible brændsler af, må og skal bekæmpes i den globale kamp om både retfærdighed og uretfærdighed, som klimakrisen er blevet til i dag.

Hvad er der i vejen med symptombehandling, hvis kapitalismen ikke kan afmonteres? Interview med Peter Singer

Er der en modsætning mellem at bryde med årsagerne til global fattigdom og ulighed på den ene side og donere store mængder penge til uddannelse, sundhed og ressourcer i tredjeverdenslande på den anden? I dette afsluttende indslag i serien om velgørenhed bringer Turbulens et interview med moralfilosoffen Peter Singer, som i mange år har argumenteret for, at der er stærke moralske grunde til at donere store del af sin velstand til at bekæmpe global fattigdom samt til at frigøre ikke-menneskelige dyr.

Kan doping forsvares?

Doping er ét af de emner, som i dag er genstand for nærmest universel fordømmelse. Men ifølge filosof Thomas Søbirk Petersen er denne fordømmelse præget af et tunnelsyn omkring, at doping altid er moralsk forkert. Turbulens har interviewet Petersen i anledning af hans nyligt udgivne bog “Doping in Sport: A Defence”, hvori han forsvarer en anden tilgang til doping i sport.

Kunst og det umuliges politik

Jacques Rancière er en af de politiske tænkere i nyere tid, som de færreste har hørt om, men hvis idéer alligevel må siges at være banebrydende og dybt originale. Derfor er det på sin plads med en ny dansk oversættelse af to centrale tekster af Rancière omhandlende forholdet mellem kunst og politik. “Den frigjorte beskuer” og “Det sanseliges deling” handler på hver deres måde om, hvordan politisk kunst – og dermed også kunstens politik – kan ‘frigøre’ os i den forstand, at det kan åbne op for radikalt nye måder at opfatte vores fælles verden på.

At være ansvarlig og at holdes ansvarlig

Både inden for daglig tale og i den politiske tænkning anses det normalt for værdifuldt at holdes ansvarlig for ens handlinger. Men hvorfor er dette egentlig værdifuldt? I en nyligt udgivet artikel argumenterer Lasse Nielsen og David V. Axelsen for, at det at holdes ansvarlig og det at være ansvarlig hænger tæt sammen fra et værdimæssigt perspektiv; at ansvar har en værdi for ikke blot samfundet og andre mennesker men også for den enkelte. Turbulens har interviewet Lasse Nielsen om den individuelle ansvarligheds rolle i nutidig politisk filosofi.

Det sociale arbejdes genealogi

Turbulens har foretaget et interview med Kaspar Villadsen, forfatter til bogen “Det sociale arbejdes genealogi”, som vi netop har bragt et uddrag fra. Bogen skitserer den historiske udvikling i det sociale arbejde i Danmark fra 1700-tallet og frem til 2004, og de implikationer det sociale arbejdes praksis har på vores forståelse af samfundsborgerskab. I interviewet uddyber Villadsen bogens analyser og konklusioner, og giver desuden sit bud på, hvorvidt disse stadig er retningssættende for socialpolitikken i dag.

Klima er idéernes kamp

Den nyeste antologi om et aktuelt emne behandlet med idéhistoriske briller fra forlaget Baggrund handler om det nok mest aktuelle område, som man i 2021 kunne have valgt. “Klimaets idéhistorie” er et overvældende potpourri af historiske perspektiver på klimaet, som ifølge redaktørerne Mikkel Thorup & Jakob Bek-Thomsen er blevet til et afgørende billede på vores tid.

Demokrati for hvem?

Inden for demokratisk teori anses det såkaldte ‘afgrænsningsproblem’ stadig af mange som et uløst problem – et problem omkring hvordan vi egentlig afgør, hvem der bør inkluderes og ekskluderes i demokratiske processer. Turbulens har interviewet Andreas Bengtson, som i sin forskning fokuserer på dette spørgsmål ud fra en idé, at demokrati handler om, at mennesker skal relatere til hinanden som ligeværdige.

Filantropiens genkomst?

I sin bog “Det sociale arbejdes genealogi” beskriver Kaspar Villadsen, hvordan filantropien er ved at blive genopdaget i det sociale arbejde. Hermed er principper for fattighjælp, som oprindelig blev udviklet af filantropiske foreninger sidst i 1800-tallet atter på fremmarch. Turbulens bringer her, som en del af vores tema om velgørenhed, sidste kapitel fra Villadsens bog, som beskriver filantropiens genkomst og dennes betydning for vores forståelse af medborgerskab, fællesskab og frihed.

Indblik i filantropiens mikroliv

I midten af 1800-tallets København begyndte et bemærkelsesværdigt boligprojekt af filantropisk karakter: Lægeforeningens Boliger. Turbulens har interviewet Lykke L. Pedersen fra Nationalmuseet for at blive klogere på dette projekt, og hvad det kan lære os om den moderne filantropis idealer og genvordigheder. Ifølge Pedersen, som bl.a. har været med til at udvikle og opbygge et bydelsmuseum i  Lægeforeningens Boliger, var filantropi nemlig en afgørende faktor i etableringen af projektet og dets særlige udvikling.

Georg Simmel og den moderne livsførelse

Den omfattende antologi “Simmel – sociologiens eventyrer” giver en grundig introduktion til den tyske sociolog Georg Simmel (1858-1918) gennem en perlerække af tekster både af og om Simmel. Simmel var ikke systembygger og dannede ikke sociologisk skole – men, som antologien viser undervejs, kunne Simmel ikke desto mindre tænke med en gennemtrængende kraft og skarphed, hvilket gør hans essayistiske analyser af bl.a. penge, selskabsliv og storbyens travlhed overraskende relevante for den nutidige læser.

Racisme og ulighed – nu på dansk

For nylig udkom Informations Forlag med en oversættelse af den amerikanske akademiker og aktivist Cornel Wests “Race Matters” (1993) som led i deres serie Antiracistiske klassikere. Selvom bogen først og fremmest er skrevet i en amerikansk kontekst og kritiserer den diskrimination og fattigdom, som afrikansk-amerikanske borgere er ramt af, lægger læsestoffet bestemt op til eftertanke i vores danske kontekst også.

Kræftens bekæmpelse eller kæmpens bekræftelse?

Når vi tænker på velgørenhed, tænker vi almindeligvis på donationer til fattige lande og nonprofit-organisationer, der hjælper fattige, syge eller på anden måde trængende. Men hvordan kan vi så fortolke en organisation som Kræftens Bekæmpelse, der har en massiv betydning i vores sundhedssystem, når de for eksempel sælger små armbånd ved kassen i Netto, eller når de afholder deres store, årlige TV-indsamlingsshow? Er det velgørenhed, altså filantropi, eller er det snarere rendyrket kapitalisme i forklædning?

Den offentlige sfære som politisk semantik

Denne artikel (og Turbulens i det hele taget) kan siges at være offentlig tilgængelig – men hvad betyder dette egentlig? Turbulens har søgt om hjælp til at opklare, hvad en offentlighed er for en størrelse, hos filosof Joachim Wiewiura, som sidste år blev færdig med sin afhandling “The Ground of Legitimacy – An Investigation of the Public Sphere as Political Semantics”. Ifølge Wiewiura er offentlighed ikke bare lig med demokrati eller en gensidig udveksling af de ‘rigtige holdninger’. Men offentlighed handler alligevel om, at der i et fælles rum skabes retfærdiggørelser og opfattelser af, hvad der anses som legitimt og illegitimt – offentlighed er med andre ord enhver legitimitets grund. 

Forvaltningens (af)magt

Med udgivelsen af “Demokratisk forvaltning: Magt, etik og anerkendelse” har de tre politiske teoretikere Simon Laumann Jørgensen, Jacob Dahl Rendtorff og Peter Sørensen sat fingeren på et ømt punkt i vores tid. For der bliver ved med at dukke møgsager op omkring den offentlige forvaltning, men alligevel synes det ikke rigtigt at føre til en ny konsensus i den offentlige debat omkring, hvad god forvaltningsetik og -ansvar bør være. Ifølge de tre forfattere findes svaret i en gennemgribende demokratisering af forvaltningen, der især giver rum til en fælles refleksion på den enkelte arbejdsplads om, hvad der er rigtigt og forkert at gøre.

Velgørenhed som brobygger i 1800-tallets København

Nutidens politikere er meget optaget af at kritisere ‘parallelsamfund’ og betragter dem som en trussel mod ‘det danske samfund’. I filantropiske skrifter fra midten af 1800-tallet genfindes en bekymring for en kløft mellem de to samfundsklasser. Dengang blev ‘de andre’ på den anden side dog anskuet med mere barmhjertige øjne. Velgørenhed blev set som en brobygger, og adskillige tiltag blev sat i værk for at undgå, at samfundet knækkede over på midten. Tilgangen var menneskekærlig, men der var ikke stor forståelse for kulturforskelle, og de trængende blev målt med middelklassens målestok. Alligevel kan vi i dag lade os inspirere af den tids medfølelse.

Menneskets sjæl under socialismen

“Det rette ville være at forsøge at gentænke samfundet på et grundlag, der umuliggør fattigdom. Og de altruistiske dyder har i virkeligheden forhindret os i at opnå dette mål. Ganske som de værste slaveejere var dem, der behandlede deres slaver godt og dermed forhindrede dem, der led under systemet, i at indse dets sande rædsel og dem, der betragtede systemet udefra, i at forstå det til fulde”. Således beskriver Oscar Wilde velgørenhedens væsen i sin tekst “Menneskets sjæl under socialismen”, som Turbulens her bringer et uddrag af som første del af serien om velgørenhed.

Redaktionens introduktion til temaserien om velgørenhed

Turbulens undersøger i denne temaserie begrebet “velgørenhed”, om hvilket forfatteren Oscar Wilde i 1800-tallet skrev følgende:
“Vi får ofte at vide, at de fattige er taknemmelige for velgørenhed. Det er nogle af dem utvivlsomt, men de ædleste blandt de fattige er aldrig taknemmelige. De er utaknemmelige, utilfredse, ulydige og oprørske. Det er de i deres gode ret til. De føler, at velgørenhed er en latterligt utilstrækkelig måde at slå halv skade på, eller en sentimental tvangsmæssig uddeling, som oftest ledsages af et upassende forsøg fra den sentimentales side på at tyrannisere deres privatliv. Hvorfor skulle de være taknemmelige for de krummer, der falder fra den rige mands bord? De burde sidde med ved bordet, og det begynder at gå op for dem”.

Hvad har Dansk Folkeparti og Nietzsche til fælles?

Hvad er egentlig problemet med populisme? Dette stilles op som hovedspørgsmålet i Andreas Mebus’ ambitiøse bog “Populisme, slavemoral & demokrati” fra 2019. Svaret findes ifølge Mebus især i Friedrich Nietzsches teori om slavemoral, hvilket anvendes på Dansk Folkeparti som et nutidigt eksempel på et populistisk parti. Men selvom Mebus dermed kommer med et relevant bidrag til populismelitteraturen, får bogen ikke argumenteret til ende, hvorfor populisme egentlig er problematisk.

Organdonation – ja tak

Hvert eneste år dør syge mennesker i både Danmark og resten af verden, som står på venteliste til en organtransplantation. Samtidig er det f.eks. i Danmark kun omkring en fjerdel af alle borgere, der faktisk er registrerede som organdonorer. Ifølge filosof Andreas Brøgger Albertsen betyder dette, at vi bør kigge det nuværende system efter i sømmene og kraftigt overveje at indføre andre modeller. Turbulens har taget en snak med Albertsen omkring mulighederne for at organisere organdonation anderledes på baggrund af hans bog “Organdonation – og behovet for en ny model” fra 2020.

De faktiske forhold i tekstilindustrien

Markus Hatting og Esben Lichts “Vores tøj – verdens ressourcer” burde næsten være obligatorisk læsning for alle, der som det mindste køber nyt tøj engang imellem. Tekstilindustrien er kompleks, men Hatting og Licht formår at give et letforståeligt indblik i alle de problemer, som findes på dette område lige fra overforbrug til dårlige arbejdsforhold, fra farlig kemi til globale drivhusgasudledninger

Kærlighedens apostel

Med de to udgivelser “Hvad er kærlighed?” samt “Lovprisning af kærligheden” fra henholdsvis 2017 og 2019 har forlaget Philosophia givet den danske offentlighed en unik mulighed for at dykke ned i én af de mest radikale og tankevækkende kærlighedsopfattelser, der findes i dag – nemlig den tolkning af kærlighed som en såkaldt sandhedsproduktion, som den franske filosof Alain Badiou abonnerer på. Kærligheden går som bekendt aldrig af mode. Men hvorfor egentlig ikke? Det har Badiou med en vis portion idealisme et seriøst bud på.

Urealistisk kapitalisme?

Den britiske kulturkritiker og filosof Mark Fishers indflydelsesrige værk “Kapitalistisk realisme – findes der ikke noget alternativ?” er nu endelig oversat til dansk. Det er en polemisk, overdreven og deprimerende men fortsat meget relevant fortælling om kapitalismens tag om os – om den ‘realistiske’ men alligevel snævre ramme for vores forestillinger om nutidige samfund, som vi stadig i 2021 finder det nærmest umuligt at tænke os selv ud af.

“Giv mig en kniv, så jeg kan stikke i min tekst”: Om universitetsstuderendes skriftlige engagement

Hvordan erfarer studerende det at skrive? Hvorfor udløser eksamensskrivning ofte negative følelser hos mange studerende? Hvordan skabes der bedre vilkår for mere skriftligt engagement blandt studerende? Turbulens har interviewet Martin Hauberg-Lund Laugesen om den ph.d.-afhandling, han netop har forsvaret ved Syddansk Universitet. I afhandlingen fremstiller han en fænomenologisk undersøgelse af skrivning med afsæt i bachelorstuderendes erfaringer med eksamensskrivning.

Naturen som politisk rettesnor?

Peter Høilunds forsvar for naturret i værket “Naturret som samfundskritik” fra 2016 er et tankeprovokerende bud på, hvordan vi kan basere globale principper for rigtigt og forkert på en idé om, at vi er en del af en meget større natur. Men desværre lykkes det ikke for Høilund at komme med en overbevisende forklaring af, hvorfor vi egentlig skal følge denne tankegang i det 21. århundrede.

Goffmani og mikrosociologi

Michael Hviid Jakobsens introduktion til den canadisk-amerikanske sociolog Erving Goffman er lidt af en anderledes tilføjelse til Djøf Forlags serie om ‘statskundskabens klassikere’. For Goffman arbejdede slet ikke med statskundskab i den traditionelle forståelse af det begreb. Til gengæld blev han med sin mikrosociologiske tilgang én af de mest indflydelsesrige samfundsvidenskabelige forskere fra det 20. århundrede.

Hjemløshedens filosofi

“En lille bog om hjemløshed” af den danske filosof Ole Thyssen er en lille bog om et meget stort emne. Thyssen formår at løfte spørgsmål om hjemløshed ud fra deres vante rammer i den offentlige debat og diskutere dét at være hjemløs som lige så meget en social, politisk og eksistentiel tilstand som blot det at mangle en fysisk bolig. Dette fører dog også til en blandet landhandel med såvel skarpe perspektiver som mere overfladiske refleksioner om emnet.

Et verdenssyn sat i system

Friedrich Wilhelm Joseph Schellings “Den transcendentale idealismes system” fra 1800 er både en kraftpræstation af en purung filosof, et af hovedværkerne inden for den såkaldt ‘tyske idealisme’ samt en labyrint af begreber, dristige teser og indforståede diskussioner. Men jo mere man kaster sig ud i Schellings filosofiske vokabular og argumentrækker, jo mere får man også et interessant indblik i et helt verdenssyn sat i system.

Repræsentation, populisme, demokrati

Hvad er demokrati egentlig for noget i dag? Ifølge en række af politiske teoretikere inden for den brede tradition, der ofte kaldes ’radikalt demokrati’, er både demokrati og repræsentation meget mere end f.eks. folketingsvalg. Turbulens har interviewet Lasse Thomassen fra Københavns Universitet for netop at blive klogere på denne tradition og på, hvordan man kan bruge radikalt demokrati til at forstå sådan noget som populisme i nyere tid.

Konfucianismens bibel

Med “Konfucius – samlede samtaler” er én af verdenshistoriens mest læste og indflydelsesrige tekster på linje med Bibelen og Koranen endelig oversat til dansk. Oversætter Bent Nielsen har dermed givet os detaljeret adgang til ikke blot et afgørende værk i forhold til at forstå kinesisk kultur men også til et radikalt anderledes perspektiv på moral og politik, der ikke kan undgå at vække til eftertanke for enhver vestlig læser.

Samtidighedens historie

Samtidsidéhistorie og samtidens idéhistorie – for mange vil det sandsynligvis være fremmede og lidt mystiske udtryk. Dette råder den nye antologi “Samtidens idéhistorie” til gengæld bod på ved både at give en udførlig introduktion til samtidsidéhistorie som faglig tilgang og dernæst i 15 korte kapitler at levere eksempel på eksempel i forhold til, hvad denne tilgang kan fortælle os om sådan noget som samtidsdiagnostik, tidsåndsfænomener og nutidens historie.

De nye studenterbevægelser

Som modsvar til alt lige fra budgetnedskæringer, fremdriftsreformer, ensidige pensumplaner samt etnisk og seksuel diskrimination, har vi på tværs af klodens kontinenter kunne bevidne en opblomstring af kritiske studenterbevægelser i løbet af det seneste årti. I et nyt etnografisk forskningsprojekt, med titlen “Fighting for e/quality: Comparative Ethnographies of New Student Movements”, undersøger en række forskere denne opblomstring i Danmark, Storbritannien og USA. Turbulens har talt med antropolog Gritt B. Nielsen, som leder forskningsprojektet, om de aktivistiske studerendes bevæggrunde.