Forskning og samtidskritik
Tyrkisk kunst er et enestående konglomerat af østlige og vestlige strømninger, religiøse såvel som sekulære, der er blevet blandet sammen igennem flere århundreder. Markus Bogisch er kunsthistoriker og ansat som ekstern lektor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.
Via en række konkrete eksempler vurderer kunstkritiker og kurator Fatos Üstek i dette essay, hvor tyrkisk kunst befinder sig i dag. Her vil du også både kunne se og læse mere om billederne, der pryder turbulens.net i dette tema
Artikel af Jacob Lillemose: En væsentlig impuls i megen netkunst er forestillinger om åbne netværker og informationers frie bevægelse. Her præsenteres fire projekter som hver især arbejder med de sociale, politiske og æstetiske potentialer i disse forestillinger.
Artikel af Martin Fuglsang og Michael Pedersen: Den sociale orden i det moderne arbejdsliv synes i dag at udfolde sig i zoner af uadskillelighed, hvor relationen mellem selvets eksistens og dets arbejde blandes og udveksler træk fra hinanden i en sådan grad, at skellet mellem disse to sfærer synes vanskeligt at bestemme og aftegne. En sådan udveksling medfører, at begreber som forandring, autonomi, selvbestemmelse og frigørelse, som vi normalt har forbundet med et kritikbegreb i dag er indlejret, organiseret og sedimenteret i arbejdet, og derved er blevet dagligdag for den moderne medarbejder. Dette frit flydende essay rejser spørgsmålet om, hvordan en kritisk indstiftelse og bestemmelse må se ud i forhold til denne nye sociale orden, og hvilken praksis en sådan kritik som minimum må forpligte sig på for at være på højde med denne orden.
Artikel af Thomas Olesen: Forskere, journalister og aktivister har siden det såkaldte ”Battle in Seattle” i 1999 talt om et nyt og noget diffust fænomen: den globale solidaritets- og retfærdighedsbevægelse.
Blandt de vigtigste inspirationskilder for denne bevægelse er de mexicanske zapatister, der satte det demokratiske element i den globale solidaritets- og retfærdighedsbevægelse på dagsordenen. Ved at arrangere interkontinentale møder formåede de at sætte deres lokale og nationale aktiviteter ind i et globalt perspektiv.
Men siden den 11. september er den internationale politiske legitimitets vægtning gledet fra det demokratiske over mod et mere sikkerhedspolitisk imperativ. Denne glidning og retfærdighedsbevægelsens diffuse karakter er to af de mest presserende udfordringer den globale protest står overfor i dag.
Artikel af Jacob Lillemose: En væsentlig impuls i megen netkunst er forestillinger om åbne netværker og informationers frie bevægelse. Her præsenteres fire projekter som hver især arbejder med de sociale, politiske og æstetiske potentialer i disse forestillinger.
Uddrag af Lars-Henrik Schmidts afhandling om Respekten: I dette uddrag kaster Lars-Henrik Schmidt sit socialanalytiske blik på nettets konsekvenser for vores forhold til seksualiteten. Og det har ændret sig radikalt og absolut ikke ubetydeligt. Med nettet har vi med en mere reel realitet at gøre end den gammeldags realitet. Og den gør den gamle realitet rangen stridig.
Artikel af Lars Qvortrup: Nogle kunstværker er gode, andre er dårlige. Nogle provokerer, andre er ligegyldige. Nogle kommunikerer det, man troede var usigeligt, andre er bare banale.
Det gælder også digitale kunstværker, hvad enten de er interaktive eller ej. Men hvornår er et digitalt kunstværk godt eller dårligt? Hvad betyder interaktiviteten? Og hvilken eller hvilke kunsttraditioner bygger den digitale kunst på? Det er de spørgsmål, som nærværende artikel diskuterer.
Artikel af Anne Sophie Spanner Witze og Minna Major Wright: Som al anden historieskrivning er netkunstens historie en konstruktion, der fremstilles som en enkelt sammenhængende fortælling, der fremhæver visse aspekter ved netkunsten, mens andre nedtones. Denne artikel er derfor ikke en udtømmende kortlægning af netkunstens historie men snarere et rids over netkunstens udvikling, der giver et bud på, hvorfor visse værker og kunstnere har modtaget megen opmærksomhed, mens andre hidtil ikke har. Artiklen forsøger at nuancere den gængse udlægning af netkunstens historie, der til dels er baseret på myter og kunstneriske ’helteskikkelser’.
Artikel af Heino Holst Hansen og Jacob Holm Øe: Det, der for alvor bliver den innovative udfordring for udviklingen af de digitale medier, er hverken Informationen eller Teknologierne i sig selv, men derimod Kommunikationen. Derfor kan æstetikken, hvis den afbryder sin Tornerosesøvn, indtage en væsentlig rolle i fremtidens teknologiske innovation.
Artikel af Heino Holst Hansen og Jacob Holm Øe: Innovation er ved at blive en af de mest benyttede fraser i det danske sprog. Specielt når det indgår i sammenhæng med andre buzz words som IKT, højteknologi og vidensamfund, danner det en tilsyneladende uovervindelig cocktail af lyse fremtidsudsigter for Danmark. Spørgsmålet er imidlertid, hvad innovation er, og på hvilke planer Danmarks største innovative ressourcer bør målrettes. Måske er vi i virkeligheden ved at skyde over målet. Ved at sigte en anelse lavere kan vi imidlertid ramme plet og udnytte, at Danmark faktisk altid har været et innovativt samfund. Også inden innovation blev et moderne mantra. Lad os starte med at besøge Japan.
Artikel af Stine Gotved: Det tidlige internet var en udfordring til vores kompetencer, både i relation til teknologi og menneskeligt samvær. Måske derfor blev det i høj grad italesat på samme måde som storbyen 100 år tidligere, der grundlæggende gav andre vilkår end hidtil for det levede liv. Men der er faktisk også mange umiddelbare lighedspunkter mellem det urbane og det computermedierede, og der sker konstante betydningsudvekslinger mellem storbyernes stadige forandringer og vores forestillinger om en fremtid gennemsyret af avanceret digital teknologi. Denne artikel beskriver i korte træk bysociologiens grundlag og de senere paralleller til nettets udfordringer, samt diskuterer nutidens sammenvævninger af storbyens kommunikative og materielle infrastruktur. I sidste ende bliver det svært (måske ligefrem meningsløst) at adskille nettet og det urbane, og istedet skal vi sandsynligvis fokusere på forskellige former for netværk samlet under én hat: the cybercity
Artikel af Mehmet Necef: Necef har besøgt forskellige chatrooms og foretaget en række interviews med tyrkiske kvinder og mænd om seksualitet og adfærd på nettet. Der er en del, der tyder på, at kvinder (og mænd), der delvis lever under traditionelle begrænsninger, bruger internettet til at udforske en række nye – og frigørende – muligheder. I den forstand er internettet et vindue til frihed.
Artikel af Anne Sophie Spanner Witzke og Minna Major Wright: Netkunsten er i høj grad en kunstform, hvis udøvere og kritikere for den uindviede synes at excellere i uldne termer og udflydende begreber. Der florerer et væld af overlappende kategorier, der bruges til forsøgsvist at indfange og katalogisere den sprælske netkunst, som dog alligevel har det med at undslippe. Som en hjælp til Dem, kære læser, giver vi derfor i det følgende en kort sproglig indføring i netkunstens kaudervælsk, selvom der ikke er tale om fast definerede begreber.
Artikel af Christian Koch: Om de intellektuelle og den offentlige debat
Artikel af Rune Lykkeberg:Den intellektuelle er blevet en latterlig figur: En mediestjerne i bar overkrop, en fortaler for ’at tale i folks eget sprog’, en moderne
Jesus, der kalder sig selv fordømt og dissident.
Uddrag af Frederik Stjernfelt: Turbulens.net bringer her uddrag fra to af Frederik Stjernfelts fire essays fra bogen Kritik af den negative opbyggelighed, som Frederik Stjernfelt har skrevet sammen med digteren Søren Ulrik Thomsen.
Svar fra Alexander Carnera og Bent Meier Sørensen: Kritikken må være båret af en dobbelt dynamik. Som den ulydige kriger, Kombattanten, der hverken tror på at den skabende virksomhed skal gå restløst op i historien (stat, menneskerettigheder, etc), men heller ikke er en flanerende, postmoderne bajads på barrikaderne. Hans aktivitet må både være båret af en vrede mod det som sker og samtidig en entusiastisk skabende glæde. Carnera og Meier Sørensen svarer Stjernfelt og Thomsen.
Artikel af Marianne Jelved: Symbolpolitikken er stadig ikke til at komme uden om. Og den dækker over tendenser, der er i tiden, og som understøttes af det herskende flertals måde at herske på. Med de små skridts politik fra folkestyre til virksomheden Danmark A/S. Marianne Jelved samler op på folketingsvalget i februar.
Artikel af Poul Ferland: Vi har i dag al mulighed for, globalt, universelt, at træde ud af umyndigheden. Manipulation, propaganda samt materiel undertrykkelse og udbytning af andre lader sig i virkeligheden omtrent afskaffe fra den ene dag til den anden, hvis vi ville. Derfor har Kants rigoristiske påstand, at umyndigheden er selvforskyldt, sin klare berettigelse i dag: Alle skal vide, at der ikke er nogen undskyldning for ikke at give de andre og sig selv de bedst mulige livsbetingelser.
Interview med Ole Thyssen: Tre hurtige hurtige spørgsmål til professoren om de intellektuelle og intellektualitet i dag
Artikel af Jørgen Hinsby: Fremtrædende medlemmer af den russiske intelligentsia har gennem tiderne rettet en del bidske angreb mod vestlig kultur, der i denne sammenhæng opfattes som en materiel kultur. Men samtidig indeholder kritikken et korrektiv til den livsstil vi ser udfoldet også i nutidens metropoler. Hvad enten de hedder New York, London, Paris, København eller Moskva.
Artikel af Anders Michelsen: Med udgangspunkt i kunstprojektet Black Shoals diskuteres forholdet mellem kunstigt liv i computere – ”Alife” program-former – og den menneskelige krop. Alife analyseres som kroppe ”in silico”. Det vil sige kroppe, som fremstilles artificielt gennem computermodeller, hvor aspekter af menneskekroppen – organiske strukturer – simuleres og dermed rykker ved vores forståelse af den menneskelige krops singularitet. Alife signalerer et nyt komplekst interface mellem det ukendte og det artificielle som et særligt forhold af fakticitet. Hvilket i videre forstand er et skisma mellem menneskelig kreativitet og teknologi. De former for kompleksitet, der genereres af artefakter, kan ikke tages som verdens kompleksitet, men som et faktum vedrørende denne kompleksitet: de føjer for det første noget til vores modellisering af verden, og de føjer for det andet noget til verden gennem deres fakticitet. Og det er ikke muligt at fremstille en sikker relation mellem disse to tilføjelser.
Artikel af Lone Koefod: Artiklen undersøger, hvordan parløbet mellem virtualitet og materialitet italesættes i kunstartefakter, der tematiserer og problematiserer computerens og kroppens samspil. I takt med at de digitale teknologier smelter sammen med vores \’virkelige\’ verden, opløses modstillingen mellem det virtuelle og det materielle, idet det virtuelle materialiseres, og det materielle får virtuelle egenskaber.
Med udgangspunkt i de analyserede kunstartefakter argumenterer Lone Koefoed Hansen for, at vores liv ikke nødvendigvis bliver mere og mere virtuelle, men at teknologien snarere bliver mere og mere materiel,
organisk og \’humaniseret\’.
Efterord til tematikken af Arild Fetveit
Leder: Spændende, udfordrende og udviklende. Grådigt, grænseløst og stressende. Det moderne arbejdsliv er blevet beskrevet på mange måder. At der er sket og stadig sker store ændringer er der ingen tvivl om.
Artikel af Finn Janning: Loyalitet er alfa og omega for en organisation. Det mener i hvert fald Finn Janning, der i denne tekst plæderer for, at loyalitet ikke bare er en betingelse for kontinuitet, men også for kreativ skabelse og selve arbejdets mulighedsrum.
Artikel af Michael Pedersen: Michael Pedersen analyserer den nye form for stress, der er blevet en folkesygdom for folk i de nye videnstunge jobs. Han stiller en opsigtsvækkende diagnose: De stressforebyggende strategier vi benytter er blot en gentagelse af selvsamme relation, der forårsager den nye form for stress!
Artikel af Jørgen Hinsby: Siden midten af 1990´erne er der i Rusland sket en væsentlig vækst i antallet af små og mellem-store virksomheder. Alligevel er denne sektors bidrag til bruttonationalprodukt, innovation og beskæftigelse relativt beskeden i forhold til de fleste af OECDs medlemslande. Dette skyldes i meget høj grad, at det indbyrdes forhold mellem staten og repræsentanterne for de små og mellem-store virksomheder ikke reguleres af et ensartet og sammenhængende system af juridiske regler.
Begivenhederne omkring 9-11 markerer et før og et efter. En lille gruppe terrorister formåede med relativt simple midler at ryste vor gældende tankemønstre og begreber.
Men har begivenhederne virkelig ændret vores måde at tænke og handle på?
Turbulens.net vil svare ja til det spørgsmål, men med den vigtige tilføjelse, at vi ikke har ændret vores måde at tænke og agere på i forhold til terrorismen nok.
Artikel af Lars Qvortrup: Mange moderne terrorattentater er ikke i nogen specifik forstand politiske. Man tager ikke gidsler og forlanger ikke modydelser. Man udsender ikke sociale manifester. Nej, terroristens diabolske sans for skønhed, hans forkærlighed for minutiøs koordinering og veltilrettelagt iscenesættelse forvandler terrorattentaterne til æstetiske projekter. Det er ikke \”de primitive\” mod \”de civiliserede\”, det er æstetisk kraft mod teleologisk rationalitet.
Artikel af Anders Fogh Jensen: Både Windows og krigen mod terror benytter sig af krisens styresystem. I begge tilfælde er undtagelsestilstanden blevet reglen og krisen selve systemets funktionsprincip – de har brug for krisen for at kunne intervenere og få det til at fremstå som en nødvendighed, hvis ikke ligefrem en service. Som sådan er der ikke forskel på krig og Windows.
Artikel af Mikkel Bolt: Forbindelsen mellem terror, den politiske vold, og grundlæggelsen af et andet politisk system har været eksplicit i historiens løb. I dag er terrorisme et slagord, der bruges til at kriminalisere enhver opposition til den etablerede orden.
Artikel af Cecilie Banke: Offergørelse: Vesten er tilbøjelig til at betragte terrorister som ofre for volden i Mellemøsten, som ofre for imperialismen og kolonivældet, og som ofre for moderniseringen. Så længe vi ligger under for fundamentalisternes drøm om det fuldkomne samfund, så længe bifalder vi i praksis terroristernes kamp.
Artikel af Steen Nepper Larsen: Terrorens mangel på projekt, vision og politisk opbyggelig idé giver den paradoksalt nok en frygtindgydende styrke.
Artikel af Jørgen Hinsby: Krigsførelsen i Tjetjenien bliver i Rusland hyppigt beskrevet som terroristbekæmpelse. Stramninger i det politiske system og krigens grusomhed finder her sin legitimitet. På denne baggrund har befolkningens opbakning til krigen været stor. I takt med at krigen trækker i langdrag, er denne opbakning dog nu for stærkt nedadgående, men de synspunkter, Sergej Mikhajlov giver udtryk for i sin artikel, vinder stadigvæk stor tilslutning.
Artikel af Marianne Jelved: Ved ensidigt at fokusere på styrket faglighed i uddannelsesdebatten glemmer man den demokratiske dimension af skolens almene dannelse. Man kan ikke læse sig til en fælles forståelse af, hvad det vil sige at deltage i et samfund med frihed og folkestyre i en global verden. Det er derimod erfaringer der skal gøres af det barn, der bliver borger – og ikke forbruger.
Artikel af Alexander Carnera: Når mennesket som levende væsen og politisk subjekt fusionerer får det konsekvenser for dannelsen. Myndighed kommer ikke ved en identificering med universalier, menneskerettigheder eller andet, men fra livet selv.
Artikel af Ditlev Tamm: En dansk kanon er ok, men den skal suppleres af verdenslitteraturens ”great books”, så vi ikke lukker os inde omkring os selv.
Artikel af Steen Nepper Larsen: Let er det ikke at erklære sig som for eller imod en kanon i skolen. Måske skyldes det, at kanonspørgsmålet hverken kan besvares, endsige begribes med simple revolverpolitiske træk fra hoften.
Artikel af Poul Ferland: Artiklen er en bearbejdet version af artiklen Er almen dannelse mulig i dag?, som findes i Poul Ferlands nye bog Skiftespor. Essays om Adornos tænkning og tidens kultur, der udkommer fredag den 11. februar 2005.
Artikel af Poul Ferland: ”Vi skal følge med!” Det er den lære, der kan uddrages af Poul Nyrup Rasmussens (PNR) artikel \”Dannelsens ny forbindelse\”. Vi – og altså dannelsen – skal i dag først og fremmest følge med globaliseringen. Men hellere et bedre samfund af frie individer end et nyt fællesskab.
Åbent brev til Marianne Jelved fra Ole Grünbaum efter debatarrangement i Politikens Hus arrangeret af Turbulens.net
