Turbulens

Uanset om man vurderer den epistemiske krise, som vi aktuelt befinder os i, som et nyt eller et accelereret fænomen, har diagnosen af det postfaktuelle samfund bidraget til at gøre opmærksom på en række problemstillinger omkring den måde vi som samfund håndterer viden og fakta. I denne artikel kvalificerer David Budtz Pedersen, Andreas Brøgger Jensen, Jacob Lauge Thomassen og Rolf Hvidtfeldt, hvad de mener der kendetegner den nuværende videns- og autoritetskrise, samtidig med at de kommer med en række forslag til, hvordan tilliden til eksperter og myndigheder på længere sigt kan genoprettes.

Konspirationsteorier er virkningsfulde og fascinerende fortællinger om, at intet er som det ser ud, og at vi ikke kan stole på magthaverne, som bevidst fører os bag lyset. I den forstand udtrykker de et for demokratiet helt centralt krav om at forholde sig kritisk og at have mod til at betjene os af vores egen forstand. Men gennem de seneste år er begrebet ‘konspirationsteori’ blevet vanskeligere at have med at gøre, fordi det på den ene side er blevet et skældsord, som man kan hæfte på sine politiske modstandere, men på den anden side også er blevet synonym med at turde være i opposition. I denne artikel undersøger Rikke Alberg Peters de mekanismer, der er på spil i begrebets anvendelse i den offentlige diskurs, og fremsætter nogle bud på, hvad vi egentlig stiller op med dette kulturelle fænomen, som tilsyneladende er kommet for at blive.

En demokratisk offentlighed sættes almindeligvis lig med en informeret og reflekteret offentlighed. Men spørgsmålet er, hvordan en sådan overhovedet er mulig i en verden, hvor alene benævnelsen af USA’s 45. præsident, Donald J. Trump, kan få enhver fornuftig diskussion til at bevæge sig ud ad en tangent? Med den tyske oplysningsfilosof Immanuel Kant i den ene hånd og den britiske satiriker John Oliver i den anden argumenterer Lars Lodberg i denne artikel for, at en oplyst, demokratisk debat først og fremmest er betinget af, at vi i fællesskab gør brug af vores almindelige sunde fornuft.

I denne artikel introducerer Henrik Skov Nielsen til fiktionalitetsteori, som et sæt grundantagelser, der kan bruges som udgangspunkt for at diskutere forskellige former for fake news. I artiklen skelner han mellem fake news som fiktion og bedrag, og argumenterer for, at de af væsen er særdeles forskellige, og at spørgsmålet om fiktionalitet først og fremmest er relevant for førstnævnte. Henrik Skov Nielsen analyserer en række eksempler af hver type, før han til sidst skitserer nogle mulige implikationer og perspektiver, og argumenterer for en bredere sammenhæng mellem fiktionalitet og oplysning.

Siden det amerikanske præsidentvalg i 2016 er ‘fake news’ blevet et stadigt mere benyttet begreb i analyser og diskussioner af især den politiske nyhedsdækning. Men på trods af fake news-begrebets popularitet er der langt fra enighed om, hvad begrebet præcist betyder. I denne artikel skitserer Carsten Fogh Nielsen derfor tre forskellige betydninger af fake news, som han mener er relevante at skelne imellem: for det første propagandistisk, ideologisk fake news, for det andet satirisk fake news, og endelig fake news som et retorisk redskab i den politiske og offentlige debat.

Udtrykket ’alternative fakta’ refererer ikke kun til en uheldig bemærkning på vegne af præsident Trumps administration. Tværtimod argumenterer Mikkel Thorup i denne artikel for, at der i dybere forstand kan aflæses nogle væsentlige udviklinger og forskydninger med og gennem begrebet, særligt hvad angår tre forhold: for det første omkring politikkens almene karakter udspændt mellem ubestemmelighed og lukning; for det andet omkring de konfliktlinjer der kendetegner aktuel politik, og endelig omkring den offentlige debats nye stærke aktører. Tilsammen giver alternative fakta derfor mulighed for at diagnosticere vores samtid som en intensiveret og generaliseret kamp om begrebsmagten.