Mod en langt mere kontekstuel etik

Ifølge de fleste er etikkens rolle og ambition hovedsageligt at give os teoretisk velbegrundede svar på, hvordan vi bør handle. Alligevel synes de ’svar’, som moralfilosofien gennem tiderne har leveret, at være svære at omsætte til konkret handling og forstå ud fra de forskellige kontekster, som vi hver især lever i. Dette stiller derfor et overordnet spørgsmål: Hvad skal vi med etik i dag? Turbulens har i anledning af en nyudgivet artikel, hvori hun argumenterer for en mere kontekstuel tilgang til etik, snakket med filosof Anne-Marie Søndergaard Christensen om etikkens relevans og fremtid.

Positiv særbehandling som et normativt spørgsmål

Positiv særbehandling er ikke et stort emne i den danske offentlighed sammenlignet med f.eks. den amerikanske debat om afroamerikaneres stilling i uddannelsessystemet. Men spørgsmålet er, om det bør være sådan? Dette afhænger ikke bare, om der er grupper i samfundet, som har brug for denne slags tiltag, men også af om positiv særbehandling i det hele taget kan retfærdiggøres – en problematik, som er relateret til større filosofiske spørgsmål omkring diskrimination, lighed og retfærdighed. Turbulens har i den anledning taget en snak med filosof Kasper Lippert-Rasmussen om argumenter for og imod positiv særbehandling, samt hvad det egentlig er for en type praksis.

Marx og menneskets kropslige organisation

Efter en særdeles turbulent historie igennem det 20. århundrede er marxisme som akademisk forskningsfelt og tradition inden for de sidste årtier blevet mere og mere populær igen. Et særligt vigtigt spørgsmål i den forbindelse handler om, hvilken kropsopfattelse der egentlig følger af marxismen. Dette spørgsmål beskæftiger filosof Søren Mau sig med i sin forskning. Marx’ forståelse af menneskekroppen kan nemlig bruges ifølge Mau til at fortolke alt lige fra forandringer i samfundsproduktion til politiske kampe – og ikke mindst hvorfor vi mennesker er historiske væsener.

Om retten til at kontrollere det private

Det synes at være en selvfølgelighed for mange, at vi som samfund bør beskytte privatlivets fred. Alligevel er det ofte uklart, hvad dette betyder i praksis – særligt i forbindelse med det enorme ’udsalg’ af personlige informationer, som finder sted hver eneste dag, når vi tillader, at virksomheder som Facebook og Google kan anvende vores data i bytte for, at vi må bruge deres platforme. Turbulens har i anledning af en snarligt udgivet artikel om netop markeder med køb og salg af personlige informationer interviewet filosof Jakob Thrane Mainz, som arbejder med normative spørgsmål omkring dataetik og privatlivsteori til dagligt.

Torturen genbesøgt

Tortur synes for mange at være et ubetinget onde. Alligevel finder tortur sted hver eneste dag verden over. Selv i vestlige lande har der de seneste årtier været løbende diskussioner om, hvorvidt tortur kunne retfærdiggøres i ekstreme situationer – særligt i forbindelse med den såkaldte ’krig mod terror’. Turbulens har i den forbindelse interviewet filosof Morten Dige, som i flere år har beskæftiget sig med tortur som en etisk og politisk problematik. I 2016 udgav han bogen Tortur i Aarhus Universitetsforlag’ populære bogserie Tænkepauser. Som Dige forklarer, er det nemlig stadig vigtigt i 2021 at tage torturen op til kritisk diskussion – og til fordømmelse.

Huset brænder. Alt imens diskuterer liberalismen og socialismen, hvordan den skal slukkes

En ambitiøs grøn omstilling kræver en besindelse på det forhold, at hverken velfærds- eller konkurrencestaten har vist sig i stand til at reagere rettidigt på de stadigt mere omfattende klima- og biodiversitetskriser. Men disse statsformers gamle ideologiske klæder støbt i socialismens og liberalismens billede hænger ved og står i vejen. Det viser de modsatrettede reaktioner på vores bog, ”Den bæredygtige stat”, hvor vi forsøger at skitsere en tredje vej til den påkrævede samfundstransformation.

Et mere åbent demokrati

Åbenhed og demokrati er begreber, der ofte diskuteres i forbindelse med politiske institutioner og de magthavere, som er valgt til at varetage disse. Men hvad med den magt, som enhver vælger udøver ved at gå ned i stemmeboksen og stemme til forskellige typer af valg? I sin snarligt udgivne afhandling diskuterer filosof Rasmus Uhrenfeldt, om den hemmelige stemmeafgivning, som vi f.eks. kender til den i dag ved nationale valg, egentlig er den bedste løsning. Turbulens har taget en snak med Uhrenfeldt om demokratiidealer, vælgeres ansvar og argumenterne for at indføre en mere åben form for stemmeafgivning end i dag.

Det mikropolitiske moment

Ofte tager vi eksistensen af politik for givet. Politik er i det perspektiv den form for praksis, som er konstant til stede inden for den offentlige debat og i de forsamlinger, råd og parlamenter, som vi netop kalder for ‘politiske’. Men samtidig kan vi også tale om politisering og afpolitisering, om at politik både opstår og forsvinder igen inden for visse omstændigheder. I følgende essay argumenterer Andreas Beyer Gregersen for, at vi bør nuancere vores brug af politikbegrebet. I stedet for blot at skelne mellem politik og det ‘apolitiske’ giver det nemlig mening at anvende en adskillelse mellem mikropolitik og makropolitik som to forskellige måder, hvorpå politik manifesterer sig på. Dette giver især mulighed for at forstå og diskutere ‘det mikropolitiske moment’, som er den situation, hvor det politiske rum stadig har en uudfoldet og skrøbelig karakter. Det mikropolitiske moment handler om selve den politiske virkeligheds spæde begyndelse.

Hvilket fremskridt? Om selvterminerende succes og vejen mod systemisk bæredygtighed

Effektiv teknologi og kvantitativ vækst er afgørende for Vestens fremskridt, også når det gælder klimaspørgsmål. Omtrent sådan kan man opsummere dele af et perspektiv, der forsvares af prominente stemmer, og hvis grundforståelse er intuitivt til stede i den folkelige bevidsthed i et land som Danmark. Espen Malling overvejer i denne artikel et andet perspektiv. Det går ud fra, at blandt andet klima- og miljøproblematikker kan ses som tegn på indbyggede svagheder i den vestlige model, og at konsekvenserne af blind tillid til det reduktionistiske verdenssyn, som modellen er baseret på, således er ved at indhente vores nu globale civilisation. I artiklen argumenteres der omvendt for, at sikringen af langsigtet social og miljømæssig trivsel afhænger af øget systemtænkning og -praksis.

(U-)forberedthedens politik

Corona-pandemien har affødt et opbud af meninger og teorier. Lever vi undtagelsestilstandens tidsalder? I risikopolitikkens? Krisepolitikkens? I denne artikel taler sociologen Anders Blok, med afsæt Andrew Lakoffs bog Unprepared: Global Health in a Time of Emergency (2017), for at corona-krisen afslører en ”(u)forberedthedens politik”. I årevis har vi gradvist opbygget en række lokale og globale sundhedsorganer, hvis rolle det er at forberede samfundet på såvel uforudsigelige som uundgåelige sundhedstrusler. Vi lever med andre ord i en politisk tidsalder, hvor vi med al kraft forsøger at forberede os på det ukontrollable.

Klasseulighed i et uddannelsesperspektiv

Turbulens var til stede under festivalen The World Transformed i Brighton, som er en årlig venstreorienteret politisk festival med talks, filmvisninger, kunstudstillinger, læsekredse, workshops mm. Undervejs talte vi med Cambridge-professoren Diane Reay om politisk dannelse og den markante ulighed inden for uddannelsessektoren, som hun har beskæftiget sig med i mere end 30 år. Derudover forsøger hun at udlægge den magtesløshed, som præger Storbritanniens befolkning i forbindelse Brexit og det omkringliggende kaos.

Straffens filosofi

Spørgsmålet om, hvorledes og hvorfor vi skal straffe forkerte handlinger som kriminalitet, vedrører alle. Men hvad er formålet med at straffe folk? Kan det overhovedet retfærdiggøres at straffe mennesker? De spørgsmål er omdrejningspunktet i bogen “Straffens Filosofi”, skrevet af filosoffen Thomas Østergaard. Turbulens har talt med forfatteren, som i interviewet blandt andet berører, udover hovedtemaerne i bogen angående straffens moralske forsvarlighed, hvordan tilstanden er med den danske straffeinstitution og om vi bevæger os i den rigtige retning.

Drevet til det yderste

Under en økonomisk krise vil der altid være håb, også når man er drevet til det yderste. Dette er en af de budskaber, som hovedpersonen i Mogens Klitgaards roman Der sidder en mand i en sporvogn, overbringer. Lauritz Korfix Schultz beskriver i denne artikel hvordan Klitgaards tanker fra 1930’erne synes mærkværdigt moderne. Romanen kaster lys på en nutidig problemstilling ved det at være menneske i 2018. Ofte er man blind for, at der kan være andre mekanismer end ens egen formåen, der gør, om man lykkes eller går rabundus. Romanen kan ad denne vej læses som et vidunderligt vink til nutidens optimeringskurser og selvhjælpsbøger, der fortæller mennesker, hvordan de skal få succes og vende negative tanker til positive. Konsekvensen bliver et samfund, hvor mennesker aldrig føler sig tilstrækkelige og hele tiden må bevæge sig – sporvognen er lagt på skinner – fremad, fremad! Hvis man bare viser energi og handlekraft, så skal det hele nok komme.

De unge og nihilismen

I forbindelse med udgivelsen af interviewet med den italienske filosof og psykoanalytiker Umberto Galimberti, udfolder tekstens oversætter, Jens Viggo Olavi Nielsen, det filosofiske udgangspunkt bag Galimbertis tanker om ungdommen og nihilismen. I artiklen tager Nielsen livtag med Galimbertis samfundsdiagnose og sætter den i relation til den danske ungdom, ligesom han peger på en række forskelle mellem den pessimisme, han mener der hersker blandt de unge i Danmark og i Italien.

Den fraværende fremtid – Interview med Umberto Galimberti

Turbulens bringer her en dansk oversættelse af et interview med den italienske filosof og psykoanalytiker Umberto Galimberti. I interviewet reflekterer Galimberti over det, han ser som en nihilistisk samfundstendens, der er blevet båret frem af en italiensk ungdomsgeneration, som i lyset af stadig mere usikre økonomiske vilkår og mangel på politisk medindflydelse, har mistet livsgnisten og håbet på en bedre fremtid.

Når forskningsfriheden underkendes

I dette interview påpeger professor emeritus Heine Andersen hvilke væsentlige konsekvenser for demokratiet og forskningens troværdighed, en nedprioritering af forskningsfriheden forårsager. På baggrund af hans bog “Forskningsfrihed – Ideal og virkelighed”, mødte vi Andersen til en tankevækkende samtale om ytringsfrihed og sandhedspligt, mundkurve og svækket demokrati, styret forskning, tavshed og frygt.

Kampen for et andet Europa

Turbulens har været i Bruxelles for at tale med den politiske aktivist og filosof Lorenzo Marsili om den nye pan-europæiske modstandsbevægelse “Democracy in Europe Movement 2025 (DiEM25)”. DiEM arbejder konkret på at omskabe EUs nuværende konstruktion, både for at komme ud over de seneste års højrenationale tendens i Europa og for at bryde med EUs nuværende neoliberale udformning, som bevægelsen anser for at være i demokratisk underskud.

Fællesskabet: en arkæologisk rekonstruktion

I anledning af DR’s programserie “Historien om Danmark” har ph.d. i filosofi Kasper Lysemose skrevet en filosofisk-litterær artikel, der præsenterer et uddrag af et foredrag fra en tværvidenskabelig konference afholdt på Københavns Universitet, hvor spørgsmålet om mytens og litteraturens betydning for dannelsen af fællesskab blev behandlet. Lysemoses hovedpointe er, at fællesskaber ikke bliver til gennem mytens fortælling, men gennem fortællingen af myten – og at myten lever af at tildække netop denne forskel. Hermed iværksætter myten den totalitet, som litteraturen er forstyrrelsen af. Men spørgsmålet er, om en sådan forstyrrelse overhovedet er mulig, og i så fald hvordan?

Paneldebat om forskningsformidling og dannelse

Den 4. marts 2017 deltog Turbulens på Dansk Filosofisk Selskabs årsmøde, hvor vi inviterede til en paneldebat om forskningsformidling og dannelse. Panelet bestod af filosofferne Carsten Fogh Nielsen og Jan Faye, sociolog og repræsentant for forskerkollektivet UTOPIA, Anders Blok og Peter Hyldgård, udviklingschef på videnskab.dk.
Har forskerne et ansvar for almen dannelse, eller skal de koncentrere sig om den akademiske vidensproduktion? Er kravet om formidling en spændetrøje eller et oplysningens middel? Hvilke former kan og bør formidlingen tage? Det var nogle af de spørgsmål, Turbulens havde lagt op til. Vi bringer her et sammendrag med et udvalg at temaer, der kom til at dominere debatten. 

EU og grænser: Handels- og kontrolzoner

Cand.jur. Kirstine Nordentoft Mose sætter, med en retsfilosofisk analyse, fokus på opfattelsen af territoriale og juridiske grænser i primært EU. Hun påpeger, at de juridiske grænser i dag er både ustabile og uklare, og at grænser i stadigt højere grad må forstås som zoner for kontrol der spreder sig udover territoriet. Rammerne for individets fri bevægelighed stammer, ifølge Mose, fra en ambition om varernes fri bevægelighed og cirkulation. Artiklen bygger på Moses speciale fra 2016.

Usynlig læring

Filosof og lektor Oliver Kauffmann, rejser, med sit fokus på implicit læring, en kritik af det omdiskuterede begreb “synlig læring”, som uddannelsespolitisk har vundet vid udbredelse. Ved teoretiske og empiriske eksempler, argumenterer han for, at meget, af det vi lærer, foregår udenom bevidstheden, hvilket vanskeliggør den forsøgt styrede læring.

Naturbyen – kan byernes klimaudfordringer bygge bro til fremtiden?

Kan byernes klimaudfordringer bygge bro til fremtiden? I anden del af Turbulens´minitema om bynaturen uddyber Flemming Rafn Thomsen, arkitekt og partner i Tredje Natur, nogle af de forestillinger om naturen, der ligger bag arkitektkontorets virke. Flemming Rafn Thomsen peger på, hvordan fremtidens klimaændringer kan være en enestående anledning til at gentænke naturens rolle i byerne. Læs hele interviewet om Tredje Natur´s visioner for fremtidens bynatur.

Den Franske Revolution og kampen for demokratiet

Interview med Nicolai Von Eggers, ekstern lektor ved Idéhistorie, Aarhus Universitet. Han har i sin ph.d. og som medredaktør på Slagmarks revolutionsserie beskæftiget sig indgående med Den Franske Revolution og demokratibegrebet. I interviewet diskuteres nogle forskellige opfattelser af frihed, der skabte indre splittelser hos de franske revolutionære, og som fortsat deler folk i dag. Von Eggers trækker revolutionens relevans op til nutidens politiske situation. Han gør opmærksom på en frustration og en politikerlede i dagens Danmark, som en afspejling af en dalende tro på de politiske beslutningstagere.

Livshistoren – et vindue til identiteten

Dorthe Kirkegaard Thomsen er professor i psykologi ved Aarhus Universitet og forsker i livshistorien. Livshistorieforskningen er et tværfagligt forskningsfelt, der spænder over hukommelses, udviklings- og personlighedspsykologi. Idéen om at narrativer udgør en vigtig del vores psykiske liv forbinder man særligt med Jerome Bruner, og idéen om at historier og livshistorier er helt grundlæggende for vores identitet er blevet anfægtet af Ian Mc. Adam. I den nyere forskning undersøger man særligt de sociale og kulturelle processers betydning i forhold til vores erindring og livshistorier.

Den sure pligt at nyde livet

Det siges, at vi lever i en hedonistisk tid, hvor vi alle er frie til at nyde, som det passer os. Men måske er denne tilsyneladende frihed ved nærmere eftersyn snarere en pligt til at nyde?
Ifølge filosoffen Rasmus Ugilt er vi ikke frisatte fra alle autoriteter, til at nyde præcis som det passer os, men snarere underkastet nye autoriteter, som påbyder os at nyde på helt bestemte måder.

Opskruede forventninger og hyklerisk kommunikation i den kommende læreruddannelsesreform

I denne artikel retter Steen Nepper Larsen et kritisk blik på den kommende læreruddannelsesreform. Reformen sætter læreren som omdrejningspunkt og ansvarshavende for opfyldelsen af en mangfoldighed af, ofte modsatrettede, rationaler. Alt imens lærerrollen således overophedes, er lærerne selv på paradoksal vis ’underophedet’ når det kommer til inddragelse i reformprocessen.

Distinktioner kan åbne det fastfrosne – et interview om Hannah Arendts tænkning

Det politiske menneske lider og tager risici, siger professor Peter Baehr, der har forsket i Hannah Arendts tænkning. For Baehr er Arendt fantastisk til at minde os om, at en intelligent politisk debat forudsætter, at vi ved, hvad vi taler om. Vi er forpligtet på distinktioner, på at turde stå ved vores uenigheder og på tage vores modstanderes argumenter alvorligt. Og det er vi slet ikke så dårlige til, som vi kunne gå rundt og tro.

Socialanalytikkens opkomst og historie

Lars-Henrik Schmidt er ikke alene grundlægger og skaber af ‘det socialanalytiske perspektiv’, men hans akademiske liv afspejler desuden et stykke bemærkelsesværdigt dansk intellektuel historie, som spænder over 1970’ernes marxistiske og kritiske skoler, 80’ernes nietzscheanske forsøg på at forvalte kritikken anderledes og 90’erne og 00’erne, hvor pædagogik og dannelse udgør en intellektuel kamplads. I anledning af Lars-Henrik Schmidt 60års fødselsdag – og 25året for socialanalytikkens opkomst – er det oplagt at kigge tilbage på en afgørende periode i dansk intellektuel historie og en af dens frontfigurer. Socialanalytikkens opkomst og historie refererer i den forstand ikke til et overstået kapitel, tværtimod identificerer og fremskriver den socialteoretiske problemstillinger, som vi først nu er i stand til at se.

Fra bespisningspædagogik til måltidspædagogik

I denne artiklen motiveres en invitation til måltidspædagogik. Måltidspædagogik er i kort form den pædagogiske strategi at bruge måltidet (i bred forstand) til at skabe mulighed for læring. Først angives anledningen til og indholdet af invitationen kort, derefter falder artiklen i to hoveddele: Første del er et litteraturreview over, hvordan det ligger med spisningen i skolen for indeværende. Her er konklusionen, at der kan aflæses en bespisningspædagogisk strategi i den måde spisningen foregår i skolen. Denne bespisningspædagogik opstår i og med skolens rammesætninger og et overordnet folkesundhedsperspektiv på skolemad. Anden del handler om, hvordan måltidet kunne indgå helt anderledes i den pædagogiske praksis – visioner der basere sig på en case i SFO-regi: et madværksted. Her er pointen, at måltidet kan være anledning til at lære at håndtere madlavning, sundhedshensyn og socialt samvær samt at lære at læse, skrive, regne og mundtlig fortælleevne – at lære at håndtere livet. Artiklen afrundes med nogle overvejelser over hvordan måltidspædagogik kunne blive en del af skolens hverdag.

Transformation af nydelse: Erfaringer fra diabetesområdet

Det overordnede emne for dette essay er de teknikker og praksisser som kan tages i anvendelse når mennesker skal eller vil forandre sin smag. Der fokuseres derfor ikke på selve den subjektive lyst, men derimod på det praktisk-tekniske arbejde det er at transformere måden at nyde på. Dette arbejde er stærkt forbundet med selve livets udfoldelse og den stil, der lægges for dagen heri. Ligeledes er det forbundet med et levet liv, dvs. med de relationer individer har til andre. Emnet bliver politisk-medicinsk-pædagogisk, idet der er stærke sundhedspolitiske og professionelle interesser forbundet med det arbejde det er at vejlede og lede andres selvtransformation. Denne artikels formål er derfor at fokusere mindre på de sociale, politiske og sundhedsmæssige normer, der er impliceret i denne livsstilstransformation – og mere på det praktiske arbejde på sig selv, der er forbundet hermed. Dette perspektiv skal lede fokus væk fra en moralsk tone i forhold til sundhedsfremme samt en psykologisering af de problemer, der er forbundet hermed, og i stedet præsentere nydelsestransformationens mere praktisk-tekniske side. Det, der skal fokuseres på i denne artikel, er de helt konkrete teknikker, som de enkelte individer anvender i tilværelsen med det formål, ikke bare at forandre sin livsstil, men også sin smag.

Hvad er (ikke) sundhedsoplysning?

I artiklen anrettes en menu, hvis hovedret består af argumentation for, hvorfor en aktuel sundheds-oplysningstendens, der kan beskrives som den sunde smags dannelse, er potentielt forførerisk, foregøglende, umyndiggørende, sygeliggørende, stigmatiserende eo ipso antioplysende endog tendentielt sundhedsfascistisk. Der argumenteres for, at en radikal form for tendensforskning kan tilbydes som foregribende orientering imod en mulig udvikling af den slags sundhedsuvæsen. I forlængelse heraf serveres til dessert en plaidoyer for sundhedsoplysning på et pædagogisk-filosofisk grundlag, hvor den sunde levemåde (igen) gøres til et spørgsmål om diæt·etisk bemestring og ikke kun diæte-tisk profylakse i moderne fysiologisk, ernæringsvidenskabelig forstand.

Hvorfor er musik vigtig? – Om rytmisk musik, kreativitet og dannelse

Musik synes at sætte sanselighedens problematik på spidsen. På trods af at være en udbredt sanselig og æstetisk praksis, som de fleste af os – som lyttere om ikke andet – er fortrolige med og dagligt praktiserer, forbliver musik tilsyneladende et mysterium. Som Claude Lévi-Strauss formulerer det: \”Since music is the only language with the contradictory attributes of being at once intelligible and untranslatable, the musical creator is being comparable to the gods, and music itself the supreme mystery of the science of man\” (Lévi-Strauss 1970: 18).
Imidlertid er musik ikke alene et mysterium, hvad angår forståelse af, hvordan musik virker, men ifølge Anthony Storr også i forhold til, hvordan det virker på os: \”Music for those who love it is so important that to be deprived of it would constitute a cruel and unusual punishment […] Both musicians and lovers of music who are not professionally trained know that great music brings us more than sensuous pleasure, although sensuous pleasure is certainly part of musical experience. Yet what it brings is hard to define\” (Storr 1992: xi-xii).
Musik forekommer med andre ord både som sprog (tekst) og socialt forhold (kontekst) at have en dobbelt paradoksal karakter: Som sprog er musik umiddelbart forståelig i den forstand, at man, når man hører ny musik, er i stand til spontant at følge og gentage dens mønstre, samtidig med at man kan opleve med ét at blive bevæget af den. Selv børn forstår umiddelbart musik, ofte før de kan tale, hvilket blandet andet kan komme til udtryk ved, at de spontant begynder at vrikke med kroppen, når musikken spiller. På den anden side er det svært at sætte ord på dette umiddelbart forståelige sprog uden at mening tabes, dvs. det er svært at oversætte det til andre dagligdags sprog. Musikkens grammatik lader sig godt nok beskrive med musikvidenskabens tekniske og faglige fremmedord, men når det kommer til karakteristikker af de udtryk og oplevelser, musikken skaber, må selv fagfolk som regel tage flugten til metaforer og kvasi-poetiske formuleringer.
Musikken har endvidere en paradoksal karakter som socialt forhold. Mange har gennem deres personlige forhold til musik antagelig gjort erfaringer, der giver dem vished om, at musik er vigtig. Men hvorfor musik er vigtig, synes vanskeligt for de fleste at forklare. Tilsvarende forekommer hverken den sociologiske forklaring, at musikken er en del af ens sociale identitet og fungerer som markør for den enkeltes subkulturelle tilhørsforhold (Middleton 2001), eller den filosofiske forklaring, at musikken udtrykker den menneskelige naturs universelle følelser (Storr 1992), at være udtømmende eller tilfredsstilende forklaringer herpå. Erfaringen af at musik er vigtigt for den enkelte synes hverken at kunne reduceres til et spørgsmål om socialt tilhørsforhold eller generaliseres til en problematik vedrørende den menneskelige natur. Derimod peger netop erfaringens karakter af erfaring – dvs. dens livshistoriske og personlige karakter – på, at musik som socialt forhold frem for alt angår en dannelsesproblematik og dermed selve forholdet mellem selv og socialitet.
Denne artikel tager udgangspunkt i det sidste. Målet er at forstå musik som et socialt forhold og at belyse sanselighedens problematikker ved at betragte musik i et socialanalytisk selvdannelsesperspektiv (Schmidt 1999; Hammershøj 2003). Idéen er, at musik angår en dannelsesproblematik såvel som en kreativitetsproblematik. Musik har ganske vist siden de gamle grækere været opfattet som hørende til almendannelsen, f.eks. er musik en af de \’syv frie kunster\’, ligesom kendskab til klassisk musik har været en del af den borgerlig dannelses \’kulturelle kapital\’. Tilsvarende går forestillingen om musik som kreativ aktivitet og guddommeligt inspireret skaberværk tilbage den græske mytologis forestilling om \’muser\’, Euterpe for fløjtespil og Terpsichore for lyre, og dyrkes i den romantiske forestilling om den geniale og/eller gale komponist. Endelig har det været en dominerende forestilling i reformpædagogikken, at musik og sang som legende aktivitet er udtryk for menneskelig kreativitet.
Hensigten er imidlertid at forsøge at vinde en rigere forståelse af musik ved at anvende anderledes og mere specifikke begreber om dannelse og kreativitet end dem, som gængse forestillinger om musik opererer med. Til det formål skal selvdannelsesperspektivet anvendes, og grundantagelsen er her, at såvel dannelsesprocesser som kreative processer konstitueres af et spil mellem overskridelseskraft og afgørelseskraft (Hammershøj 2009, 2012).
I forlængelse heraf er tesen i denne artikel, at musik er en praksis, der umiddelbart former forholdet mellem selv og socialitet, og som sådan er en både kreativ og dannende praksis. Af denne tese følger, at svaret på spørgsmålet, om hvorfor musik er vigtigt, er, at musik praktiserer og spejler dannelsesprocesser . Det er således heller ikke tilfældigt, at vor tids musik er den rytmiske musik. Tværtimod er det tesen, rytmisk musik udtrykker og praktisere samtidens dannelsesformer, og at disse har karakter af selvdannelse.

Smagsdannelse – mellem pædagogik og sanselighed – en introduktion

Pædagogikken har et mellemværende med sanseligheden og sanseligheden har et mellemværende med pædagogikken. Dette fokus på såvel pædagogik som sanselighed udspringer af pædagogikkens idehistorie, hvori i tendensen er, at sanseligheden er blevet udgrænset for at tjene udviklingen af menneskers fornuft fx bogligt, rationelt eller intellektuelt.
Bestræbelsen har blandt andet handlet om at gøre pædagogikken comme il faut i en verden hvor den akademiske vidensform er blevet gjort til den mest velansete form for fornuft, man kan besidde. Alene de tilbagevende udgrænsningsforsøg viser med al tydelighed, at sanseligheden ikke er sådan at slippe af med i pædagogikken. Derimod har sanseligheden ikke haft problemer med at slippe af med pædagogikken, dersom pædagogikken netop ikke har villet vide af sanselige forholdsmåder i det pædagogiske felt. Dette på nær pædagogiske tænkninger, der udmærker sig i det sanselige felt inden for bl.a. musik, drama, kulturarv og billedekunst. I disse læringsarenaer dyrkes det sanselige aspekt af læringen i stor stil som et særligt pædagogisk omdrejningspunkt, hvor der er mere fokus på den pædagogiske proces end påudfaldet af processen dvs. produktet. Her falder sanselighed og pædagogik sammen, idet det sanselige bliver gjort til pædagogik og pædagogikken bliver gjort sanselig.
I sådanne læringsarenaer handler det ikke nødvendigvis om hvad, der skal læres, men mere om måden, der læres på. Der er ikke en bestræbelse på at opnå et bestemt outcome, men derimod at sætte læreprocesser i gang, der kan tage forskellige drejninger undervejs. Det betyder også at processerne er i bevægelse uden at være udstanset som det nødvendige i at skulle følge en stringent linje fra punkt A til punkt B.
Det ikke stringente, men nærmere uberegnelige eller urene aspekt i sådanne pædagogiske læringsarenaer udgør det kreative omdrejningspunkt og bliver gjort efterstræbelsesværdigt, fordi det har en såkaldt \”wow-effekt\”: \”Hold da helt op! Kan man også gøre sådan! – wow!\”. Det er tillige i disse læringsarenaer, at man kan finde børn og unge, som ikke har kunnet klare sig i den rene, rendyrkede eller stuerene pædagogiske praksis, som praktiseres i stor stil i fx folkeskoler og på ungdomsuddannelser. Udelukkende med det resultat, at børn og unge ekskluderes fra de traditionelle undervisningsmiljøer, for i de urene læringsarenaer at kunne føle sig inkluderet, fordi måden at lære på er sanseligt orkestreret.
Aktuelt ser vi således tegn på, at udgrænsningen af sanseligheden for længst har udtømt sit potentiale for at fremme læring blandt fx børn og unge. Vi tænker her på diagnosticeringen af børn, der ikke passer ind i skolens pædagogiske praksis, og deraf på skolens problemer med at inkludere alle børn. Man kan sige, at udgrænsningen producerer en række problemer for pædagogikken, som ikke er acceptable i en tid, hvor vi har erkendt, at det er pædagogikken, der må tilpasse sig den lærendes måde at lære på og ikke omvendt. Når fokus er på læring og den lærende må underviseren nødvendigvis forholde sig til hvordan sanseligheden spiller en ikke uvæsentlig rolle i den pædagogiske praksis.
I forskningsprogrammet Pædagogiske Samtidsdiagnostik ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har vi igennem mange år forholdt os til pædagogikkens mellemværende med sanseligheden som et afgørende omdrejningspunkt, hvis vi vil fatte samtidens pædagogik – dvs. forstå hvad der er på spil i den pædagogiske praksis og komme med anvisninger på hvordan situationen bedre kan håndteres.
Vores interne diskussioner har fået enkelte medlemmer af forskningsprogrammet til at angribe tematikken om pædagogikkens mellemværende med sanseligheden, på højst forskellig vis, hvilket afspejler sig i denne klynge af artikler som Turbulens har valgt at publicere.
Udgrænsningen af sanseligheden i fx sundhedspædagogikken er et aktuelt og iøjnefaldende eksempel. Tre af artiklerne går i lag med forskellige aspekter af sundhedspædagogikken i spisningens felt og en strategi fremanalyseres: Hver gang vi putter noget i munden bør det ske på baggrund af rationelle valg forankret i viden om ernæring. Men er det overhovedet muligt endsige ønskeligt at tage sanseligheden som fx nydelsen ud af spisningen, spørges der til i de tre artikler af henholdsvis Frank Juul Agerholm, Anders Kruse Ljungdalh og Christian Stenbak Larsen.
Sanselighed gør sig ikke kun gældende i forhold til vores forhold til fx mad: Lars Geer Hammershøj ser på hvorfor musik betyder så meget for mange af os.
Alle artiklerne komme således til at handle om smagsdannelse, om hvordan vi danner smag for noget og afsmag for andet i vores sanselige omgang med verden. Smagsdannelse er således den pædagogiske udfordring i mange forskellige læringsarenaer, hvor den lærende ikke altid lærer det underviseren har sat sig for at eleven, den studerende eller blot den lærende skal lære. At der læres noget i forskellige sammenhænge kan ikke betvivles, og med
sanseligheden som perspektiv, vil det være muligt at undersøge forskellige forholdsmåder i det pædagogiske felt som smagsdannelser.

Drømmejobbet kan blive et sandt mareridt

Medarbejdere vil i fremtiden også kunne arbejde, mens de sover. Virksomheder tilbyder snart deres ansatte interne kurser i ‘lucid dreaming’. Disse giver mulighed for, at man i sine drømme bliver bevidst om, at man drømmer og således kan manipulere dem. Det skal nu udnyttes. Management-teknologernes våde drøm. Frihedens sidste bastion, sengens søvn, koloniseres nu af erhvervslivet, og den kognitive kapitalisme planter sit flag i drømmenes bløde muld. Denne tekst er en optegning af dette mulige nært forestående dystopiske skræmmescenario.

Den uformelle offentlige sfære skal repræsenteres – interview med Seyla Benhabib

I forsommeren 2012 afholdt Københavns Universitet Europa-forskningsinitiativ EURECO-konferencen Cosmopolitanism Contested med den tyrkiskfødte politiske filosof Seyla Benhabib som hovedtaler. Benhabib er professor ved Yale University og har i flere bøger skrevet om relationen mellem supranational lovgivning og enkeltstaters politiske autonomi, ikke mindst i forhold til EU-staternes håndtering af vor tids migrationsbølger samt flygtninge og minoritetsgruppers rettigheder. Benhabib kombinerer ofte refleksioner omkring juridiske problemstillinger med politisk filosofi og kulturvidenskab og har sit akademiske hjemsted mellem postkolonialisme, feminisme og kritisk teori. Turbulens.net talte ved konferencen med Seyla Benhabib og fik efterfølgende mulighed for at stille hende en række spørgsmål via e-mail. Interviewet bragt herunder kom til at berøre en række aktuelle politiske problemstillinger, blandt andet EU’s legitimationskrise, perspektiver i det fremtidige europæiske samarbejde samt den pågående udvikling i den arabiske verden.

Depressionslogikken der udeblev: Hvorfor USA ikke fik en ny New Deal

Idehistorikeren Christian Olaf Christiansen anmelder den amerikanske historiker og journalist Thomas Franks seneste bog, ‘Pity the Billionaire: The Hard-Times Swindle and the unlikely Comeback of the Right’, der forklarer, hvorfor finanskrisen og ‘den store recession’ ikke er blevet ledsaget af en ny New Deal, som den præsident Roosevelt iværksatte i 1930’ernes kriseramte USA.

Hinsides velfærdsstaten – Om virkeliggjorte sociale utopier

Hvordan får vi demokratiseret vores arbejdsliv, så vi selv har ejerskab og medbestemmelse og ikke blot sælger vores arbejdskraft til en virksomhed? Turbulens.net har mødt den amerikanske sociolog Erik Olin Wright, der i sit nye mammutværk Envisioning Real Utopias gør op med den kyniske del af venstrefløjen og peger på socialt bæredygtige alternativer til den globale kapitalisme.

Selviscenesættelse som symptom i litteraturen – om Milena Penkowa og andre af hendes slags

Litteraten Lars Kiilerich Laustsen fra forskningsnetværket Gnosis undersøger samspillet mellem litterære klassikere og samtidig selviscenesættelse. Med afsæt i de sidste par års blæst omkring den tidligere hjerneforsker Milena Penkowa, der den 7. august foreløbigt kulminerede med en rapport fra det internationale forskerpanel, afdækkes og spores de samme symptomer hos Blixen, Kafka og Grass. Litteraturen og fiktionen har en seismografisk fornemmelse for samtidens virkelighed og Lars Kiilerich Laustsen giver her sit bud på, hvordan man skal aflæse den

Ny Nordisk Skole

Undervisningsministeriets store forandringsprojekt Ny Nordisk Skole har til formål, at forankre fremtidig uddannelsesmæssigudvikling i en nyfortolkning af traditionelle nordiske lærings- og dannelsestraditioner. Søren Christensen og Jens Erik Kristensen undersøger og reflekterer her over projektets luftighed og hvad vi kan forvente os af det nye udspil. Er det en ny konkurrencestatspædagogik gennem traditionsbesindelse?

Valgets byrde – Interview med Renata Salecl om valgets ideologi

Hvad er vores forhold til det at vælge og hvilken rolle spiller det at vælge i samfundet i dag? Det er det centrale spørgsmål i Renata Salecls nyeste bog, ‘Valgets tyranni’, der netop er udkommet på dansk. Turbulens.net mødte den psykoanalytisk orienterede sociolog i forbindelse med hendes keynote-forelæsning ved Dansk Sociologikongres på Aarhus Universitet i januar. Vi spurgte til hendes analyser af ‘valgets ideologi’, til psykoanalysens relevans for analysen af det sociale og til valgets ideologis indvirken på kærligheden.

Samtidens spin: Konstruktionen af pseudovirkeligheder

Dokumenter, synliggør og evaluer. Vi møder dokumentationskravene på stort set alle samfundsniveauer. De skal efter sigende føre til bedre kvalitet i virkelighedens praksis. Men det er ikke altid så ligetil, for når noget synliggøres, bliver noget andet usynligt, og dokumentationskravene risikerer at skabe pseudovirkeligheder. Ane Qvortrup og Dion Rüsselbæk Hansen analyserer synliggørelses-tendensen, som den udfolder sig i uddannelsessektoren og påpeger blinde pletter.

Almindelighedens exces: om populistisk karisma

Hvorfor har højrepopulistiske ledere så godt fat i det såkaldte folkedyb? Fordi de er karismatiske ledere, lyder svaret som oftest. Men hvori består denne karisma? Med udgangspunkt i den idehistoriske overgang fra det romantiske folkebegreb til det moderne begreb om massen, analyserer Søren Christensen sig frem til en bestemmelse af den populistiske karisma. En bestemmelse, som han efterfølgende udfolder i detaljer – bl.a. gennem en sammenlignende analyse af Pia Kjærsgaard og Mogens Glistrups tandsæt.